samizdat

EU’s lithium-dilemma i Serbien

Den serbiske præsident Aleksandar Vučićs styre modtager økonomisk og politisk støtte fra EU, samtidig med at regeringen strammer grebet om det politiske liv og retsvæsenet. Det har fået befolkningens ønske om EU-medlemskab til at dale til det laveste niveau siden 2003.

Mikael Lynnerup

Da taget på Novi Sad-stationen kollapsede i november 2024 og dræbte 16 mennesker, var det ikke blot en tragisk ulykke. Det blev også et symbol på Serbiens skrøbelige infrastruktur og på den endnu mere skrøbelige tillid mellem regering og befolkning.

Eurointelligence skriver i en kommentar, at Bruxelles fortsætter med at yde støtte til “en stadig mere autoritær regering, der i konflikt med sine egne borgere, hvor korruption, mediekontrol og udvanding af demokratiet har resulteret i udbredt mistillid til både præsident Aleksandar Vučić og til det europæiske projekt”.

EU’s grønne strategi og Serbiens lithium

Bag EU’s politiske tøven over for styret i Serbien ligger der et råstofmæssigt og energipolitisk regnestykke. Serbien rummer i Jadar Dalen en af Europas største lithium-forekomster, som potentielt kan dække op til 90% af EU’s behov for lithium til produktionen af batterier. Det har gjort landet til en hjørnesten i EU’s “grønne industripolitik”.

Ifølge Kommissionen er projektet i Jadar Valley udpeget som et af 13 strategiske initiativer under Critical Raw Materials Act (CRMA), og det eneste, der er placeret uden for EU-landene. Lithium er en afgørende komponent i batterier til elbiler, lagring af vedvarende energi og er dermed en vigtig brik i EU’s mål om netzero i 2050.

Samtidig har Kina i dag en dominerende rolle i udvinding og forarbejdning af lithium. Det gør EU sårbar. I denne kontekst bliver Serbien ikke blot et kandidatland, men et geostrategisk omdrejningspunkt i kampen for en europæisk batteriøkonomi.

Ifølge European Battery Alliance vil efterspørgslen på lithium i EU stige med en faktor 15 frem mod 2040. Derfor ser Bruxelles Vučić som en uundgåelig partner, også selv om det udfordrer Unionens værdigrundlag.

Realpolitik møder demokrati

Eurointelligence bemærker i den forbindelse, at EU’s tilgang til Serbien fremstår som “realpolitik forklædt som værdipolitik”. EU har ydet omkring €300 mio. i årlige støtteprogrammer til Serbien, men har ikke fulgt den økonomiske støtte op med et markant politisk pres for at stoppe den tiltagende regeringskontrol med medierne, svækkelse af retsvæsenet og politisk klientelisme.

Ifølge EU-kommissær for udvidelse Marta Kos er “reformer i retsvæsen og forvaltning fortsat en forudsætning for fremskridt i forhandlingerne om optagelse”, men som Reuters bemærkede i april 2025, så har samarbejdet om råstoffer og energi fået højere prioritet end politiske betingelser.

Denne balanceakt har skabt udbredt mistillid blandt mange serbere, der føler, at Bruxelles’ støtte reelt holder Vučić ved magten. Eurointelligence skriver:

“I løbet af weekenden vendte titusindvis tilbage på gaden for at markere den første årsdag [for Novi Sad-ulykken] og holdt seksten minutters stilhed for ofrene. Demonstraterne gentog deres krav om, at Vučić træder tilbage. Mange serbere ser nu Bruxelles som medskyldig i at opretholde Vučićs regime, og støtten til EU-medlemskab er faldet fra 64 % i 2020 til kun 33 % i 2025, ifølge en Eurobarometer-undersøgelse.”

Eurobarometer registrerede i sin forårsrapport 2025 den laveste opbakning til EU-medlemskab i Serbien siden 2003.

Protesterne som nyt politisk signal

Protesterne, der begyndte efter ulykken i Novi Sad, har udviklet sig til den største folkelige mobilisering mod Vučić i hans mere end ti år ved magten. Hundredtusinder samledes i Beograd i marts 2025 med krav om frie valg og retsreformer.

Bevægelsen samler både liberale, konservative og miljøaktivister og har gjort Jadar-projektet til symbol på den bredere kamp for gennemsigtighed. For mange Serbere repræsenterer de kommercielle aftaler omkring lithium produktionen, alt det, man ønsker et opgør med: lukkede beslutningsprocesser, økonomisk afhængighed og demokratisk underskud.

Grøn omstilling eller demokratisk integritet

Tragedien i Novi Sad og de efterfølgende protester har kastet lys over EU’s muligheder for at føre en konsekvent udenrigs- og værdipolitik. Skal Unionen lykkes med sin grønne omstilling, må den sikre forsyning af råstoffer som lithium, men hvis det sker på bekostning af demokratiske principper, mister EU sin moralske og politiske troværdighed.

EU står derfor over for et valg: enten at fortsætte en pragmatisk linje, hvor geopolitiske og klimamæssige hensyn prioriteres, eller at sætte foden ned og kræve reelle reformer i Beograd som forudsætning for et videre samarbejde.

EU’s grønne ambitioner og behovet for adgang til strategiske ressourcer som lithium er her kommet i direkte konflikt med de politiske idealer, som EU-regeringerne i princippet anser for at være grundlæggende og ufravigelige. Politisk realisme og politiske idealer trækker i hver sin retning og Serbien er nu i centrum for den konflikt.

Hvis Unionen vil bevare både forsyningssikkerhed og politisk integritet, må den formulere en politik, der binder de to sammen. Ellers risikerer lithiumet fra Jadar-dalen at blive et symbol – ikke på grøn omstilling – men på Europas moralske forfald.

Den var næppe gået i Provence eller Toscana…men med EU-støtte er der nu givet grønt lys for det store miniprojekt i Jadar-dalen i Serbien. (billedet)

“Jadar-projektet er planlagt i et frugtbart, befolket område med et exceptionelt potentiale for landbrug, og udgør samtidig et vigtigt grundvandsreservoir. Ifølge den tilgængelige viden er der ingen måde at udvinde lithium, bor, kobolt, antimon, nikkel osv. i sådanne områder uden store skader på miljøet. Ifølge estimater fra en gruppe uafhængige økonomer er den gevinst, som Jadar-projektet ville bringe Serbien, omkring tyve gange mindre end værdien af ​​den årlige hindbærproduktion i det omkringliggende område, en produktion, der direkte eller indirekte ville blive truet af iværksættelsen af ​​Jadar-projektet. Ifølge estimater ville kompensationen for skader som følge af forurening og afhjælpning af disse skader overstige investorernes bruttoindkomst. Derfor bør udvinding af lithium kun ske i områder langt fra vigtige grundvandsreservoirer, landbrug og bosættelser.“

Irresponsible Mining Undermines Serbia-EU Relations
Interview with Slobodan Vukosavić, in CorD Magazine, 5 May 2025

Referencer