Ex-army chief says Ukraine cannot hope for ‘miracle’ to restore 1991 borders
By Anastasiia Malenko, Reuters, May 23 and 24, 2025.
Over 100,000 Soldiers Have Deserted Ukrainian Army
By Joe Saballa, The Defense Post 2, 2024
Desertion threatens to starve Ukraine’s forces at a crucial time in its war with Russia
By Samya Kullab and Volodymyr Yurchuk, The Associated Press, November 29, 2024
Ukraine’s military chief ‘must go’, says commander who quit to speak out
By Dan Sabbagh in Kyiv, The Guardian, Wed 9 Apr 2025
Ukraines langsigtede mål om at genoprette grænserne fra 2014 står over for en række formidable militære, økonomiske og menneskelige udfordringer. Mens præsident Volodymyr Zelinsky fortsat holder fast i visionen om fuld territorial genoprettelse, kan der spores en stigende usikkerhed og måske endda pessimisme blandt højtstående militærfolk og analytikere om muligheden for at opnå dette mål med militære midler.
Målene og realiteten: En kamp mellem håb og pragmatisme
Fra krigens begyndelse har Ukraines ledelse, anført af præsident Zelinsky, fastholdt et mål om at tilbageerobre al besat ukrainsk jord, inklusive Krim-halvøen, der blev annekteret af Rusland i 2014. Zelinsky ønsker at få genoprettet grænserne fra 1991, året hvor Sovjetunionen blev opløst, hvilket ville betyde en fuld tilbagevenden til Ukraines oprindelige suverænitet over alle besatte områder. Imidlertid har præsidenten også erkendt, at “Ukraine ikke kan generobre al besat jord med magt, og at diplomati og tid vil være nødvendig”.
Ukraines tidligere hærchef, Valery Zaluzhnyi, har i en tale ved en konference i Kiev i foråret 2025 udtrykt en mere pragmatisk holdning. Ifølge Zaluzhnyi kan Kiev ikke “håbe på et mirakel”, der vil genvinde hele det territorium, der er ind til nu er blevet tabt i krigen. Han advarede mod at “drømme om” at genoprette hverken grænserne fra 1991 eller grænserne fra februar 2022.
Zaluzhnyi var øverstbefalende for Ukraines militær i krigens første to år, og har efter at være blevet afløst på posten i februar 2024 været udstationeret som Ukraines ambassadør i London.
Mens Zelenskys kontor ikke umiddelbart kommenterede Zaluzhnyis vurdering af situationen på slagmarken, er Kievs officielle udtalelser gradvist blevet justeret især i takt med, at det politiske fokus er skiftet i retning af at indlede forhandlinger om en våbenhvile. Kievs borgmester, Vitali Klitschko, har udtalt til BBC, at Ukraine muligvis bliver nødt til at afstå land som del af en fredsaftale med Rusland, og at Zelinsky kan blive tvunget til at acceptere en “smertefuld løsning for at opnå fred”.
Rusland kontrollerer i øjeblikket omkring en femtedel af ukrainsk territorium, ud over Krim, der blev besat og annekteret i 2014. Ruslands præsident Vladimir Putin har fastholdt, at en fredsslutning må indebære, at både Krim og de tre østlige provinser i Donbas, der allerede er politisk annekteret af Rusland, skal forblive Russiske.
En kvælende udfordring
Desertering er blevet en udfordring for det ukrainske militær, og har alvorligt svækket Ukraines styrker på et afgørende tidspunkt i krigen. Militære kilder har oplyst, at over 100.000 soldater har forladt deres poster ved fronten uden tilladelse. Vestlige militære iagttagere har betegnet det som et “svimlende højt tal”, især når man tager i betragtning, at der skønnes at have været i alt 300.000 ukrainske soldater i aktiv tjeneste før den seneste mobiliseringsbølge.
Det faktiske antal desertører kan være langt større en de officielle tal på 100.000. Nogle medlemmer af det ukrainske parlamentet har vurderet, at antallet af desertører snarere er op mod 200.000.
Næsten halvdelen af de registrerede tilfælde af desertering er sket inden for det seneste år, det vil sige, efter at Kiev lancerede, hvad der er blevet betegnet som en “aggressiv og kontroversiel mobiliseringsindsats”.
Regeringsembedsmænd og militærchefer erkender, at dette seneste forsøg på mobilisering, der bygger på tvungen værnepligt for alle mænd mellem 25 og 60 år, stort set er mislykkedes.
Flere faktorer bidrager til det store antal deserteringer.
- Udmattelse og demoralisering: Officielle udtalelser peger på, at sodaterne er trætte og opgivende, nu hvor krigen nærmer sig sit tredje år. Mange er psykologisk og følelsesmæssigt udmattede.
- Psykologisk belastning: En desertør har forklaret, at det er vanskeligt at bevare motivationen, fordi der ikke findes en fastlagt slutdato for tjenesten, og at hæren på den måde “bliver et fængsel”. En anden berettede om voldsomme mareridt efter at have set kammerater blive dræbt.
- Mangel på ressourcer og udstyr: Soldater i den ukrainske hær har givet udtryk for, at livet ved fronten er som at stå overfor en overvældende overmagt. “Forestil dig, at du sidder under indkommende ild, og fra den russiske side kommer der 50 granater mod dig, mens der fra vores side kun sendes én granat den modsatte vej”.
- Dårlig ledelse og manglende demobilisering: Nogle soldater kommer i konflikt med deres befalingsmænd og forlader deres stillinger midt under skudvekslinger. Der er frustration over, hvordan krigsindsatsen ledes, og loyaliteten over for den militære ledelse er blevet svækket, blandt andet fordi løfter om hjemsendelse efter lang tids fronttjeneste gang på gang er blevet brudt.
- Manglende psykologisk støtte: Advokater, der har forsvaret desertører, siger, at mange soldater ikke kan håndtere den situation, de befinder sig i, og at der savnes mulighed for at give dem psykologisk hjælp.
Den ukrainske journalist Yuriy Butusov beskrev i december 2024 konkrete eksempler på deserteringer: 1.700 soldater var flygtet fra deres brigade før de kom i kamp; 50 soldater var forsvundet mens de var under træning i Frankrig, o.s.v.
Hele enheder har trodset ordrer, og har forladt deres stillinger.
På slagmarken er konsekvenserne af deserteringer ofte dramatiske. Et eksempel er kampene om byen Vuhledar i oktober 2024. Kompagnier, der skulle være på 120 mand, blev reduceret til kun 10 mand på grund af død, kvæstelser og deserteringer. Når militære stillinger på den måde bliver nedkæmpet eller forladt midt under kamphandlinger, bliver andre grupper mere udsatte for angreb, fordi deres flanker bliver eksponeret.
Selvom desertering kan straffes med op til 12 års fængsel, foretrækker mange soldater ved fronten at komme i fængsel frem for at dø på slagmarken. Der er nu forslag om at afkriminalisere førstegangsovertrædelser, forudsat at desertørerne vender tilbage til deres poster ved fronten. Ukrainske kritikere af forslaget advarer om, at antallet af deserteringer kan risikere at nå nye højder, hvis desertering på den måde reelt bliver legaliseret.
Lederskab og militær strategi: Et levn fra 1940-erne?
Bohdan Krotevych, den tidligere stabschef for den prestigefulde/berygtede Azov-brigade, forlod sin stilling i februar 2025 for, som han sagde, “at kunne tale frit”. (Han kunne forlade militæret lovligt, fordi han har været krigsfange.) Krotevych har nu rettet kritik af den militære øverstbefalende, general Oleksandr Syrskyi. Krotevych mener, at Syrskyi “må gå af”, og beskylder ham for “mangel på strategisk fantasi” og for at sætte ukrainske soldaters liv på spil med ordrer, “der er grænsende til det kriminelle”.
Krotevychs kritik af den militære ledelse omfatter blandt andet:
- Mikrostyring og urealistiske ordrer: Syrskyi og den nuværende ledelse er angiveligt engageret i “manuel mikrostyring af hele hæren”. Ordrer tvinger soldater til at hvile alt for tæt på fronten, ofte kun 50 meter fra deres normale stillinger, hvad der udsætter soldaterne for alvorlig fare.
- Manglende forståelse for moderne krigsførelse: Krotevych hævder, at ledelsen har en “mentalitet fra Anden Verdenskrig”, og at de ledende generaler lukker øjnene for de fundamentalt nye vilkår for krigsførelse.
- Strategiske fejl: Syrskyi lagde alt for stor vægt på angrebet ind i Kursk i august samtidig med, at der var “enorme problemer” med at forsvare Pokrovsk i det sydlige Donbas. Krotevych mener, at Syrskyis militære metode består i en ganske simpel formel, der går ud på, at “hvis fjenden angriber, kaster du bare flere folk ind. Og hvis fjenden er overvældende, trækker du dine folk tilbage og siger, at du er bekymret for deres liv”.
- Territoriale tab: Ukraine har gradvist mistet territorium i løbet af 2024 og 2025, og Rusland har gennem hele krigen opnået “en langsom, men vedvarende succes på slagmarken”.
I stedet for denne “Anden Verdenskrigs-mentalitet” fremhæver Zaluzhnyi behovet for en strategi, der bygger på anvendelse af avanceret teknologi, som han mener udgør Ukraines eneste håb.
Ingen vej frem uden diplomati
Ukraines militære situation er præget af en dyb spænding mellem de politiske ambitioner om fuld territorial genoprettelse og de barske realiteter på slagmarken.
Landets overlevelse som en suveræn nation må derfor forventes at ville indebære det, som Kievs borgmester har betegnet som “smertefulde løsninger”.
Håbet om et militært “mirakel” er, med Zaluzhnyis ord, ikke en gangbar strategi.
Ex-army chief says Ukraine cannot hope for ‘miracle’ to restore 1991 borders
By Anastasiia Malenko, Reuters, May 23 and 24, 2025.
https://www.reuters.com/world/former-ukrainian-commander-says-ukraine-cannot-restore-post-soviet-borders-media-2025-05-22/
Over 100,000 Soldiers Have Deserted Ukrainian Army
By Joe Saballa, The Defense Post 2, 2024
https://thedefensepost.com/2024/12/02/ukrainian-army-soldiers-deserted/
Desertion threatens to starve Ukraine’s forces at a crucial time in its war with RussiaBy Samya Kullab and Volodymyr Yurchuk, The Associated Press, November 29, 2024
https://apnews.com/article/deserters-awol-ukraine-russia-war-def676562552d42bc5d593363c9e5ea0
Ukraine’s military chief ‘must go’, says commander who quit to speak out
By Dan Sabbagh in Kyiv, The Guardian, Wed 9 Apr 2025
https://www.theguardian.com/world/2025/apr/09/ukraine-military-chief-oleksandr-syrskyi-must-go-bohdan-krotevych
