En markant stigning i antallet af unge ukrainske mænd, der forlader deres land og rejser mod vest, har skabt politisk uro i både Tyskland og Polen. Myndighederne i begge lande melder om en brat stigning i antallet af mænd i alderen 18–22 år, der er rejst ind i de to lande siden styret i Kiev i august lempede reglerne for udrejse.
Polen og Tyskland huser allerede hovedparten af de ukrainere, der har forladt landet siden 2022, og den nylige tilstrømning af unge mænd genantænder en debat i modtagerlandene om, hvor grænsen går mellem asyl, værnepligt og solidaritet.
Ukraine ændrer loven
Den 26. august ændrede Ukraine reglerne for, hvem der må forlade landet, og det betød blandt andet, at mænd i alderen 18 til 22 år fik ret til at rejse ud. Det havde hidtil været forbudt, fordi styret ønskede at holde på unge mænd, der kan hverves til militærtjeneste fra de er 18 år, og som kan tvinges til militærtjeneste, når de fylder 25 år. De politiske myndigheder i Kiev forklarede, at lovændringen skulle lægge en dæmper på antallet af såkaldte “familieudflugter”, hvor familier i stort tal har sendt deres teenage-drenge under 18 år på “udflugt” til udlandet med besked på at blive der, indtil krigen er slut.
Ophævelsen af udrejseforbuddet har resulteret i, at en bølge af unge mænd mellem 18 og 22 år nu forlader Ukraine. Ifølge tal fra den polske grænsekontrol, som Politico har fået indsigt i, steg antallet af unge mænd, der rejste ind i Polen, fra 45.300 i årets første otte måneder til 98.500 alene i september og oktober, eller omtrent 1.600 hver dag. Mange af de tilrejsende fortsatte videre mod Tyskland.
Folkelig modreaktion
I Berlin er bekymringen til at tage og føle på. Ifølge det tyske indenrigsministerium steg antallet af unge ukrainske mænd, der ankom til Tyskland fra blot 19 om ugen i midten af august til mellem 1.400 og 1.800 om ugen i oktober.
Ifølge de særlige regler, der gælder for tilrejsende fra Ukraine, kan de unge mænd fra første dag melde sig hos myndighederne og få fuld adgang til det tyske velfærdssystem.
“Vi har ingen interesse i, at unge ukrainske mænd tilbringer deres tid i Tyskland i stedet for at forsvare deres land,” sagde CDU’s udenrigsordfører Jürgen Hardt tidligere på ugen. “Ukraine må træffe sine egne beslutninger, men vi må reagere på en udvikling, der risikerer at underminere støtten til Kiev.”
AfD bruger tilstrømningen af unge mænd fra Ukraine som løftestang for et krav om at stoppe for sociale ydelser til ukrainere. Partiet har fortsat fremgang i de tyske meningsmålinger. Tal fra Der Spiegel og Politico Poll of Polls viser, at AfD nu ligger på omkring 30 procent i vælgertilslutning, og dermed er klart i front i meningsmålingerne.
Regeringen under kansler Friedrich Merz (CDU) arbejder på et lovudkast, der skal ændre ydelserne. Ifølge planerne skal nyankomne ukrainere fremover indplaceres i det almindelige asylsystem frem for at modtage Bürgergeld, det vil sige, almindelig bistandshjælp, fra første dag. Det vil reducere ydelsen med omkring 100 euro om måneden.
Skærpede krav
I Polen, hvor over en million ukrainere opholder sig under EU’s midlertidige beskyttelsesordning, har der været en modreaktion i forbindelse med tilstrømningen af unge ukrainske mænd.
Det politiske parti Konføderationen siger, at “Polen ikke kan fortsætte som tilflugtssted for tusinder af mænd, der burde kæmpe for deres land.” Den polske præsident Karol Nawrocki nedlagde i august veto mod en lov, der skulle forlænge bistandshjælp til ukrainere, med det argumentet, at kun dem, der arbejder og betaler skat, bør have ret til at modtage sociale ydelser.
En revideret lovpakke, vedtaget i september, viderefører støtten, men knytter nu flere ydelser til deltagelse på arbejdsmarkedet. Samtidig minder økonomer om, at ukrainere udgør over seks procent af den polske arbejdsstyrke og har bidraget til væksten siden 2022. Men den politiske debat handler i stigende grad om holdninger snarere end økonomi.
Beskyttelse forlænges
Mens nogle regeringer i EU-medlemslandene strammer tonen, har EU’s ministerråd vedtaget at forlænge den midlertidige beskyttelsesordning for ukrainere frem til marts 2027.
Ifølge Eurostat havde 4,37 millioner ukrainere status som beskyttede i et EU-land ved udgangen af august 2025, heraf mere end halvdelen i Tyskland og Polen. Omkring en fjerdedel er voksne mænd, men udviklingen i de seneste måneder medfører en vedvarende ændring i kønsfordelingen.
Flere medlemslande, herunder Østrig og Tjekkiet, har ifølge Reuters allerede efterlyst en debat om, hvorvidt EU skal sende mænd i den kampdygtige alder tilbage til Ukraine, for at bidrage til mobiliseringen i landet. Det vil dog næppe blive gennemført.
EU aftalen om midlertidigt ophold frem til 2027 indeholder bestemmelser om, at de over 4 millioner ukrainere, der er på midlertidigt ophold, vil kunne vælge at blive i EU efter at krigen er slut. Betingelserne for at blive, vil blive fastlagt senere.
Kommunal bekymring
Tyske kommuner advarer om, at de fysiske rammer for at modtage flere fra Ukraine nærmer sig bristepunktet, især i Berlin, Leipzig og Köln. I Polen er udfordringen delvis anderledes. Her frygter man, at den offentlige opinion kan vende sig mod Ukraine, hvis ankomsten af kampdygtige mænd fra nabolandet fortsætter med at stige.
For både Tyskland og Polen er balancen skrøbelig. Regeringerne ønsker at støtte Ukraine, men vil samtidig undgå, at vælgerne oplever, at solidariteten bliver udnyttet.
I Berlin opsummerede SPD’s indenrigsordfører Sebastian Fiedler dilemmaet: “Mange mennesker har blandede følelser om, hvordan vi skal håndtere unge kampdygtige ukrainske mænd, der er flygtet til os og muligvis modtager sociale ydelser. Det er forståeligt.”
EU under pres
Efter mere end tre års krig har ukrainske borgeres midlertidige ophold inden for EU fået en ny dimension, hvor det ikke længere kun handler om humanitær beskyttelse, men også om rekruttering, krigstræthed og europæisk samhørighed.
Hvis styret i Kiev fastholder de lempede regler, kan Vesteuropa stå over for en ny migrationsbølge, ikke af kvinder og børn, men af unge mænd, der rejser for at undgå deltagelse i kampene ved fronten. 70% af Ukraines befolkning giver ifølge Gallup udtryk for, at krigen bør standses nu, under de vilkår, som der kan opnås ved forhandlingsbordet. Motivationen for at sende sine unge sønner til fronten er derfor til at overse.
I Berlin og Warszawa bliver de kommende måneder afgørende. Skal solidariteten med Ukraine bevares, må politikerne overbevise vælgerne om, at støtten fortsat er rimelig og retfærdig.
Kilder: Politico, Reuters, Notes from Poland, Eurostat, nationale ministerier, EU-Kommissionen (oktober 2025).
