• Denne briefing trækker de historiske linjer fra Ukraines selvstændighed i 1991 frem til den nuværende situation i 2025. Formålet er at belyse, hvordan den massive udvandring siden krigsudbruddet i 2022 ikke er en isoleret begivenhed, men den foreløbige kulmination på en årtier lang demografisk katastrofe.

  • I modsætning til de fleste europæiske højrepopulister har Letlands National Alliance opnået legitimitet som et permanent regeringsparti. Siden 2011 har partiet siddet i stort set alle lettiske regeringer, ikke på trods af, men netop på grund af sin nationalistiske profil.

  • Den estiske højrefløj adskiller sig fra de fleste af Vesteuropas højrepopulister ved forholdet til Rusland. Estlands dominerende højreparti, EKRE, er dybt anti-russisk. Denne position er dikteret af landets geografiske sårbarhed og af den nationalistiske ideologi, der ligger dybt forankret i de ledende politiske partier.

  • Beslutningen på EU-topmødet om at yde et rentefrit lån på 90 milliarder euro til Ukraine er et skoleeksempel på politisk behændighed. Ved at flytte regningen fra de nationale finanslove til EU’s fælles kasse har stats- og regeringscheferne fundet en metode til både at blæse og have mel i munden.

  • Tysklands økonomiske succes har været bygget på en kombination af verdensførende innovation i industrien, en åben adgang til eksportmarkeder og lave energipriser. Denne udviklingsmodel er nu kommet under pres. Tysklands industri er blevet fanget mellem Kinas innovationskraft og industrielle råstyrke på den ene side og amerikansk handelspolitik på den anden.

  • Ifølge Alberto Grandi er fortællingen om det italienske køkken ikke beretningen om en ubrudt, folkelig tradition, men derimod en moderne myte, der blev skabt af nødvendighed. 

  • Den planlagte elektrificering af Europa er blevet ved planerne. Jo mere Bruxelles taler om fælles løsninger, jo mere kører medlemslandene deres eget løb. Det tredje og sidste afsnit i Samizdats essay om omstillingen i den europæiske bilindustri handler om det politiske og regulatoriske kaos, der omgiver branchen.

  • En bølge af vold, fremmedhad og fornyet etnisk spænding præger den politiske situation i Kroatien, der blev fuldt medlem af EU i 2023. Hvidvask af penge, svindel med EU-midler og korruption udgør stadig udfordringer for landets regering.

  • Tilbagegangen i tysk industri ses overalt i de traditionelle kerneområder som bilindustrien, den kemiske industri, jern og metal og maskinindustrien. Kun medicinalindustrien har fortsat vækst.

  • Bilindustrien med dens tusinder af underleverandører udgør en krumtap i den europæiske økonomi. Industrien har verdens største samlede budget for produktudvikling. Alligevel er sektoren kommet bagud i konkurrencen om udvikling af fremtidens bil-teknologi. Del 2 i et essay om den europæiske bilindustri.

  • Cannabis må betragtes som en normaliseret del af ungdoms- og voksenkulturen, snarere end en subkultur.

  • Indlæg af Anastasia Piliavsky, antropolog og politisk analytiker, underviser ved King’s College i London. Piliavsky bor i Cambridge og Odessa. Denne kommentar er skrevet til det britiske magasin The Spectator. (Her oversat af Samizdat)

  • Indlæg af George Beebe, der er leder af centeret for Grand Strategy ved The Quincy Institute for Responsible Statecraft og tidligere chef for Ruslands-analyser i USA’s Central Intelligence Agency, CIA. Indlægget blev bragt i Compact Magazine den 05-12-2025. (Oversat af Samizdat)

  • Spektakulære bankrøverier som Brinks-Mat og Hatton Garden, er gået over i historien som uovertrufne kup. Men nu planlægger den italienske regering verdens hidtil største bankkup – i fuldt dagslys. Målet er Banca d’Italias 2.452 tons guld, verdens tredjestørste guldreserve.

  • Under mottoet “Skolestrejke mod værnepligt” samlede ungdoms- og skoleorganisationer tusinder til protester over hele Tyskland.

  • Der tegner sig et billede af en union, der er ved at falde fra hinanden.

  • Tyske industrivirksomheder har været en afgørende drivkraft for den økonomiske vækst i Europa siden 1950. Men nu er tysk industri kørt fast. I den første artikel af tre om denne skelsættende udvikling sætter vi scenen.

  • Fortællingen om Kina som “verdens fabrik”, der kopierer vestlig teknologi, er for længst forældet. Kina omfavner europæisk kultur og håndværk, forbedrer det teknologisk, og ender med at udkonkurrere originalerne.

  • Den igangværende omstilling til elektrificering af samfundet og gradvis udfasning af fossile brændstoffer har medført en eksistentiel krise for den europæiske bilindustri. Første del af et essay om omstillingen i den europæiske bilindustri.

  • Korruption og magtmisbrug er på alle avisers forsider i disse dage. Samizdat bringer her mere stof til eftertanke.

  • Frankrig kan havne på en gældskvote på 235 procent af BNP i 2050, hvis den nuværende kurs fortsætter. Nu foreslår den liberale tænketank Institut Montaigne, at landet opgiver sin 50 år lange budgettradition og starter forfra – med et blankt papir, hvor hver eneste udgift skal retfærdiggøres på ny.

  • Både centrum-venstre og den hollandske venstrefløj blev stort set udraderet ved det netop afholdte parlamentsvalg.

  • Fra Taranto i Italien til Scunthorpe i UK har statslig regulering, global overkapacitet og en fragmenteret industripolitik medført et truende økonomisk kollaps i Europas stålindustri. EU’s behov for stål er både stort og strategisk. Sektoren bliver holdt kørende ved hjælp af storstilet statsstøtte og import af råvarer fra Rusland.

  • “Korruption er en af de vigtigste årsager til, at vores heroiske hær lider så katastrofale tab ved frontlinjerne.”

  • Frankrig er ikke alene. Tværs over Europa vandrer de vælgergrupper, som socialister og kommunister engang kaldte “vores”, til højrepartierne. Hvad gik galt og kan det vendes?

  • European Systemic Risk Board har netop udgivet sin årlige risikorapport for 2025, og budskabet er klart: Den finansielle stabilitet er truet af en sektor, der opererer med massive gearinger, ubalancer mellem illikvide aktiver og korte indfrielsesfrister, samt et tæt vævet net af gensidige afhængigheder, der kan forplante chok gennem hele systemet med lynets hast.

  • Økonomiske bobler truer verdensøkonomien og konsekvenserne vil ramme fra Washington til Bruxelles.

  • En hollandsk beslutning om at overtage en kinesisk-ejet chipproducent har kastet EU ud i en handelskrise, der blotlægger Europas strukturelle svagheder i forholdet til Kina

  • Der er to gennemgående træk ved den økonomiske udvikling i EU-landene: væksten stagnerer og statsgælden vokser. Det ender ikke godt, siger IMF i en analyse af den europæiske økonomi.

  • Mens de fleste europæiske lande oplever højrefløjens fremgang som en kulturel reaktion på migration eller identitet, tager fænomenet i Bulgarien en anderledes form. Her smelter etnisk nationalisme, korruption og geopolitik sammen til et politisk system, hvor højrefløjen ikke blot er en ideologisk bevægelse, men en måde at drive staten på.

  • I centralt styrede femårsplaner udformet og forvaltet af det politisk-administrative system fastlægges detaljerede mål for udbygningen af EU-landenes produktionsapparat. Planerne bakkes op med offentligt finansierede investeringer for flere hundrede milliarder euro, der investeres i private virksomheder som risikovillig kapital. Det efterfølgende ejerskab til virksomheder og IP er uklart.

  • Den serbiske præsident Aleksandar Vučićs styre modtager økonomisk og politisk støtte fra EU, samtidig med at regeringen strammer grebet om det politiske liv og retsvæsenet. Det har fået befolkningens ønske om EU-medlemskab til at dale til det laveste niveau siden 2003.

  • Vox, Partido Popular og den spanske højrefløj. “España Viva” og kampen om nationens sjæl.

  • Danmarks udenrigspolitik bliver anført af kongen og hans statsminister. Det er ikke godt.

  • Stigende indvandring fra Ukraine udløser politisk modreaktion og debat om værnepligt, sociale ydelser og EU’s regler.

  • Rassemblement National og økonomien. Social populisme. “Rendre sa Grandeur à la France” (“Make France Great Again”)

  • Siden Berlin-murens fald i 1989 har 20 millioner mennesker forladt landene i Østeuropa. Mange har fået et nyt hjem i Tyskland, Storbritannien eller de nordiske lande. Konsekvenserne af denne massive folkeflytning er dramatiske.

  • Da Rusland i 2022 invaderede Ukraine, reagerede EU med usædvanlig beslutsomhed. Den fælles erklæring om støtte til Kiev var et udtryk for en historisk enighed i farens stund. Tre år senere holder denne enighed stadig på papiret, men i praksis er billedet mere broget, ikke mindst i nogle af Ukraines nabolande. 

  • Irland har valgt Catherine Connolly som landets næste præsident med et overvældende flertal. Hendes sejr kan ses som et bredt ønske i befolkningen om en uafhængig og socialt forankret stemme, der står fast på Irlands neutralitet og som insisterer på diplomatiske løsninger frem for oprustning.

  • Populisme, identitet og forventninger i det 21. århundredes Holland. Et essay om Geert Wilders og det hollandske politiske paradoks.

  • Italiens fødselstal falder til nye bundrekorder, og resten af Europa følger efter. Mens Asien ældes og Afrika vokser, står det gamle kontinent over for sin hidtil mest stille revolution: den demografiske.

  • Polen er blevet et eksempel på, hvordan et parti på den europæiske højrefløj kan vokse fra marginal bevægelse til et regeringsparti, og videre til en kulturel dominans, der overlever selv tabet af regeringsmagten.

  • Serien kommer tæt på Europas nye højrefløj og dens forskellige politiske projekter, dens vælgerbasis og dens virkning på de gamle partier.

  • Fremtrædende politikere fra de borgerlige regeringspartier i Tyskland har skabt furore ved at opfordre til politisk dialog med AfD. Den politiske “brandmur” udelukker stadig enhver form for kontakt med partiet, og muren forsvares hårdnakket i Forbundsdagen.

  • Frankrig står midt i den dybeste politiske krise siden 1945. Parlamentarismen vakler, de gamle partier er i opløsning, og Emmanuel Macrons teknokratiske centrum kollapser. Med dette essay baseret på fire politiske analyser og et Sidecar-interview med Jean-Luc Mélenchon, rejser Samizdat det påtrængende spørgsmål: Hvad nu?

  • Allerede i 2019 viste den franske økonom Philippe Aghion, at det franske samfund var ved at sande til i social og økonomisk stagnation. I år modtog Philippe Aghion Nobelprisen i økonomi, og Samizdat bringer i den anledning en briefing om Aghions banebrydende arbejde.

  • Europas militære oprustning mangler folkelig opbakning. Fædrelandet og Flaget har ikke længere en mobiliserende appel. Krigsdeltagelse mødes med to simple spørgsmål: For hvad og for hvem? Samizdat sætter i dette essay fokus på en historisk brudflade i det europæiske samfund.

  • Vil Europas politiske ledere virkelig have en krig med Rusland? En del af den amerikanske offentlighed tager sig til hovedet over krigstrommerne i Europa.

  • Når en krigsførende part har en uafklaret holdning til betingelserne for at afslutte en krig, kommer fredsslutningen først, når mulighederne for at påvirke indholdet af en fredsaftale ikke længere er til stede.

  • Italiens Brødre har under kompetent ledelse af den første kvindelige regeringschef i Italiens historie fået skabt parlamentarisk ro om regeringsarbejdet. Men ro er et middel, ikke et mål. Den parlamentariske arbejdsro skal nu omsættes til en række store reformer, der skal bringe Italiens økonomi ud af en nedadgående spiral.