En bølge af skandaler ryster Grækenland efter nye afsløringer af systematisk misbrug af EU-midler. Den seneste og mest omtalte sag involverer ulovlige udbetalinger af landbrugsstøtte, men den er samtidig udtryk for et bredere mønster af økonomisk svindel, der har gennemsyret den offentlige forvaltning og skiftende græske regeringer gennem de seneste tre årtier. Fra ulovlig udbetaling af landbrugsstøtte til svindel med told og moms, bedrageri med forskningsmidler og misbrug af EU-støtte til økologisk biavl tegner der sig et billede af et land, hvor kampen mod korruption fortsat er en stor udfordring, og hvor EU’s anklagemyndighed (EPPO) står over for betydelige forhindringer i sit arbejde.
Kernen i den aktuelle krise er skandalen omkring den græske myndighed for udbetaling af EU’s landbrugsstøtte, OPEKEPE (Payment and Control Agency for Guidance and Community Aid). Dette statslige kontor havde til opgave at administrere og udbetale mere end 3 milliarder euro årligt, hovedsageligt i form af tilskud til omkring 680.000 landmænd. Skandalen, som græske myndigheder estimerer beløber sig til mindst 23 millioner euro, har dog et langt større potentielt omfang. Ifølge EU-anklagere og andre kilder kan det samlede tab fra misbrug af landbrugsstøtte over længere tid løbe op i hundredvis af millioner euro.
Et “kronisk problem” med dybe rødder
Premierminister Kyriakos Mitsotakis har erkendt, at den påståede svindel med EU’s landbrugsstøtte er et “kronisk problem” i den græske landbrugssektor, og at svindlen startede længe før hans konservative regering kom til magten i 2019. EU’s undersøgelser fokuserer dog især på perioden siden Mitsotakis’ regering tiltrådte, og EU har pålagt Grækenland en bøde på 392,2 millioner euro for dårlig forvaltning af landbrugsstøtten i perioden 2016-2023, en bøde der skyldes manglende tilsyn, utilstrækkelig kontrol og udbetalinger uden behørig godkendelse eller inspektion.
Svindlen har taget mange former. Den mest udbredte metode har været at udstede falske erklæringer om landbrugsjord, som svindlere hævdede at dyrke, samt falske oplysninger om antallet af husdyr. Der er rapporteret om “spøgelsesfarme”, hvor jord, der aldrig blev dyrket, eller statsejet jord, der var lagt ud til landskabspleje, blev godkendt som berettiget til støtte. Et opsigtsvækkende eksempel fra Lake Karla i det centrale Grækenland omfattede over 1.000 hektar statsejet jord, der har fået støtte til afgrøder som bomuld og tomater, der aldrig blev plantet. Subsidier blev endda udbetalt til afdøde personer. I et tilfælde erklærede en person at være ejer af 2.200 hektar olivenlunde i 1.800 meters højde i det nordlige Grækenland, et sted hvor oliventræer ikke kan vokse.
Indefrosne aktiver
Skandalen omfatter en efterforskning mod en tidligere administrator i regeringspartiet Nyt Demokrati, Kalliopi Semertzidou, og hendes familie. De mistænkes for ulovligt at have modtaget 2,5 millioner euro i landbrugsstøtte. Grækenlands politi undersøger også udbetalinger til Semertzidou og ni andre personer fra Thessalien-regionen. Semertzidou har fratrådt sin stilling som koordinator i Nyt Demokrati, men afviser alle anklager som “fuldstændig falske”. Hun siger, at hun er offer for et “uretfærdigt og målrettet angreb”, og at hun kun er trådt tilbage for at beskytte partiet.
EU-myndighederne har modtaget en rapport fra Grækenlands politi vedrørende den påståede svindel, der involverer Semertzidou, hendes partner og familiemedlemmer. Det fremgår af rapporten, at politiet efter de indledende undersøgelser har indefrosset aktiver, der omfatter 11 ejendomme, landbrugsjord og byggegrunde, samt to luksusbiler – en Ferrari og en Porsche – og 30 andre køretøjer, der er blevet brugt til udlejning.
Breder sig til regeringen
Skandalen har udløst en alvorlig politisk krise i Grækenland. EU-anklageren har indledt en omfattende undersøgelse og har den 19. juni 2025 videresendt oplysninger til det græske parlament vedrørende mulig involvering af to tidligere ministre i kriminelle handlinger. Selvom EPPO ikke navngav ministrene, rapporterer græske medier, at det drejer sig om Makis Voridis og Lefteris Avgenakis. Disse oplysninger kom frem efter EPPO’s razziaer mod det græske kontor for udbetaling af EU-støtte i Athen i maj og juli 2025, hvor dokumenter og elektronisk udstyr blev beslaglagt.
Som en direkte konsekvens af de nye oplysninger om ministeriel involvering trådte fem højtstående embedsmænd og politikere, herunder migrationsminister Makis Voridis og tre viceministre, tilbage i juni 2025. Alle fratrædende embedsmænd har nægtet at have begået ulovligheder. Makis Voridis, der var landbrugsminister fra midten af 2019 til begyndelsen af 2021, trådte tilbage for at fokusere på at “forsvare sig mod anklagerne”.
Premierminister Mitsotakis har udtalt, at regeringen “ikke formåede at rydde op i OPEKEPE” og erkendte, at “klientelistisk adfærd i form af begunstigelser” desværre også har fundet sted inden for regeringspartiets top. Som svar på skandalen har regeringen besluttet helt at lukke OPEKEPE og overføre kontorets ansvarsområder til Grækenlands uafhængige offentlige indtægtsmyndighed (AADE) for at forbedre gennemsigtigheden i udbetalingen af landbrugsstøtte. Mitsotakis har også lovet, at alle uretmæssigt udbetalte midler vil blive krævet tilbage.
Det 3.000 sider lange anklageskrift, som som EU-anklagemyndigheden, EPPO, har sendt til det græske parlament, beskriver en “kriminel organisation” bestående af OPEKEPE-embedsmænd, lovgivere og enkeltpersoner, der ulovligt opnåede EU-midler. Anklageskriftet indeholder dokumentation fra aflyttede samtaler, hvor højtstående embedsmænd angiveligt diskuterer, hvordan de med justitsministerens hjælp kunne “fjerne” EPPO-medarbejdere fra efterforskningen og “få fjernet” Popi Papandreou, EPPO’s repræsentant i Athen, der efterforskede sagen. Den europæiske chefanklager, Laura Kövesi, har fundet det nødvendigt offentligt at præcisere, at hun vil fortsætte efterforskningen i Grækenland på trods af “angreb” og “intimidation” mod hendes stab under razziaer.
Artikel 86
En af de centrale udfordringer for efterforskningen af rækken af skandaler er den græske forfatnings artikel 86, der fastslår, at kun det græske parlament kan efterforske og retsforfølge nuværende eller tidligere medlemmer af regeringen for strafbare handlinger begået under deres embedsperiode. Der er derfor snævre grænser for, hvor langt den europæiske anklager kan komme med sagen uden opbakning fra et flertal i det græske parlament.
Det græske parlament vedtog i juli 2025 at nedsætte en komité, der skal undersøge skandalen. Men regeringen besluttede at komiteen skal undersøge lovligheden af alle udbetalinger af landbrugsstøtte, der er sket siden 1998. Som begrundelse har regeringen forklaret, at problemet med svindel går årtier tilbage, og at tidligere regeringer derfor også bærer et ansvar. Den græske regeringsleder anslår, at Grækenland gennem de seneste 30 år har betalt over 2,7 milliarder euro i bøder til EU på grund af (afsløret) svindel med forskellige former for EU-støtte.
Oppositionspartierne, PASOK og SYRIZA, har kritiseret regeringens beslutning om at undersøgelsen skal omfatte hele perioden fra 1998 til i dag. De har betegnet det som en manøvre, der skal “hvidvaske” regeringen, og har i stedet krævet en mere afgrænset undersøgelse baseret på EPPO’s anklageskrift, der specifikt fokuserer på perioden 2019-2022. Oppositionen siger, at premierministeren forsøger at dække over politiske og potentielt kriminelle ansvarsforhold forbundet med tidligere ministre fra regeringspartiet. Den bredt anlagte undersøgelse af de sidste 30 års udbetalinger af EU-støtte i Grækenland vil med sikkerhed vare så længe, at kriminelle anklager mod regeringens ministre vil være forældede, inden anklagerne kan blive undersøgt til bunds.
“Operation Calypso”
Svindlen med EU-landbrugsstøtte er blot et af de seneste eksempler på misbrug af EU-midler i Grækenland.
I september 2025 offentliggjorde EPPO detaljer om “Operation Calypso”, en storstilet undersøgelse af told- og momsbedrageri ved havnen i Piræus. Seks personer, herunder to toldere, er blevet anklaget for medvirken i et kriminelt netværk, der oversvømmede EU-markedet med ulovligt importerede varer fra Kina samtidig med, at de undlod at betale told og moms.
Efter en koordineret razzia i slutningen af juni 2025 har EPPO beslaglagt 2.435 shippingcontainere fyldt med elcykler, tekstiler og fodtøj, hvilket er den største beslaglæggelse af containere til dato i EU. Værdien af indholdet i disse containere estimeres til omkring 250 millioner euro. Svindlernes forretningsmodel involverede falske deklarationer og underfakturering af varer, især for elcykler, hvor kun 10-15 pct. af det faktiske antal i en container blev deklareret. Dette medførte et anslået tab for myndighederne på 25 millioner euro i told og 12,5 millioner euro i moms, alene for elcyklerne. Det samlede tab som følg at netværkets aktiviteter gennem flere år anslås til mindst 350 millioner euro i told og 450 millioner euro i moms.
Den europæiske chefanklager Laura Codruța Kövesi siger, at “velorganiserede kriminelle netværk i årevis har specialiseret sig i denne form for svindel”.
Svindel med støtte til forskning
I en anden sag fra maj 2020 rapporterede Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svindel (OLAF) om en græsk forsker, der havde foregivet at samarbejde med over 40 internationale forskere i et forskningsprojekt finansieret af Det Europæiske Forskningsråds Agentur (ERCEA) med et tilskud på omkring 1,1 millioner euro. OLAF fandt bevis for, at de tilknyttede forskere i virkeligheden ikke var involveret i projektet, og at den græske forsker havde oprettet bankkonti – der skulle bruges til at betale de individuelle forskere – og gjort sig selv til modtager, hvorefter hun kunne hæve pengene.
Set i forhold til de stort anlagte svindelprojekter i landbruget, inden for toldvæsen, i den offentlige administration og blandt højtstående regeringsmedlemmer rangerer forskersagen i småtingsafdelingen. Det samme gælder for en sag om svindel med EU-støtte på omkring 18 millioner euro om året (ca. 130 mio. kr), der var øremærket til støtte for økologisk biavl i Grækenland, men som udviklede sig til en kasse, hvor alle biavlere i landet øjensynligt har kunne hente penge, med eller uden bier. Alle sagerne – store som små – viser, hvordan korruption og svindel med EU-midler er udbredt i samfundet fra top til bund.
Den nye normal
EPPO, den uafhængige offentlige anklagemyndighed for EU, er ansvarlig for at efterforske, retsforfølge og dømme svindel med EU-midler. Den øgede mængde af sager, som EPPO har håndteret i de seneste år, vidner om en stigning i denne form for svindel, men også om en styrket indsats fra EPPO’s side for at bekæmpe den. Samtidig erkender EPPO at “højt organiserede kriminelle netværk i årevis har specialiseret sig i denne form for svindel”, og at disse netværk “forårsager massive økonomiske tab stort set uden at udsætte sig for nogen risiko”.
EPPO’s muligheder for at udføre sit mandat begrænses af forskellige forfatningsmæssige bestemmelser, som dem der findes i Grækenlands artikel 86. Andre lande har tilsvarende lovgivningsmæssige begrænsninger. Danmark er helt uden for EPPO’s rækkevidde på grund af det såkaldte retsforbehold.
De virkelige ofre for disse svindelsager er EU-landenes skatteydere og de landmænd, virksomheder og borgere, der ikke deltager i svindlen. Udbetalingerne fra Bruxelles udgør et fastlagt beløb, og når en stor del af pengene forsvinder i korruption og svindel, bliver der mindre til fordeling blandt de landmænd og andre virksomheder, der opfylder betingelserne for at opnå økonomisk støtte.
De aktuelle skandaler i Grækenland er et symptom på, hvordan svindel er blevet en integreret del af EU-systemet. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) har i sin rapport for 2024 anslået det samlede tab fra svindel med støttemidler inden for EU til over 25 milliarder euro . Det repræsenterer en stigning på 38 pct. i forhold til året før. Dertil kommer svindel med EU-midler i lande uden for EU, som Libyen og Ukraine, der begge modtager milliarder i støtte fra EU til militære formål. Svindel med EU-midler i disse lande er omgærdet af en endnu mere uigennemsigtig tåge end den svindel, der finder sted inden for EU. Ukraine har siden 2022 modtaget over 175 milliarder euro i økonomisk støtte fra EU og medlemslandene. EU-Parlamentet har i en bemærkning til EPPO’s 2024-rapport noteret, at Ukraine “stadig er udsat for en høj grad af korruption og bedrageri”.
Både inden for og uden for EU strømmer et hastigt stigende antal skattebetalte milliarder hvert år ud af EU’s kasser til finansiering af en tiltagende og strukturel kriminalisering af Europas økonomi.
