samizdat

EU. Femårsplaner. Digitalt. AI

I centralt styrede femårsplaner udformet og forvaltet af det politisk-administrative system fastlægges detaljerede mål for udbygningen af EU-landenes produktionsapparat. Planerne bakkes op med offentligt finansierede investeringer for flere hundrede milliarder euro, der investeres i private virksomheder som risikovillig kapital. Det efterfølgende ejerskab til virksomheder og IP er uklart.

Mikael Lynnerup

Bulgarien skal være medlem af EU’s møntunion og i den anledning bragte det bulgarske erhvervsmedie Evroto et interview med landets nationalbankdirektør Dimitar Radev, der nu får plads i Centralbankens bestyrelse. 

I interviewet advarer Dimitar Radev om, at økonomisk politik bør udformes med forsigtighed, fordi politisk indgriben i markedsmekanismer alt for ofte fører til kortsigtede og ineffektive resultater. “Staten kan prøve at skabe en overordnet stabilitet, men den bør ikke forsøge at dirigere selve den økonomiske proces” sagde Radev og understregede, at han taler af erfaring. Radev var ansat som økonom i det bulgarske finansministerium, da sovjetstyret kollapsede. 

“Politik ses ofte som en kilde til stabilitet,” sagde Radev. “Men i virkeligheden er det i stigende grad en kilde til ustabilitet, usikkerhed og systemisk risiko. Det er noget, centralbanker skal tage højde for i deres vurderinger. Politiske indgreb, både indenlandske og globale, er nu en del af det risikofyldte miljø, vi opererer i.”

Denne advarsel kommer på et tidspunkt, hvor planøkonomien udfolder sig i fuldt flor i Den Europæiske Union. Med politisk-administrative programmer, som The Digital Decade 2025 og AI Continent Action Plan gennemfører EU-landenes regeringer nu en strategisk industripolitik, hvor det centrale politisk-bureaukratiske niveau aktivt planlægger, budgetterer, koordinerer og finansierer udviklingen af vitale elementer af EU-landenes fremtidige produktionsapparat.

Dette essay analyserer tre centrale dimensioner af denne udvikling:

  1. graden af statslig styring af mål og midler i udviklingen af produktionsapparatet
  2. statens voksende rolle som medfinansierende i private virksomheder
  3. den demokratiske uigennemsigtighed, der følger af et stadig mere selvrefererende politisk-administrativt system.

I. Den digitale planøkonomi

Dokumentet State of the Digital Decade 2025 (COM(2025)290) fungerer officielt som en statusrapport, men dens egentlige funktion er styringsmæssig. Det beskriver, hvordan EU’s medlemsstater gennem Digital Decade Policy Programme (DDPP) skal arbejde hen imod et fælles sæt af mål for 2030 inden for en række nærmere specificerede felter: digital infrastruktur, kunstig intelligens, cloud computing, kvanteteknologi, digitale kompetencer og cybersikkerhed.

Styringsmekanismerne udgør en planøkonomisk koordinering.

  • Centrale mål og indikatorer, fastlagt af Kommissionen og godkendt af Ministerrådet
  • Nationale “roadmaps” fra 27 medlemsstater (i alt omkring 1.900 konkrete initiativer),
  • Et koordinerende organ, Digital Decade Board, en ekspertgruppe under Kommissionen, der består af repræsentanter fra EU’s medlemsstater
  • Periodiske rapporteringsmekanismer, hvor medlemsstaternes planer og fremdrift evalueres og justeres i forhold til EU’s samlede fremdrift.

De økonomiske dimensioner er enorme. Ifølge rapporten udgør medlemsstaternes samlede investeringer omkring €288 mia., mens EU’s fælles programmer – RRF, Horizon Europe, Digital Europe, CEF Digital og de europæiske strukturfonde – tilfører yderligere €332 mia. frem mod 2030. Hertil kommer et anslået investeringsgab på €150–380 mia. årligt for at nå målene. Tilsammen bliver det omkring tusind milliarder – eller en billion – euro. 

Dermed styrer EU-systemet ikke blot markedet gennem regulering, men dirigerer kapitalstrømmene i store dele af den digitale sektor. Private aktører får deres retning og incitamenter defineret gennem politisk fastlagte investeringsrammer, der rummer milliarder af statslig risikovillig kapital. Det gør det vanskeligt eller umuligt at finde privat kapital, der vil finansiere projekter, der ligger uden for de statsligt fastlagte rammer.

Officielt beskrives dette som “strategisk koordinering af investeringer”. I substansen fungerer det som en moderne planøkonomi, hvor de politiske mål omsættes til tekniske mål og finansielle styringsmekanismer.

II. Den algoritmiske industrialisering

AI Continent Action Plan (2025) forlænger denne styringslogik. Planen opstiller visionen om at gøre Europa til et “AI-kontinent” gennem fem søjler.

  1. Udbygning af compute infrastruktur
  2. Etablering af data- og cloud økosystemer
  3. Udvikling af nye algoritmer og foundation models
  4. Udbredelse af AI på arbejdspladser i den private og offentlige sektor
  5. Intensiveret uddannelse og kompetenceudvikling inden for det digitale område.

Hver søjle ledsages af et finansielt instrument.

  • AI Gigafactories skal levere europæisk compute kapacitet,
  • InvestAI kombinerer EU-midler og privat kapital gennem garantiordninger,
  • ApplyAI fremmer anvendelse af “trustworthy AI” i strategiske sektorer.

Den finansielle arkitektur er baseret på såkaldt blended finance, hvor statslige garantier og budgetmidler bruges til at reducere risikoen for private investorer. Dermed bliver staten en direkte investor i private investeringsprojekter, ikke via klassisk statsstøtte, men gennem “strukturerede finansielle partnerskaber”. Staten opnår ikke nødvendigvis en del af ejendomsretten til de produktionsmidler eller IP, der kommer ud af investeringerne.

Planen viser, at den europæiske AI-infrastruktur – der fremover vil udgøre et kritisk element i samfundets produktionsapparat med en revolutionerende effekt af samme kaliber som introduktionen af dampmaskinen eller udbredelse af elektricitet i 1800-tallet og 1900-tallet – hele dette nye digitale produktionskompleks anses ikke for at kunne vokse frem inden for rammerne af EU-landenes markedsøkonomi, men må i stedet designes som et politisk projekt for at blive realiseret. Teknologivalg, standarder og datastrukturer fastlægges nu inden for EU’s politisk-administrative kredsløb, og ikke via markedet, gennem privat initiativ og fri konkurrence.

III. Det politisk-administrative kredsløb: Styring uden centrum

De to politikfelter, der er fremhævet her, hænger tæt sammen. Digital Decade fungerer som det overordnede styringsdokument, hvor AI Action Plan konkretiserer den teknologiske og industrielle udvikling af programmet inden for AI-området. Ved siden af AI-programmet er der tilsvarende og lige så omfattende programmer, der dækker udviklingen inden for flere andre udvalgte indsatsområder. Sammen danner hele denne konstruktion et selvrefererende politisk-administrativt kredsløb, hvor beslutninger produceres, evalueres og legitimeres internt.

State of the Digital Decade henviser til Competitiveness Compass (COM(2025)30), som igen citerer Digital Decade, mens AI Action Plan både trækker på og føder tilbage til samme dokument. På den måde opstår der en kredsløbslogik, hvor dokumenterne bekræfter hinanden.

Det har demokratiske konsekvenser.

De vigtigste elementer i politikudviklingen formuleres i tekniske bilag – såkaldte Staff Working Documents og Joint Undertakings – der er udarbejdet af centraliserede administrative organer snarere end inden for rammerne af folkevalgte fora. De nationale regeringer deltager formelt, men den folkevalgte indflydelse på formuleringen af de overordnede mål og af principperne for implementeringen er illusorisk.

Alene den fysiske mængde af dokumenter inden for de områder, der er fremhævet her udgør mellem 3.000 og 4.000 sider med kompliceret bureaukratisk og juridisk jargon og med konstante krydshenvisninger, der løber i ring, og på den måde i praksis gør umuligt for parlamentarikere, journalister eller borgere at følge med i, hvad der bliver besluttet og med hvilke begrundelser. Mulighederne for efterfølgende at følge med i, hvad der reelt bliver realiseret, og hvad man egentlig har fået for sine penge, fortaber sig på tilsvarende måde i selvgratulerende og indbyrdes refererende status- og evalueringsrapporter. (Se for eksempel evalueringen af The Human Brain Project, og den debat, der fulgte i fagtidsskrifter).

Politik bliver her usynlig, ikke fordi dokumentationen mangler, men fordi den er så omfattende og så kalejdoskopisk selvrefererende at uendeligt mange fortolkninger af, hvad der reelt står på siderne, bliver mulig. En hvilken som helst indvending vil kunne imødegås – eller måske snarere imødekommes – med henvisning til et eller andet hjørne af labyrinten, hvor læseren ikke lige havde været.

Hvor de vestlige demokratier traditionelt har organiseret magten gennem valg og konflikt og har gennemført udviklingen af produktionsapparatet på grundlag af private investeringer under markedsvilkår, så organiseres det digitale Europa – og dermed omdrejningspunktet for fremtidens produktionsapparat – gennem ekstremt komplekse politisk-administrative processer, der ligger uden for reel demokratisk kontrol.

IV. Plan uden planlæggere

Dimitar Radevs advarsel om farerne ved politisk styring af økonomien får i dette lys en ny aktualitet.

EU’s digitale politikker viser, hvordan planøkonomiens instrumenter kan genopstå i teknokratisk form, ikke i et centralt og politisk kontrolleret ministerium, men i et uigennemsigtigt og politisk ukontrollabelt netværk af finansielle og regulatoriske mekanismer og interessegrupper.

Paradokset i den europæiske model er, at planøkonomien vokser dramatisk samtidig med, at planlæggerne bliver mindre synlige.
De strategiske beslutninger er ikke samlet ét sted, men er fordelt ud over et komplekst, selvsupplerende system af programmer, partnerskaber og rapporteringsmekanismer. Hver del er rationel set for sig, men tilsammen danner de et system, der kun – til dels – kan forstås af dem, der allerede er en del af det, og systemet unddrager sig derved en meningsfuld demokratisk indflydelse og kontrol.

V. Perspektiv – Den europæiske autonomis paradoks

Den udvikling, der kendetegner EU’s digitale og teknologiske politik, udgør et led i en større bevægelse mod strategisk autonomi, et begreb, der siden 2020 er blevet grundpillen i Unionens selvforståelse. Målet er at gøre EU-landene uafhængige af eksterne magter og at skabe kapacitet til at handle selvstændigt i en multipolær verden.

I praksis betyder det opbygning af interne værdikæder for mikrochips, cloud infrastruktur, AI, energi og forsvarsteknologi. For at opnå disse uafhængigheder, må EU ifølge den herskende opfattelse etablere en dybtgående planøkonomi, der kan fungere som motor og retningsgiver for den samfundsmæssige udvikling af produktionsapparatet. Herefter udfolder sektorspecifikke 5-årsplaner sig inden for rammerne af langsigtede udviklingsprogrammer og statslige investeringsplaner.

Set i dette lys er Digital Decade og AI Action Plan ikke blot teknologipolitikker. Programmerne er laboratorier for en ny europæisk regeringsform, hvor planlægning, investering og regulering smelter sammen til ét styringssystem, der i vid udstrækning unddrager sig demokratisk politisk kontrol.

Systemet lover handlekraft, men undergraver den demokratiske forudsætning for politisk beslutning: at nogen skal kunne stilles til ansvar.

BILAG
Dokumenter og dokument-sammenhænge samt
link-kortlægning, m.v. (2023–2025)

Nedenfor vises to bilag, der folder planerne for det samlede digitale område samt det specifikke spor for AI ud på to niveauer. 

I Bilag 1 findes en oversigt over de politisk-administrative programmer, der knytter sig til det overordnede program for digital omstilling i EU samt til den særlige indsats, der gennemføres inden for AI. Oversigten er udarbejdet af Samizdat, og skal tages med forbehold. Formålet her er at give et indblik i den kompleksitet, der møder enhver, der forsøger at få viden om EU-programmerne inden for det digitale felt. (Og hvis det kan se uoverskueligt ud, så prøv at se, hvordan en tilsvarende oversigt inden for landbrug og fiskeri vil se ud. Det er ikke for børn.)

I Bilag 2 vises en skematisk oversigt over de dokumenter, budgetter og styringsmekanismer, der indgår i den generelle plan for digital omstilling samt en specifik oversigt over de tilsvarende elementer, der indgår i det AI-program, der udgør én af søjlerne i den digitale fremtidsplan.

BILAG 1

Den Europæiske Union har de seneste år gennemført en markant omlægning af sin teknologiske og industrielle politik. Gennem programmerne Digital Decade Policy Programme (DDPP) og den tilknyttede AI Continent Action Plan bevæger unionen sig mod en form for strategisk planlægning, hvor den digitale og teknologiske omstilling i samfundet ikke blot reguleres, men aktivt planlægges og finansieres.

Den følgende analyse udfolder, hvordan denne ambition udmøntes institutionelt, finansielt og administrativt. Først gennemgås hovedrapporten State of the Digital Decade 2025, der fungerer som styringsramme for hele det digitale program. Dernæst analyseres AI Continent Action Plan som er det mest udviklede eksempel på den nye europæiske industripolitiske metode.

Begge initiativer belyses med fokus på

  • styringslogikken (governance-struktur),
  • finansieringsmekanismer og investeringsmønstre,
  • samspillet mellem offentlig planlægning og privat innovation,
  • samt de demokratiske og institutionelle konsekvenser af den voksende kompleksitet.

DOK 1: “State of the Digital Decade 2025”

A. Formål og politisk kontekst

State of the Digital Decade 2025 (COM(2025) 290 final) er Kommissionens statusrapport over implementeringen af Digital Decade Policy Programme 2030, vedtaget ved beslutning (EU) 2022/2481. Programmet udgør den overordnede ramme for EU’s digitale transformation og opstiller mål for fire hovedområder:

  1. Kompetencer (digitale færdigheder og uddannelse),
  2. Infrastruktur (5G, gigabit, cloud og data),
  3. Virksomheder (digitalisering og AI-adoption),
  4. Offentlig sektor (e-government, interoperabilitet, cybersikkerhed).

Rapporten repræsenterer den første samlede midtvejsstatus og fungerer samtidig som politisk forberedelse til revisionen af programmet i 2026.

B. Governance-struktur og planøkonomisk dimension

Digital Decade er organiseret som et flerniveaustyringssystem bestående af:

  • fælles EU-mål (Digital Targets 2030),
  • nationale digitale køreplaner (roadmaps) fra alle 27 medlemsstater,
  • et Digital Decade Board, der samordner medlemsstaternes fremskridt,
  • og et sæt af indikatorer (Digital Economy and Society Index – DESI), som anvendes til løbende måling og tilpasning.

Denne struktur repræsenterer et programmatisk styringsregime: Kommissionen fastsætter de overordnede målsætninger og evaluerer, i hvilken grad medlemsstaterne bevæger sig i samme retning. Nationale politikker underlægges således et fælles koordinationshierarki, hvor retningen defineres centralt, mens udførelsen formelt forbliver national.

C. Økonomisk ramme

Ifølge rapporten og de tilhørende Staff Working Documents (SWD 2025/290–295) udgør den samlede økonomiske ramme for Digital Decade følgende:

Kilde / komponentEstimeret beløb (EUR mia.)PeriodeBemærkning
Nationale investeringer (27 medlemsstater)288,62024–2030Opgjort i nationale digitale køreplaner
EU-programmer (RRF, Horizon, CEF Digital, Digital Europe, Cohesion Funds)ca. 3322021–2027Beregning baseret på JRC-analyse
Investeringsgab ift. målopfyldelse150–380 pr. år2025–2030Kommissionens estimerede behov
Privat kapitalmobilisering (mål)700–900 pr. år2025–2030Forventet andel af samlede investeringer

Samlet estimeret budget (2021–2030):

  • Offentlig finansiering: €600–700 mia.
  • Total inkl. privat kapital: €1,5–2 billioner.

Investeringerne fokuserer på infrastruktur (fiber og 5G), cloud og edge computing, kunstig intelligens, kvantecomputing, digitale færdigheder samt cybersikkerhed.

D. Beslutnings- og implementeringsarkitektur

Implementeringen sker gennem et system af offentligt-private strukturer, der binder medlemsstaternes politikker sammen med EU’s egne initiativer.

  • European Digital Infrastructure Consortia (EDICs): samarbejdsplatforme for transnationale projekter.
  • Important Projects of Common European Interest (IPCEIs): støtteordninger til strategiske teknologier (chips, AI, cloud).
  • Digital Europe Programme (DEP): direkte finansiering af fælles infrastruktur og kapacitetsopbygning.
  • Recovery and Resilience Facility (RRF): finansiel løftestang via genopretningsplanerne.

Dette system indebærer, at investeringer og teknologiske prioriteringer ikke bestemmes af markedet, men koordineres inden for et fælles europæisk politisk-administrativt system.

E. Politisk og institutionel betydning

I praksis etablerer Digital Decade en form for planlægningsregime uden planlægningskomité, men et system, hvor styring sker indirekte og “af sig selv” gennem indikatorer, finansieringsmekanismer og tekniske standarder snarere end gennem parlamentariske beslutninger.

Denne institutionaliserede kompleksitet gør styringen effektiv, men svækker den demokratiske transparens. Den politiske proces transformeres fra at være værdibaseret og diskuterende til at blive teknokratisk og udførende, et spørgsmål om målopfyldelse snarere end valg af mål.

DOK 2: “AI Continent Action Plan”

A. Strategisk baggrund

AI Continent Action Plan (2025) udgør planen for den sektorielle udrulning af Digital Decade inden for kunstig intelligens. Planen præsenteres som et middel til at realisere visionen om et “AI-continent Europe”, en politisk-administrativ ramme for udvikling og drift af en “suveræn AI-infrastruktur”, (det vil sige en infrastruktur, der ikke er underlagt amerikanske præsidentielle dekreter), datatilgængelighed og etisk teknologiudvikling.

Hvor Digital Decade definerer de overordnede målsætninger, beskriver AI-planen de operationelle instrumenter i form af finansiering, regulering, partnerskaber og governance.

B. Strukturelle søjler

Planen er organiseret omkring fem søjler.

  1. Compute Europe – opbygning af europæisk regnekraft gennem “AI Gigafactories” og supercomputerinfrastruktur.
  2. Data & Cloud – etablering af et fælles dataspace og cloud-økosystemer baseret på europæiske standarder.
  3. AI Models & Algorithms – støtte til udvikling af foundation models og sprogmodeller i europæisk regi.
  4. Adoption & Uptake – fremme af udbredelse af AI i industri, sundhed, transport og offentlig sektor.
  5. Skills & Governance – uddannelsesinitiativer og institutionelle mekanismer for “trustworthy AI”.

C. Finansieringsmekanismer

Den finansielle arkitektur er karakteriseret ved kombinerede finansieringsinstrumenter, hvor offentlige og private midler sammensættes under fælles rammer.
Tre centrale mekanismer udgør kernen.

InstrumentFunktionStruktur
InvestAIEU’s hovedfond for AI-investeringerKombinerer EU-budgetmidler med privat kapital gennem garantiordninger (European Investment Fund som mellemled).
ApplyAIProgram for udrulning af AI-løsninger i nøglesektorerSamfinansiering mellem Kommissionen, medlemsstater og erhvervsliv.
AI GigafactoriesFysisk og beregningsmæssig infrastrukturOffentligt initierede datacentre og supercomputere, med adgang for private udviklere.

Denne model, betegnet blended finance, betyder, at risiko socialiseres, mens afkast privatiseres. Staten reducerer risikoen ved at stille garantier og yde en del af startkapitalen, hvilket tiltrækker privat kapital til projekter, som ellers ville være for kapitalkrævende eller for usikre.

D. Governance og koordinering

Planen forankres i en flerlaget institutionel struktur:

  • AI Coordination Board under Kommissionen,
  • European Alliance for Industrial Data, Edge and Cloud,
  • Joint Undertakings (fx EuroHPC, Chips Joint Undertaking, AI4EU),
  • Nationale AI-strategier, der integreres i Digital Decade-rapporteringen.

Denne struktur skal sikre vertikal integration mellem EU, medlemsstater og industripartnere, men den skaber også administrativ cirkularitet, når beslutninger og projekter evalueres af de organer, der selv har stået for dem.

E. Den økonomiske og politiske metode

AI Continent Action Plan repræsenterer kulminationen på EU’s statslige innovationsøkonomi.
Herigennem bliver den offentlige sektor:

  • koordinator (gennem målstyring og dataindikatorer),
  • investor (gennem fonde og garantier),
  • markedsarkitekt (gennem standarder og interoperabilitet).

De traditionelle skel mellem politik, regulering og udvikling af produktionsapparatet udviskes. Teknologisk innovation bliver et statsligt finansieret og planlagt felt, styret af programmer, ikke markeder.

Konsekvensen er, at Europas teknologiske udvikling fremstår som en politisk konstruktion, et “planlagt marked” snarere end et frit innovationssystem.

Systemintegration 

A. Sammenbinding af politikområder

Digital Decade og AI Action Plan udgør tilsammen et integreret styringssystem, hvor den ene fastlægger rammerne og den anden leverer implementeringen.
Begge refererer til og citerer hinanden, ligesom de indgår i et netværk af relaterede dokumenter – Competitiveness Compass (COM(2025)30), Savings and Investments Union (COM(2025)124), Cable Security Action Plan (JOIN(2025)9) og International Digital Strategy (JOIN(2025)140).

Det samlede netværk tæller omkring 60–70 officielle dokumenter med et samlet tekstomfang på 3.000–4.000 sider. Denne store margin i estimaterne er i sig selv en indikator for uoverskueligheden. Ingen kender formentlig de faktiske tal, og det er usikkert om en præcis opgørelse overhovedet kan etableres.

B. Administrativ selvreference

Et centralt kendetegn ved EU’s digitale styring er selvreference. Dokumenter, rapporter og arbejdsdokumenter citerer hinanden som kilder til legitimitet.
Hermed opstår et kredsløb, hvor EU’s politikker får autoritet gennem deres interne konsistens frem for ekstern politisk godkendelse.

Denne form for administrativ autonomi indebærer, at styringen ikke har et tydeligt centrum.
Beslutninger bliver til gennem koordinering snarere end som overordnede beslutninger, og den egentlige magt ligger i de finansielle og tekniske mekanismer, der operationaliserer de ofte rent deklaratoriske politiske mål.

C. Demokratisk implikation

Det demokratiske problem i denne struktur ligger ikke i mangel på kontrol, men i mangel på overskuelighed.
De folkevalgte institutioner godkender rammerne, men har ingen reel indflydelse på formulering og prioriteringen. Styringen af implementeringen sker herefter i et teknokratisk apparat, hvor beslutninger træffes gennem dataanalyser, rapporteringscyklusser og standardiseringsprocesser.

Resultatet er et styringssystem, der er effektivt, men post-politisk: Det producerer beslutninger uden at give plads til egentlig politisk konflikt eller prioritering.

Perspektiv

Digital Decade og AI Action Plan kan ikke forstås isoleret. De er udtryk for den bredere europæiske doktrin om strategisk autonomi – ønsket om at gøre Europa uafhængigt af andre magter gennem opbygning af interne produktions- og innovationskapaciteter.

Men denne bestræbelse har et indbygget paradoks.
For at blive uafhængig af eksterne aktører har EU skabt et omfattende system for intern koordinering og planlægning, hvilket i sig selv producerer en ny form for afhængighed, nemlig af sit eget bureaukratiske kredsløb.

Strategisk autonomi bliver på den måde både et udtryk for en ny frihed og for en ny binding. I forsøget på at sikre handlekraft og teknologisk suverænitet skabes en styringsform, hvor politisk beslutning opløses i administrativ nødvendighed.

EU’s digitale politikker illustrerer, at kontinentet bevæger sig mod en ny model for politisk økonomi, i form af et selvkoordinerende planapparat, hvor stat, marked og teknologi flettes sammen i et fælles system af indikatorer, finansiering og programmer, og hvor det bliver illusorisk at lokalisere et demokratisk funderet ansvar.

State of the Digital Decade 2025 og AI Continent Action Plan markerer overgangen til en europæisk styringsform, hvor digitalisering og planlægning er to sider af samme proces.

EU-landenes mål om at blive et globalt teknologisk kraftcenter indebærer, at unionens politisk-administrative center i stigende grad selv designer de økonomiske rammer, teknologiske infrastrukturer og investeringsstrømme, der former fremtidens samfund.

BILAG 2

I dette bilag vises en skematisk oversigt over de dokumenter, budgetter og styringsmekanismer, der indgår i den generelle plan for digital omstilling samt en specifik oversigt over de tilsvarende elementer, der indgår i det AI-program, der udgør én af søjlerne i den digitale fremtidsplan.

Bilag 2A
“State of the Digital Decade 2025” – Skematisk oversigt

Dokumentets tema: Statusrapport for EU’s digitale transformation under Digital Decade Policy Programme (DDPP, 2021–2030) samt EU’s overordnede ramme for digital suverænitet, innovation, infrastruktur og teknologisk konkurrenceevne.

Oversigt

0. Indledning

  • EU’s digitale transformation som middel til konkurrenceevne, teknologisk suverænitet og strategisk autonomi.
  • DDPP (Decision (EU) 2022/2481) er den juridiske ramme.
  • Rapporten danner grundlag for 2026-revisionen af DDPP.
  1. Overvågning og opfølgning (2024–2025)
    2025 som vendepunkt
    • AI-revolutionen, global konkurrence, forsvarsdimension.
    • EU skal blive “AI-continent” via syv søjler (infrastruktur, data, kompetencer, etik, mm.).
      b. Fra metrics til mening:
    • Ujævn fremgang: god på 5G og eHealth; dårlig på cloud, AI, digitale færdigheder.
    • Energiforbrug i datacentre som nyt flaskehalsområde.
      c. Midtvejsstatus:
    • 1910 nationale initiativer, €288,6 mia. i investeringer.
    • Nye samarbejdsformer (EDICs, IPCEIs, Digital Decade Board).
      d. Investeringer:
    • Behov for massiv opskalering af offentlig og privat kapital (estimat: €150–380 mia./år).
    • Sammenhæng til AI Continent Action Plan (2025), Competitiveness Compass (COM(2025)30) og Savings & Investments Union (COM(2025)124).
  2. Afhængigheder
    • Kritiske afhængigheder i halvledere, cloud, cybersikkerhed, kvanteteknologi.
    • Behov for “sovereign stacks” (EuroStack-rapport, Bertelsmann Stiftung 2025).
    • Fokus på open source, 5G-toolbox, Cable Security Action Plan (JOIN(2025)9).
  3. Digitalisering inden for militæret
    • Samspil mellem civil og militær teknologi (AI, quantum, semiconductors).
    • Underinvestering i dual-use deeptech startups.
    • Referencer: Defence Investment Gaps Analysis (2024), Dealroom & NATO report (2025).
  4. International dimension
    • International Digital Strategy for the EU (JOIN(2025)140) og Global Gateway-initiativer.
    • Handels- og teknologiråd (TTCs), digitale partnerskaber, AI-governance i G7/G20.
    • European Declaration on Digital Rights and Principles som global standard.
  5. Konklusion
    • Samlet vurdering: fremskridt, men stadig kritiske mangler.
    • Næste skridt: forberedelse af DDPP-review (2026).

Direkte bilag og tilhørende dokumenter

Til Kommunikation COM(2025) 290, (State of the Digital Decade 2025), hører følgende dokumenter.

  • SWD(2025) 290–295 final: Kommissionens taff Working Documents (SWD)
    • Indeholder detaljerede analyser, data og landespecifikke vurderinger.
    • SWD(2025) 290: Horisontale temaer (AI, Cloud, Skills, Connectivity, osv.)
    • SWD(2025) 291–295: Landerapporter for grupper af medlemsstater.
  • 28 Annexer:
    • Annex 1: Overordnet fremskridtsanalyse + generelle anbefalinger.
    • Annex 2–28: 27 landespecifikke analyser med nationale mål, investeringer og anbefalinger.

Central reference-side:
https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/policies/2025-state-digital-decade-package – Her ligger hele dokumentpakken (Communication + SWD + Annexes + Eurobarometer).

Bagvedliggende dokumenter og strategiske referencer

ReferenceTypeIndhold / Rolle
COM(2025) 30 “A Competitiveness Compass for the EU”CommunicationRamme for industri- og konkurrencepolitik, koblet til DDPP.
COM(2025) 270 “Choose Europe to start and scale”StrategyEU Startup & Scale-up Strategy.
COM(2025) 124 “Savings and Investments Union”StrategyMobilisering af privat kapital til digital investering.
JOIN(2025) 9 “EU Cable Security Action Plan”Joint CommunicationSikkerhed for underhavskabler og digital infrastruktur.
JOIN(2025) 140 “International Digital Strategy for the EU”Joint CommunicationEU’s eksterne digitale politik og globale partnerskaber.
Decision (EU) 2022/2481LovgrundlagFastlægger Digital Decade Policy Programme (DDPP).
COM(2024) 81 “White Paper on Europe’s Digital Infrastructure Needs”White PaperEstimerer investeringsbehov på €200 mia. frem mod 2030.
Draghi Report (2024) “The Future of European Competitiveness”Ekstern rapportUafhængig analyse af EU’s investeringsgab.
EPRS (2025) “Cost of Non-Europe in High-Tech Digital Innovation”StudieKvantificerer gevinster ved koordineret digital strategi.
ECA Special Report 13/2025RevisionKritisk vurdering af RRF’s effektivitet for digitalisering.
Bertelsmann Stiftung (2025) “EuroStack – A European Alternative for Digital Sovereignty”Tænketank-rapportForslag til fælleseuropæisk digital infrastruktur.
Dealroom & NATO Innovation Fund (2025) “Defence, Security and Resilience in Europe”RapportKortlægger ventureinvestering i forsvarsrettet deeptech.
OECD & UN Global Digital CompactInternationale rammerEU-referencer for global digital governance.

Sammenhæng: “Labyrinten” forklaret

Digital Decade 2025-dokumentet fungerer som et nav i et komplekst økosystem af strategier, politikker og dokumenter:

  • DDPP (2022) → juridisk ramme
  • Competitiveness Compass (2025) → strategisk pejlemærke for alle politikker
  • AI Continent Action Plan (2025) + Cloud & AI Development Act (kommende) → operationelle søjler
  • National Roadmaps (2024–2025) → implementering i medlemsstaterne
  • International Digital Strategy (2025) → geopolitisk dimension

Disse forgrener sig yderligere i:

  • Sektorielle rapporter (EIB, ECB, EPRS)
  • Industriprogrammer (EDICs, IPCEIs, RRF)
  • Værdibaserede initiativer (Digital Rights Declaration, Green Digital Coalition)

Visuelt overblik over dokumenter og relationer (kort version)

Digital Decade 2025 (COM(2025)290)
⬇
SWD(2025)290–295 + Annexes 1–28
⬇
Henviser til:

  • COM(2025)30 (Competitiveness Compass)
  • COM(2025)270 (Startup & Scaleup Strategy)
  • JOIN(2025)9 (Cable Security)
  • JOIN(2025)140 (International Digital Strategy)
  • COM(2025)124 (Savings & Investments Union)
    ⬇
    Disse trækker på:
    • Draghi Report (2024)
    • EPRS, EIB, ECB analyser (2024–25)
    • EuroStack (2025)
    • ECA Reports (2025)
       ⬇
      Understøttet af:
      • RRF, Horizon Europe, Digital Europe Programme
      • EDICs, IPCEIs, Green Digital Coalition

Grafisk oversigt

Dokumenter, afhængigheder, sammenhæng mellem programmer og relation til andre politikområder

Bilag 2B
“European AI Office” – Skematisk oversigt

Dokumentets tema: Denne oversigt samler og forklarer de centrale EU-initiativer for udvikling, regulering og anvendelse af AI, med udgangspunkt i henvisningerne i European AI Office-dokumentet samt de dokumenter, som dette dokument linker videre til. Dokumentet viser også, hvordan initiativerne hænger sammen på tværs af lovgivning, styring, implementering og innovation.

1) Hovedarkitektur: Hvem gør hvad?

AI-forvaltning og rådgivning

  • European AI Office (Kommissionen, DG CONNECT): Central myndighed for gennemførsel af AI-forordningen (AI Act), især for general purpose AI (GPAI), samt koordination af politikker, innovation og internationalt samarbejde.
  • European Artificial Intelligence Board (AI Board): Består af medlemsstaternes myndigheder; sikrer ensartet gennemførelse, koordinerer tilsyn og rådgiver om politik og innovation.
  • Advisory fora: AI Advisory Forum, AI Scientific Committee/Panel, samt samarbejde med industrielle og civilsamfundsaktører (fx Apply AI Alliance og AI Pact).
  • ECAT – European Centre for Algorithmic Transparency: Tekniske og metodiske analyser, tilsynsunderstøttelse og transparens i algoritmiske systemer.

Implementerings- og serviceværktøjer

  • AI Act Service Desk / Single Information Platform: Indgang til vejledninger, praktiske værktøjer, kontaktpunkter og (på sigt) akter/sekundær regulering.
  • Kodekser og retningslinjer: Codes of Practice (særligt for GPAI) og Guidelines udrulles og vedligeholdes i takt med den sekundære lovgivning.

2) Visualiseret systemkort (2025)

Dette diagram viser sammenhængen mellem AI Act som centralt styrende ramme (øverst), AI Office som koordinerende knudepunkt, de tekniske/tilsynsmæssige organer (AI Board og ECAT), samt de politiske og operationelle programmer under Apply AI og AI Continent Action Plan. Nederst ses data- og forskningsinfrastrukturen, der understøtter innovation og EU-retlige anliggender.

  • A [AI Act (Regulering)] –> B [European AI Office]
  •   A –> C [European AI Board]
  •   A –> D [ECAT]
    •   B –> E [Codes of Practice / Guidelines]
    •   B –> F [AI Pact]
    • B –> G [Apply AI Strategy]
      •    G –> H [GenAI4EU]
      •    G –> I [EDIHs / TEFs / Sandkasser]
      •   G –> J [Apply AI Alliance + Observatory]
    •   B –> K[ AI Continent Action Plan]
      •    K –> L [AI Factories / Flagship Initiatives]
    •   B –> M [AI in Science Strategy / RAISE]
      •    M –> N [Scientific Compute & Data]
  •   A –> O [Data Union Strategy]
    •   O –> P [Data Act / DGA / GDPR]
    •   O –> Q [European Data Spaces]
  •   D –> R [Transparency & Technical Audits]
  •   B –> S [International Cooperation (G7, OECD, GPAI)]

 Systemkortet i stikord

Øverste niveau – Lovgivning og styring

  • AI Act: Udgangspunktet for hele EU’s AI-system. Den fastlægger reglerne og rammerne for udvikling og anvendelse af AI.
  • AI Office: EU-Kommissionens centrale koordinator for at implementere og håndhæve AI Act.

Mellemniveau – Strategier og programmer

  • Apply AI Strategy: Den praktiske implementeringsstrategi for at få AI i brug i virksomheder og offentlige institutioner.
  • GenAI4EU: EU’s flagskibsprogram, der fremmer anvendelsen af generativ AI gennem projekter, partnerskaber og innovation.
  • Begge dele fører ind i AI Continent Action Plan, som repræsenterer EU’s samlede politiske og strategiske retning for AI.

Nederste niveau – Forskning og data

  • RAISE (Resource for AI Science in Europe): Infrastruktur og ressourcer til AI-forskning, data og compute.
  • AI in Science Strategy: Etablerer retningslinjer og støtte til ansvarlig brug af AI i forskningsmiljøer.
  • Data Union Strategy: Understøtter hele systemet med data – datastrømme, kvalitet og adgang på tværs af medlemsstater.

Kort fortalt:

  1. AI Act – lovgrundlaget.
  2. AI Office – styring og koordinering.
  3. Apply AI / GenAI4EU – praktisk gennemførsel.
  4. AI Continent Action Plan – samlet strategisk plan.
  5. RAISE / AI in Science Strategy – forskning og ressourcer.
  6. Data Union Strategy – datafundament og sammenkobling.

3) Lovgivning og regulering

AI Act (forordning)

  • Første horisontale, risikobaserede ramme for AI i EU. Fastlægger roller/ansvar for udbydere, importører, distributører og brugere.
  • Særligt fokus på GPAI (General Purpose AI, f.eks. Chat GPT, der kan anvendes til mange forskellige formål (red.)): vurdering af modelkapabiliteter, systemiske risici, informationspligter, evalueringsmetoder og mulige afhjælpende tiltag/sanktioner.
  • Samspil med anden EU-ret (GDPR, Data Act, DGA, sektorspecifik regulering, cybersikkerhed m.m.).

Understøttende retsakter og standarder

  • Implementerings- og delegerede retsakter (forventes løbende), harmoniserede standarder, testmetoder og benchmarks til klassifikation og efterlevelse.

4) Innovations- og adoptionsspor

A. Overordnede strategier

  • AI Continent Action Plan: Politisk ramme for at gøre EU til en “AI-kontinent”. Fem gennemgående temaer: (1) kapacitet/infrastruktur (compute, data-centre, AI Gigafactories/Factories), (2) data (tilgængelighed/kvalitet), (3) kompetencer, (4) reguleringsforenkling og (5) anvendelser i strategiske sektorer (industri og offentlig sektor).
  • Apply AI Strategy: Sektorrettet implementering og governance for udbredt AI-adoption. Omfatter AI-first politiktilgang, buy European (især i offentlig sektor), fokus på open source-løsninger og økosystemaktører (EDIHs/Experience Centres for AI, Test & Experimentation Facilities, regulatoriske sandkasser).

B. Flagship- og mobiliseringsinitiativer

  • GenAI4EU: Portefølje af calls, use cases og støtteordninger, der accelererer generativ AI på tværs af EU’s 14 industrielle økosystemer samt offentlig sektor (robotik, sundhed, mobilitet, klima, m.m.). Omfatter koordinerende CSA/hub-tiltag og sektorvise pilots.
  • Apply AI Alliance: Hovedforum for koordinering mellem udbydere, brugere, SMV’er, forskning og myndigheder. Tæt koblet til et AI Observatory for trend- og effektsporing.
  • AI Pact: Frivillig forpligtelse for virksomheder til tidligt at tilpasse sig AI Act-principper, dele best practice og deltage i events og co-udvikling af kodekser.

C. Videnskab og forskning

  • AI in Science Strategy (2025) og RAISE (Resource for AI Science in Europe): Virtuelt institut/ressource-pulje for data, compute, talent og funding til AI i og for videnskab (Science for AI / AI in Science). Leverer retningslinjer for ansvarlig brug (fx generativ AI i forskning), og knytter an til datastrategi, HPC og FAIR-data.

D. Data-økosystemet

  • European Data Union Strategy (2025) (opfølgning på datastrategien fra 2020): Øger tilgængelighed af store, høj-kvalitets datasæt, forenkler regelværk, styrker internationale dataflows og fremmer data- og domænespecifikke data spaces. Samspil med Data Act, DGA og sektorspecifik regulering.

5) Tidslinje (udvalg af nøgledatoer)

  • 2024 (jan.): Kommissionens beslutning etablerer European AI Office.
  • 2024–2025: AI Act vedtages og fases ind; arbejde med GPAI-kodekser, evalueringsmetoder og sekundær regulering intensiveres.
  • 2025 (apr.): AI Continent Action Plan offentliggøres.
  • 2025 (okt.): Apply AI Strategy lanceres (komplementerer Action Plan med sektorspecifikke tiltag og governance via Apply AI Alliance/Observatory).
  • 2025 (okt.): AI in Science Strategy (RAISE) præsenteres; fokus på AI i og for videnskab.
  • 2025 (2. halvår): Data Union Strategy forventes (som opfølgning på datastrategien 2020).

6) Samspil og afhængigheder

Fra regulering til realisering

  • AI Act sætter rammer og krav; AI Office og AI Board sikrer governance, ensartet implementering og tilsyn, især for GPAI.
  • Codes of Practice og Guidelines operationaliserer reglerne og giver forudsigelighed til markedet – her spiller AI Pact en vigtig rolle for tidlig konvergens mod god praksis.

Fra strategi til projekter

  • AI Continent Action Plan (retning) + Apply AI Strategy (gennemførsel i sektorer/forvaltning) → omsættes via GenAI4EU, EDIHs/Experience Centres, TEFs, sandkasser og AI (Giga)Factories.
  • AI in Science/RAISE lukker hullet mellem forskningsbehov og kapaciteter (compute, data, talent), og understøtter både Science for AI (kerneteknologier, sikker/robust frontier AI) og AI in Science (AI som forskningsværktøj).

Data som brændstof

  • Data Union Strategy og dataretlige rammer (Data Act, DGA, GDPR m.fl.) muliggør deling/tilgængelighed af høj-kvalitets datasæt (inkl. domænespecifikke data spaces), som er nødvendige for både GPAI-compliance (dokumentation, datasporbarhed) og innovation (træning, finetuning, evaluering).

Transparens og teknisk ekspertise

  • ECAT understøtter metoder til audit/tilsyn, fairness og transparens, og arbejder tæt sammen med AI Office/Board – især hvor tekniske vurderinger og systemic risk for GPAI er på spil.

International dimension

  • AI Office/Kommissionen profilerer EU’s tilgang globalt (G7/GPAI, OECD, standardiseringsfora m.m.), samt via AI for Good og dialog med søsterinstitutioner – med henblik på interoperabilitet og gensidig anerkendelse.

7) Praktisk implementering: Hvad kan private og offentlige organisationer gøre nu?

  1. Kortlæg AI-systemer: Klassificér efter AI Act’s risikoniveauer; identificér GPAI-brug.
  2. Forbered GPAI-due diligence: Datasporbarhed, evalueringsprocedurer, modelkort/dokumentation, og beredskabsplaner ift. systemiske risici.
  3. Indgå i fællesskaber: Tilmeld AI Pact (frivillige “early compliance” forpligtelser), deltag i Apply AI Alliance og brug Service Desk til vejledning.
  4. Udnyt EU-støtte: Søg GenAI4EU-calls, brug EDIHs/Experience Centres, TEFs og regulatoriske sandkasser til real-world testing.
  5. Data-beredskab: Forbered Data Union Strategy – etabler data governance, datasæt-kvalitet, dataspor, og deltag i relevante data spaces.
  6. Forskning & talent: Følg AI in Science/RAISE for adgang til compute, data og fælles projekter; opbyg AI-kompetencer og AI-litteracy i organisationen.

8) Afhængighedskort (oversigt)

  • Regulering: AI Act (→ GPAI-kodekser/vejledninger, implementeringsakter)
    ↔ Styring: AI Office + AI Board + Advisory fora/alliancer
    ↔ Teknik/Transparens: ECAT
    ↔ Data: Data Union Strategy + Data Act/DGA
    ↔ Adoption/Innovation: Apply AI + GenAI4EU + EDIHs/TEFs/sandkasser
    ↔ Forskning: AI in Science/RAISE.

Denne kobling betyder, at fremskridt i ét spor (fx data) er en forudsætning for tempoet i andre spor (fx GPAI-evaluering, sektoranvendelser eller forskningsgennembrud).

9) ”Hvad kommer nu?” – forventede næste skridt

  • Udmøntning af sekundær regulering og harmoniserede standarder under AI Act (herunder GPAI).
  • Fortsat udbygning af kodekser (Codes of Practice) og vejledninger.
  • Skalering af GenAI4EU-pilots og hub/CSA; flere calls i 2025–2026.
  • Implementering af Apply AI’s governance (Apply AI Alliance/Observatory, Experience Centres).
  • Lancering/operationalisering af RAISE og relaterede forskningsinstrumenter.
  • Offentliggørelse og opfølgning på Data Union Strategy; konsolidering af data spaces og forenkling af dataregler.

Kort fortalt

  • AI Act sætter rammerne; AI Office/Board sikrer fælles EU-gennemførsel, ECAT leverer teknisk grundlag.
  • AI Continent Action Plan + Apply AI omsætter ambition til sektorhandling via GenAI4EU, EDIHs/TEFs/sandkasser.
  • AI in Science/RAISE og Data Union Strategy lukker kritiske huller i hhv. forskning og datatilgængelighed.
  • Alliancer/Pagter forbinder aktørerne og skaber feedback-loop mellem praksis og regulering.

Budgetoverblik (ikke komplet)

Spor/initiativBeløb/rammeHvad dækker det?Kilder
InvestAI (mobiliseret)€200 mia.Samlet målsætning om at mobilisere investeringer i AI i EU.digital-strategy.ec.europa.eu+2European Commission+2
InvestAI – “AI Gigafactories”-fond€20 mia.Ny EU-facilitet under InvestAI til at etablere op til 5 AI-giga-fabrikker.digital-strategy.ec.europa.eu
AI Factories (HPC/AI-infrastruktur, 2021-27)€10 mia. (off./EU+lande)Samlet investering via EuroHPC for supercomputere/AI Factories i EU.digital-strategy.ec.europa.eu+1
AI Factories & Antennas – forpligtet pr. okt. 2025> €2,6 mia.Akkumulerede EU+lands-forpligtelser til netværket (3. bølge tilføjer >€500 mio.).digital-strategy.ec.europa.eu
Apply AI Strategy (pakke)~€1 mia. (indikativt)**Strategi for udrulning i nøglesektorer; finansieres bl.a. via DIGITAL & Horizon Europe.Reuters+2digital-strategy.ec.europa.eu+2
AI in Science Strategy / RAISE – compute€600 mio. (Horizon Europe)Sikrer adgang til AI-gigafabrikker/
compute til EU-forskere og startups.		European Commission+2Research and innovation+2
AI i Horizon Europe (ambition)> €3 mia./år (plan)Kommissionens plan om at fordoble årlige AI-investeringer i Horizon Europe til >€3 mia.European Commission
DIGITAL Europe – specifik investerings-pakke 2025€1,3 mia.DEP-midler til udrulning af kritiske teknologier (herunder AI) i 2025.European Commission
DIGITAL Europe – 9. call-bølge (oct. 2025)€536,1 mio.To call-pakker under DIGITAL (åbnede 2025).digital-strategy.ec.europa.eu
EDIH-netværket – udvidelse (2025-call)€342 mio. (co-funding)Fornyelse/udvidelse af 83 European Digital Innovation Hubs, der bl.a. støtter “AI-first”.digital-strategy.ec.europa.eu
DIGITAL Europe – samlet program (2021-27)> €8,1 mia.Overordnet programbudget (AI, HPC, cyber, data, digitale færdigheder m.m.).digital-strategy.ec.europa.eu
Horizon Europe – samlet program (2021-27)€95,5 mia.Overordnet R&I-program; AI finansieres på tværs af klynger/partnere.European Commission
Horizon Europe – allokeret til AI (status pr. apr. 2025)€6,4 mia. (akk.)Hidtidig samlet AI-allokering under Horizon Europe (til og med Q2 2025).Research and innovation

Læse-tips

  • Mobiliseret vs. bevilget: InvestAI’s €200 mia. er en mobiliseringsramme (EU-budget + nationale + private midler). AI Factories €10 mia. er en samlet offentlig investering (EU + medlemsstater) via EuroHPC over 2021-27. digital-strategy.ec.europa.eu+1
  • Programmer vs. strategier: Apply AI og AI in Science/RAISE er strategier; finansiering strømmer primært gennem DIGITAL og Horizon Europe via konkrete calls/arbejdsprogrammer (fx €1,3 mia. DEP 2025; €536,1 mio. i to DEP-calls). European Commission+1
  • Compute til forskning: Ud over de store InvestAI/Factories-rammer er der målrettet €600 mio. i Horizon Europe til compute-adgang for forskning (RAISE), og Kommissionen sigter mod >€3 mia./år til AI i Horizon. European Commission+1