“Et gennemsnitligt land i Europa risikerer en gæld i forhold til BNP på omkring 130 procent om 15 år, medmindre den nuværende politik ændres.”
International Monetary Fund (IMF) 

Europa står ved en finanspolitisk skillevej. Ifølge IMF’s seneste økonomiske analyse, Fiscal Policy in an Aging Europe: Challenges and Choices, er det nødvendigt at gennemføre en markant finanspolitisk opstramning, hvis stigningen i gælden skal bringes under kontrol.

IMF fremhæver, at gældsniveauet i Europa er højt og er blevet øget betragteligt siden kriserne i begyndelsen af 2020’erne, og rapporten formidler et tydeligt budskab om, at uden ændringer i politik og vækstvilkår er gældsbyrden på vej til at blive markant større.

Rapporten peger desuden på, at for lande, der allerede har meget høj gæld, vil øget vækst og traditionelle finanspolitiske tiltag ikke være tilstrækkeligt til at sikre, at offentlige udgifter kan bringes i balance med de tilgængelige økonomiske ressourcer. I korthed: Gælden er for stor og udsigten er, at den kan vokse endnu mere, medmindre der sker noget strukturelt.

Hvad driver udviklingen?

IMF identificerer flere sammenhængende drivkræfter:

• Lav og svag vækst: IMF anslår, at væksten for euroområdet i 2025 bliver omkring 1,2 % og i 2026 kun ca. 1,1 %.
  
• Stigende udgiftspres: Aldringen af befolkningen, krav om øgede investeringer, bl.a. i energi, klima og forsvar og højere normale driftsudgifter betyder, at udgiftssiden presser de offentlige finanser.
  
• Høj gæld, begrænset “buffer”: Flere lande i EU har allerede så høje gældsniveauer, at de ikke har mulighed for at håndtere nye chok. IMF fremhæver, at “gross financing needs” for en række europæiske lande fortsat er høje, det vil sige, at disse lande vedvarende har større udgifter end indtægter i statens budget.
  
• Manglende eller forsinkede reformer: IMF understreger, at mens der er stor politisk opmærksomhed over for reformer, der kan øge produktiviteten, så har mange lande endnu ikke gennemført de nødvendige tiltag.

Når disse faktorer kombineres, kan det udvikle sig til en “perfect storm”, hvor lav vækst gør det vanskeligt at få skatten sat op og udgifterne sat ned, mens stigende omkostninger til velfærd og oprustning samt til renter og afdrag på statsgælden, driver gælden yderligere op.

Politiske indgreb

IMF argumenterer for, at politiske indgreb må gennemføres indenfor tre områder:

1. Strukturelle reformer – Produktiviteten skal øges gennem uddannelse, investeringer i teknologi og digitalisering, effektivisering i den offentlige sektor og forbedrede vilkår for investeringer i den private sektor ved at reducere bureaukrati og gøre arbejds- og kapitalmarkedet mere dynamisk.
   
2. Finanspolitisk konsolidering – Nedbringelse af budgetunderskud og af den offentlige gæld gennem en kombination af skatteforhøjelser og/eller nedskæringer på de offentlige udgifter. Der må gennemføres et troværdigt flerårigt konsolideringsforløb, der sender et klart signal til markedet, og som indebærer en strukturel – det vil sige varig – nedbringning af udgifter og underskud. IMF understreger, at lande, der allerede har høj gæld, herudover i en periode må gennemføre en målrettet reduktion af gælden for at få bragt rentebetalingerne ned.
   
3. I nogle lande: revurdering af statens rolle – Specielt for de lande der har en særlig høj gæld – f.eks. +60% af BNP – peger IMF på, at der herudover vil være behov for reformer, der varigt nedbringer omfanget af offentlige ydelser, som reducerer omfanget af statens engagement i samfundslivet og som nedbringer de langsigtede omkostninger til en aldrende befolkning.

For lande med ekstremt høj gæld som Italien, Frankrig, Spanien og flere andre lande betyder det, at hvis vækstforløbet ikke forbedres, og hvis den finanspolitiske konsolidering ikke skærpes, så risikerer man en tvungen tilpasning af velfærds- og/eller skattetrykket. Det er netop denne “tvungne tilpasning”, IMF peger på, når man taler om, at diskussionen om den “europæiske model” ikke kan udsættes. 

Bottom Line

IMF’s budskab er klart: EU-landene kan ikke blot fortsætte “som før”. Uden markante reformer og finanspolitisk konsolidering risikerer gælden at vokse til et niveau, hvor landenes handlefrihed bliver alvorligt begrænset. For nogle lande med meget høj gæld vil traditionelle finanspolitiske løsninger ikke være nok, og det rejser spørgsmålet om den nuværende finansielle og velfærdsmæssige “europæiske model” kan opretholdes.
Det handler ikke blot om at styre gælden, men om at sikre, at penge­systemet, væksten og den offentlige sektor hænger sammen på lang sigt. Europa står over for et valg, og ifølge IMF skal det træffes nu.

---

Referencer

International Monetary Fund (IMF). Transcript: Press Briefing on the Regional Economic Outlook for Europe. Washington, D.C.: IMF Communications Department, October 17, 2025.
https://www.imf.org/en/News/Articles/2025/10/17/tr-10-17-25-press-briefing-transcript-eur-reo

Kammer, Alfred. Rising to the Challenge: Europe’s Path to Growth and Resilience. Speech delivered at the European Department Policy Forum, International Monetary Fund, May 19, 2025.
https://www.imf.org/en/News/Articles/2025/05/19/sp051925-ak-rising-to-the-challenge-europe-path-to-growth-and-resilience

International Monetary Fund (IMF). Fiscal Policy in an Aging Europe: Challenges and Choices. IMF Working Paper No. 25/070. Washington, D.C.: Fiscal Affairs Department, October 2025.
https://www.imf.org/-/media/Files/Publications/WP/2025/English/wpiea2025070-print-pdf.ashx

International Monetary Fund (IMF). Gross Financing Needs and Debt Sustainability in Advanced Economies. IMF Working Paper No. 24/181. Washington, D.C.: Fiscal Affairs Department, December 2024.
https://www.imf.org/-/media/Files/Publications/WP/2024/English/WPIEA2024181.ashx