Ukraine er ruineret. Krigen kan kun fortsætte så længe andre lande vil betale for den. Millioner af unge forlader landet. Inflation og arbejdsløshed har medført udbredt fattigdom. Ukraine styrer direkte mod økonomisk og socialt sammenbrud.
Økonomien
Efter det indledende chok fra krigsudbruddet i 2022, hvor den økonomiske aktivitet blev reduceret med næsten 30%, oplevede Ukraine en svag genopretning i 2023, men senere har den økonomiske vækst været gradvist aftagende. I 2024 var væksten 2,9% og i 2025 var væksten i andet kvartal faldet til 0,8%. Ifølge økonomer vil en vækstrate på under 3% være “knap nok til at holde sig oven vande”.
Krigen har medført omfattende ødelæggelser på produktionsapparatet, på alle grene af landets infrastruktur og på store dele af boligmassen. Der er mangel på arbejdskraft i nogle sektorer og udbredt arbejdsløshed i andre; dårlige vejrforhold er for andet år i træk gået hårdt ud over landbruget, der er landets vigtigste eksporterhverv. Den vækst, der findes, knytter sig overvejende til våbenfremstilling.
Offentlige finanser
Mere end halvdelen af Ukraines statsbudget, svarende til omkring 60%, bruges til militære formål. Statens egne indtægter anvendes til at finansiere krigen, mens den del af budgettet, der vedrører statens civile udgifter dækkes af udenlandsk finansiel bistand. Det gælder alle omkostninger til pensioner, offentlige lønninger, sundhedsvæsen og andre offentlige opgaver. Derudover bidrager udenlandsk bistand med milliarder til indkøb af våben.
Budgetunderskuddet forventes at overstige 20% af BNP i 2025. (EU’s grænse for tilladte budgetunderskud er på 3%). Det har skabt et truende finansieringsgab, som for 2026 kan stige til næsten 31 milliarder $. I 2024 var behovet for “ekstern finansiering” – det vil sige økonomisk støtte fra Vesten – 38 milliarder $, plus milliardstøtte til militære formål.
I første halvdel af 2025 dækkede udenlandsk bistand 56% af Ukraines statsbudget. Statslån fra EU-landene er den største kilde til finansiering.
Selv efter, at der er indgået en fredsaftale, vil Kiev-styrets udgifter være væsentligt større end indtægterne. Hæren skal fortsat have løn og udstyr. Veteraner og deres familier vil have behov for hjælp. Millioner af flygtninge må forventes at vende hjem til et land, hvor der i forvejen er mangel på arbejdspladser og alt andet. Boliger og infrastruktur skal genopbygges.
USA’s regering har gjort det klart, at det er EU-landene, der kommer til at stå tilbage med denne regning.
Inflation og betalingsbalance
I august 2025 var inflationen i Ukraine over 13%. En fortsat devaluering af den ukrainske Hryvnia medvirker samtidig til yderligere at fordyre importerede varer. Nationalbanken fastholdt i september 2025 renten på 15,5% på grund af risiko for øget inflation relateret til stigende usikkerhed om finansiering fra udlandet og fortsatte problemer på arbejdsmarkedet.
Handelsunderskuddet udgør et andet svagt punkt. I de første fem måneder af 2025 var underskuddet på otte procent af BNP. Den negative balance for varer og tjenester nåede i juli 2025 et historisk lavpunkt, hvor værdien af importen af varer var mere end det dobbelte af værdien af eksporten.
Importen stiger især på grund af behovet for våben og erstatningsudstyr til energiforsyning (generatorer, transformere, etc.). Eksporten er bremset op, fordi de vigtigste sektorer, landbrug og metallurgi, har mistet momentum. Landbruget lider under klimaændringer, krigshærgede landbrugsarealer og tab af territorium, mens mineralindustrien er påvirket af omfattende ødelæggelser på produktionsapparatet og logistiske flaskehalse.
Demografisk krise
Ukraine oplever en alvorlig demografisk krise, der er intensiveret siden krigen startede. Landet mister i disse år en hel generation af unge. Antallet af unge i den ukrainske befolkning er faldet fra næsten 9 millioner i begyndelsen af 2022 til omkring 6 millioner i 2024. Hvis denne tendens fortsætter, advarer myndighederne om, at tallet kan falde til under 5 millioner unge inden 2030.
Modvilje mod tvungen militærtjeneste og en generel mangel på fremtidsudsigter, er de mest almindelige årsager til, at unge ukrainere vælger at forlade landet. Der findes ingen registrering af hvor mange studerende, der er rejst, men skolerne og de videregående uddannelser afslutter ofte skoleåret med betydeligt færre elever i klasserne end ved starten af skoleåret. De unge, der rejser til udlandet, tilpasser sig hurtigt. I 2024 faldt andelen af unge ukrainere i udlandet, der ønskede at vende hjem, til 32%, et betydeligt fald fra 66% i 2023.
4,3 millioner ukrainere har fortsat midlertidig opholdstilladelse i et EU-land. Dette tal forventes blandt politikere i EU-landene at falde til 3,8 millioner i 2026, men det er uklart, hvordan det skal ske. Det vil næppe ske frivilligt. I Polen er regeringen begyndt at udvise ukrainske flygtninge, der ikke er i arbejde. Andre lande i Østeuropa vil kunne følge trop.
Inden for Ukraines grænser er det demografiske billede tilsvarende dramatisk. I første halvdel af 2024 var dødeligheden tre gange højere end fødselsraten.
Udvandringen af unge ukrainere har skabt problemer for mobiliseringen til militæret. I 2024 sænkede styret i Kiev mobiliseringsalderen fra 27 til 25 år, og introducerede såkaldte “særlige kontrakter” for 18-24-årige. Kontrakterne lokker med 1 million Hryvnia i bonus og gratis adgang til videregående uddannelser. (For 1 million Hryvnia kan man købe en god familiebolig, kontant).
Som det fremgår af oversigten over de offentlige finanser ovenfor, er det EU-landenes skatteydere, der finansierer disse kontrakter til hvervning af helt unge mennesker til krigstjeneste ved fronten.
Nogle unge vælger at forsøge at få studier, kampe ved fronten og eksaminer på universitetet til at gå op i en højere enhed. Det sker i lyset af en generel arbejdsløshed på over 11 pct. i september 2025.
Men der er langt flere unge, der vælger at forlade landet, fordi de ikke ønsker at deltage i en krig, som de fleste ukrainere ikke længere ser noget perspektiv i at fortsætte.
I Gallups seneste meningsmåling – udført i begyndelsen af juli – siger 69%, at de ønsker en forhandlet afslutning på krigen så hurtigt som muligt. Det markerer en næsten fuldstændig vending fra den offentlige mening i 2022, hvor 73% gik ind for, at Ukraine kæmpede indtil sejr.
Reformer
Ukraines igangværende reformer inden for retsvæsen og anti-korruption er under alvorligt pres. Kampen mod korruption er stagneret, og der har været betydelige tilbageslag inden for nogle sektorer.
Disse forsinkede reformer truer nu den fortsatte eksterne finansiering, fordi Kiev-styret ikke har opfyldt de betingelser, der knytter sig til to af de største internationale støtteprogrammer.
Under IMF’s fireårige Extended Fund Facility (EFF) har Ukraine stadig ikke opfyldt tre ud af ni strukturelle benchmarks.
Under EU’s Ukraine Facility-program, som er et €50 milliarder finansielt bistandsprogram, mangler otte betingelser at blive opfyldt. Det gælder for krav til regeringsførelse, rekruttering af dommere og håndhævelse af loven.
Maria Repko, vicedirektør for Kievs Center for Økonomisk Strategi, har betegnet betingelserne for IMF’s fireårige Extended Fund Facility (EFF) som “meget lave benchmarks”, men alligevel er de ikke blevet opfyldt.
Når krigen engang slutter, vil genopbygningen udgøre en gigantisk økonomisk omkostning for Ukraines internationale partnere. Verdensbankens seneste skøn ligger i størrelsesordenen 500 milliarder $, men den faktiske regning kan ende med at blive langt større.
Den fortsatte drift af Ukraine, efter at krigen er slut, vil som minimum kræve en økonomisk støtte på et niveau, der svarer til hele den genopretningsfond, som helt ekstraordinært blev vedtaget for at genoprette økonomien i EU-landene efter Corona-krisen. Nu skal en tilsvarende gigantisk redningspakke udbetales til ét enkelt land, der ikke er medlem af EU.
EU-medlemskab
Ledende EU-politikere og styret i Kiev taler ofte i løse vendinger om, at Ukraine skal være medlem af EU. Men et medlemskab er formentlig både politisk og økonomisk urealistisk i overskuelig fremtid.
- Økonomi: Ifølge IMF’s estimater er Ukraines BNP per indbygger omkring halvdelen af Bulgariens, som er EU’s fattigste medlemsstat. Før krigen startede, vurderede amerikanske kilder, at Ukraines BNP per indbygger var på niveau med Albaniens.
- Korruption: Ukraines indgroede problemer med korruption ville uvilkårligt skabe politiske vanskeligheder, hvis der i forbindelse med et EU-medlemskab skulle gennemføres en massiv omfordeling af EU-midler til Ukraine på bekostning af EU’s nuværende medlemslande.
- EU’s budget: Uanset den aktuelle politiske retorik vil det næppe være muligt at indlemme Ukraine inden for rammerne af EU’s nuværende budgetmekanisme. Som reglerne er nu, ville en betydelig andel af al EU-støtte af tekniske grunde komme til at gå til Ukraine. Der må derfor ske et skift væk fra den nuværende metode for økonomisk omfordeling mellem medlemsstaterne til en model, hvor der i stedet sættes fokus på enkelte fælles projekter. Det er en model, der svarer til den såkaldte Draghi-plan, der blev fremlagt i 2024. Reformerne vil kræve en ny traktat, og resultatet vil være et nyt EU med en ændret profil og med mindre økonomisk støtte til fattige lande og regioner.
- Politiske vilkår: Den politiske proces for traktatændringer og for udvidelse af EU er baseret på énstemmighed. Den nationale vetoret er formentlig kommet for at blive på alle områder af udenrigspolitikken, herunder i spørgsmålet om udvidelse. Enstemmighed er også krævet for at vedtage EU’s budget. Traktatændringer anses af de fleste EU-insidere som værende tæt på uladsiggørligt.
Udskudte betalinger
Den økonomiske bistand, som EU yder til Ukraine, er ofte struktureret gennem sindrige og uigennemskuelige finansielle manøvrer. Der tales for eksempel om, at nogle af de store statslån til Ukraine vil kunne dækkes ind ved at konfiskere russiske finansielle aktiver, der befinder sig inden for EU, hvis det viser sig, at Ukraine ikke kan betale lånene tilbage.
Hele denne konstruktion er blevet betegnet som “bad faith lending”, hvor långiveren (EU) med 100% sikkerhed ved, at låntageren (Ukraine) ikke vil kunne betale lånet tilbage. Flere eksperter vurderer, at Frankrig, Belgien og Luxembourg sandsynligvis vil fastholde deres indsigelser mod at konfiskere russiske aktiver, fordi det anses for at være ulovligt i henhold til international ret. Hele regningen for “lånene” til Ukraine, der løber op i mange milliarder euro, vil derfor i sidste ende kunne havne hos EU-landenes skatteydere. Men det vil alt sammen først materialisere sig, når det er andre politikere, der om et par valgrunder sidder tilbage med aben.
De nuværende politiske beslutningstagere kan derimod sole sig i glansen fra den generøse bistand til Ukraine, der, fordi det er “lån”, på den korte bane fritager politikerne for at finde pengene på deres egne budgetter, med de politiske vanskeligheder, som det utvivlsomt ville resultere i.
Økonomisk kollaps
Samlet set viser de hårde tal, at Ukraines økonomiske og demografiske situation er dybt udfordret. Med et massivt budgetunderskud, voksende gæld, stagnerende eksport og en accelererende udvandring af unge og uddannede ukrainere, skal EU-landene forberede sig på at yde milliarder i økonomisk støtte i mange år fremover, også efter at krigen er slut.
Uden massiv støtte vil Ukraine kunne stå overfor et uundgåeligt økonomisk, socialt og politisk kollaps, der vil udfolde sig lige op til EU’s østlige grænser i områder, der i forvejen er politisk højspændte.
Allerede nu står det klart, at omkostningerne til genopbygningen af Ukraine overstiger, hvad der kan håndteres inden for de nuværende politiske og budgetmæssige rammer i EU-landene.
Udfordringerne i relation til Ukraine hober sig op på et tidspunkt, hvor de store EU-lande på hjemmefronten står overfor strukturelt stigende budgetunderskud, sociale nedskæringer, øget arbejdsløshed, faldende eksportindtægter, nedadgående vækstrater og politisk fastlåste parlamenter.
Peace alone will not be enough
Centre for Economic Strategy, 25 August 2015
https://ces.org.ua/en/peace-alone-will-not-be-enough/
Ukraine Misses Key Benchmarks, Risks Funding Delays
By Kateryna Mykhailova, Kyiv Post, Oct. 3, 2025
https://www.kyivpost.com/post/61418
Kyiv braces for refugee returns as Poland tightens residency rules
By Aleksandra Krzysztoszek, Euractiv, Sep 23, 2025
https://www.euractiv.com/news/kyiv-braces-for-refugee-returns-as-poland-tightens-residency-rules/
Ukraine War Economy Tracker
Centre for Economic Strategy, 23 September 2025
https://ces.org.ua/en/tracker-economy-during-the-war/
Flying blind
Newsbriefing, Eurointelligence, 3 October 2025
Ukraine struggles to keep hold of its next generation
By Tania Myronyshena, Kyiv Independent, September 24, 2025
https://kyivindependent.com/ukraine-struggles-to-keep-hold-of-its-next-generation/
We asked 5 young Ukrainians why they chose to go to war against Russia
By Tania Myronyshena, Kyiv Independent, September 30, 2025
https://kyivindependent.com/we-asked-5-young-ukrainians-why-they-chose-to-go-to-war/
