Den 3. oktober 1990 blev Tyskland genforenet. DDR ophørte med at eksistere og tyskerne fejrede for første gang afslutningen på 2.verdenskrig som en samlet nation.
I praksis har det vist sig vanskeligt at få genforeningen til at fungere. Det gamle DDR lever stadig videre som en enklave i Tyskland, økonomisk, politisk og kulturelt.
Befolkningen i det tidligere DDR gik ellers generelt positivt til genforeningen. Det gav sig politisk udtryk i en bred omfavning af de traditionelle borgerlige partier i Vesttyskland. Det hjalp selvfølgelig at Angela Merkel, den politiske komet fra DDR, stod i spidsen. Ved Forbundsdagsvalget i 2013 dominerede Unionen i det tidligere DDR.
I de følgende år levede virkeligheden langt fra op til forventningerne, og ved valget i 2021 besluttede en stor del af vælgerne i det tidligere DDR sig for at stemme på Socialdemokraterne, i håb om at sosserne ville lytte mere til dem og gøre livet lettere for dem.
Men socialdemokraterne blev også en skuffelse, og en stor del af befolkningen i det tidligere DDR forsøger nu at give AfD en chance for at vende udviklingen til det bedre.
At den udvikling skulle afspejle en højreekstremistisk indstilling blandt store dele af befolkningen i det tidligere DDR er noget vås. Som de tidligere valgresultater tydeligt har vist, er befolkningen i det tidligere DDR bestemt interesseret i at blive en del af det almindelige politiske landskab i resten af Tyskland.
Men når dette politiske landskab vedvarende vender dem ryggen og lader dem passe sig selv og i virkeligheden ser lidt ned på de tidligere DDR-borgere, så kommer der selvfølgelig en reaktion.
AfD står nu til 25 procent i landsdækkende meningsmålinger og ville være landets største parti i vælgertilslutning, hvis der var valg nu. Det har rystet den politiske midte, og reaktionen har været at forsøge at tie AfD ihjel med den “brandmur”, der ikke alene udelukker formelt politisk samarbejde med partiet, men totalt lukker af for enhver form for politisk dialog. De traditionelle midterpartier har ligefrem forsøgt at få AfD forbudt.
I politisk forstand resulterer hele denne afvisning af AfD i en de facto genadskillelse af DDR efter 35 års genforening. Det kan vanskeligt opfattes som andet end et budskab fra den politiske elite i Vesttyskland til befolkningen i det tidligere DDR om at rette ind eller at blive sat uden for døren. P.t. er de sat uden for døren.
Vi mindes Bertolt Brecht fra “Die Lösung” (1953):
(…) Ville det ikke i så fald
være enklere for regeringen
at opløse folket
og vælge et andet?
Valg til Forbundsdagen i 2013, 2021 og 2025
Ved afstemningen den 23. februar 2025 fik Alternative für Deutschland (AfD) mindst 15 % af stemmerne i de fleste valgkredse i hele landet. I store dele af det tidligere DDR steg dette til over 30 % og så højt som 47 % i Görlitz.
Det centrale Berlin er den eneste undtagelse. Omkring 83,5 procent af den stemmeberettigede befolkning stemte ved valget, den højeste valgdeltagelse siden 1990.
