‘Judges doing politics’: can Spanish PM survive corruption cases against family and allies?
By Pedro Sánchez, The Guardian, Tue 4 Nov 2025Judge jails former Spanish minister ahead of trial, deepening deadlock in parliament
By Aitor Hernández-Morales, Politico, November 27, 2025
Spanien befinder sig i en alvorlig politisk krise, hvor korruptionsanklager har ramt både regeringen og oppositionen. De seneste måneders begivenheder tegner et billede af et politisk system, hvor grænsen mellem domstolenes arbejde og partipolitisk kamp er blevet uklar.
Krisen eskalerede 27. november, da Højesteret beordrede José Luis Ábalos fængslet uden kaution. Ábalos, der var transportminister 2018-2021 og en central skikkelse i det regerende socialistparti PSOE, er det første siddende parlamentsmedlem i Spaniens moderne demokratis historie, der fængsles. Han er sigtet for bestikkelse, magtmisbrug og underslæb i forbindelse med offentlige kontrakter under corona-pandemien. Anklagemyndigheden kræver 24 års fængsel.
Med fængslingen af Ábalos mister statsminister Pedro Sánchez sit parlamentariske grundlag. Med venstre- og højrefløjen i det 350 pladser store parlament nærmest lige store, afhænger lovgivningsarbejdet nu udelukkende af de syv mandater fra det catalanske separatistparti Junts. Men Junts afbrød i oktober samarbejdet med regeringen og har erklæret, at de ikke længere automatisk vil støtte lovforslag fra Sánchez’ regering. Resultatet er en politisk lammelse, der ventes at vare frem til det planlagte valg sommeren 2027.
Et mønster af anklager
Ábalos-sagen er blot én i en række af korruptionsaffærer, der har ramt Sánchez’ regering. Hans hustru Begoña Gómez er under efterforskning for påstået magtmisbrug og korruption. Hun anklages for at have brugt sin position som statsministerens ægtefælle til at skaffe sponsorer til et universitetskursus og for at have anvendt offentlige midler til at betale sin assistent for private opgaver.
Sánchez’ yngre bror David er ligeledes under efterforskning for magtmisbrug. Ifølge en klage fra organisationen Manos Limpias fik han i juli 2017 skræddersyet et job i byen Badajoz, hvor socialistpartiet havde magten i bystyret, samtidig med, at hans bror var national leder af PSOE.
Derudover har tidligere transportminister Santos Cerdán måttet træde tilbage som PSOE’s organisationssekretær og Sánchez’ højre hånd, efter at en dommer fandt “solide beviser” for hans mulige involvering i at modtage bestikkelse i forbindelse med offentlige byggekontrakter. Hans sag er knyttet til Ábalos og dennes tidligere rådgiver Koldo García, der begge er anklaget for at have profiteret på salg af ansigtsmasker under pandemien.
Den 24. november trådte Spaniens rigsadvokat Álvaro García Ortiz tilbage, efter Højesteret dømte ham for at lække fortrolige oplysninger om en skattesag. Sagen vedrørte Alberto González Amador, kæreste til Madrids konservative borgmester, Isabel Díaz Ayuso, en af Sánchez’ hårdeste kritikere. García Ortiz, der nægter sig skyldig, blev idømt to års karantæne fra offentlige embeder.
“Ánimo, Alberto“
Korruptionsanklagerne mod Sánchez og hans inderkreds bringer minder frem om, hvordan han selv kom til magten. I 2018 væltede Sánchez sin konservative forgænger Mariano Rajoy med et mistillidsvotum, netop med korruption som hovedargument. På det tidspunkt var det konservative Partido Popular så involveret i skandaler, at Sánchez kunne beskylde partiet for at have forvandlet spansk politik til en “korruptionsthriller”.
I maj 2018 blev PP’s tidligere kasserer Luis Bárcenas idømt 33 års fængsel for bedrageri og hvidvaskning. Samtidig blev partiet selv dømt for at have profiteret af et ulovligt system med bestikkelse mod kontrakter. En uge senere var PP ude af regeringsmagten, og Sánchez var ny statsminister.
Den berømte sms-udveksling mellem Rajoy og Bárcenas, hvor den daværende statsminister skrev “ánimo” – hold modet oppe – til sin fængslede partifælle, er blevet symbolsk for korruptionens udbredelse. Da oppositionsleder Alberto Núñez Feijóo fra PP i oktober kaldte Sánchez “hverken anstændig eller værdig” som statsminister, svarede Sánchez lakonisk: “Ánimo, Alberto” – en påmindelse om PP’s egen fortid.
Retsvæsenet under anklage
Sánchez har reageret på anklagerne ved at sætte spørgsmålstegn ved dele af det spanske retsvæsens uafhængighed. I et interview i september hævdede han, at “der er ingen tvivl om, at der er dommere, der driver politik, og politikere, der forsøger at drive retfærdighed.”
Påstanden er kontroversiel. Alejandro González Mariscal de Gante, talsmand for den største konservative dommerforening, afviste beskyldningen. Han understregede, at spanske dommere efterforsker og dømmer uafhængigt, uanset hvem der sidder ved magten.
Den progressive dommerforening Judges for Democracy indtog en mere nuanceret holdning. Dagen efter Sánchez’ udtalelse erklærede de, at selvom sådanne udtalelser måske ikke burde komme fra statsministeren, var der ingen tvivl om, at “visse retssager” blev anvendt til klart partipolitiske formål.
Flere af anklagerne om korruption og magtmisbrug mod medlemmer af Sánchez’ regering og nærmeste kreds af rådgivere samt medlemmer af hans nære familie, stammer fra organisationen Manos Limpias, en selvudnævnt fagforening med højreradikale forbindelser, der har en lang tradition for at bruge retssystemet mod dem, organisationen anser for at true Spaniens demokratiske interesser. Dette har ført til debat om såkaldt “lawfare” – målrettet brug af retssystemet til politisk virksomhed.
Partier, der normalt er kritiske over for Sánchez, har i denne sammenhæng udtrykt sympati for rigsadvokaten, García Ortiz. Det catalanske separatistparti Junts sagde, de ikke var overraskede over dommen “fordi vi ved, hvordan Højesteret fungerer.” Venstrepartiet Podemos betegnede sagen mod rigsadvokaten som et “retskup.”
Gråzoner
De spanske korruptionsskandaler illustrerer et grundlæggende problem i vesteuropæisk politik: grænsen mellem lovlig politisk indflydelse og ulovlig magtmisbrug er ofte flydende, og retssystemets rolle som neutral dommer kompliceres af den politiske kontekst.
Anklagerne i de aktuelle sager drejer sig netop om denne gråzone. Gik Begoña Gómez over grænsen ved at bruge sin position til at skaffe sponsorer? Var David Sánchez’ ansættelse almindelig nepotisme eller strafbar favorisering? Udnyttede Ábalos sin ministerpost til personlig gevinst, eller blev kontrakter tildelt efter normale procedurer?
At domstolene skal afgøre sådanne spørgsmål er både nødvendigt og problematisk. Nødvendigt fordi demokratiet kræver, at magthavere holdes ansvarlige. Problematisk fordi efterforskning og retssager i sig selv bliver politiske våben, uanset deres udfald.
Situationen kompliceres yderligere af, at både PP og PSOE gennem årtier har været involveret i korruptionssager. Dette skaber en kultur af gensidige beskyldninger, hvor hver skandale bliver mødt med henvisninger til modpartens forseelser snarere end som en anledning til seriøs selvransagelse.
Lame Duck
Sánchez har indtil videre overlevet krisen, blandt andet fordi PSOE står godt i meningsmålingerne og er 15 procentpoint foran PP. Dette er partiets bedste resultat i seks år og kan ses som et udtryk for at mange PSOE vælgere samler sig om partiet og ser de forskellige anklager som politisk motiverede.
Men uden mulighed for at gennemføre lovgivning kan regeringen ikke fungere effektivt. Medmindre Sánchez kan genoptage samarbejdet med Junts, står Spanien overfor år med politisk stilstand.
For det spanske demokrati rejser situationen fundamentale spørgsmål. Hvordan sikrer man domstolenes uafhængighed, når deres arbejde uundgåeligt får politiske konsekvenser? Hvordan bekæmper man reel korruption uden at skabe mulighed for retlig chikane af politiske modstandere? Og ikke mindst: hvordan genopretter man borgernes tillid til politiske institutioner, når både regering og opposition konsekvent beskyldes for korruption og magtmisbrug?
Svarene på disse spørgsmål er afgørende ikke kun for Spanien, men generelt for Europas demokratier i en tid, hvor tilliden til de politiske institutioner er under pres.
Korruption og magtmisbrug i EU
Note: Listen her er udarbejdet af Samizdat og er blot en teaser. Både Kommissionen, Parlamentet og mange medlemslande har talrige sager om korruption og magtmisbrug.
EU-institutioner
EU-Kommissionen:
- Ursula von der Leyen undersøges af EU’s ombudsmand for hemmelige SMS-forhandlinger med Pfizer-CEO Albert Bourla om COVID-19 vaccine-kontrakter (2021-23)
- Tidligere kommissær John Dalli tvunget til at træde tilbage efter tobakslobby-skandale (2012)
EU-Parlamentet:
- Qatargate: Vice-parlamentsformand Eva Kaili arresteret for bestikkelse, hvidvaskning (2022). Qatar og Marokko påstået at have bestukket MEP’er
- Tidligere parlamentsformand Martin Schulz under efterforskning for misbrug af EU-midler til ansatte (Tyskland)
Medlemslande
Belgien:
- Tidligere vicestatsminister og udenrigsminister Didier Reynders under efterforskning for hvidvaskning via Belgiens lotteri-system (2024)
- Publifin-skandalen: Over 250 politikere modtog ulovlige bestyrelseshonorarer fra offentlige selskaber (2016)
Bulgarien:
- Tidligere premierminister Boyko Borissov gentagne gange anklaget for forbindelser til organiseret kriminalitet og korruption
- “Apartment-gate”: Optagelser af guldbarrer og euro-bundter i Borissovs soveværelse (2020)
Cypern:
- “Gyldne pas”-skandale: Cypern solgte statsborgerskab til kriminelle og sanktionerede individer for €7 mia. (2020). Parlamentsformand Demetris Syllouris trådte tilbage
- Tidligere parlamentsmedlem Christakis Giovanis dømt for korruption (2021)
Estland:
- Centristpartiet under efterforskning for ulovlig partifinansiering fra et russisk-estisk forretningsnetværk (2012-2013)
- Tidligere Tallinn-borgmester Edgar Savisaar tiltalt for korruption (2017)
Frankrig:
- Tidligere præsident Nicolas Sarkozy dømt til fængsel for korruption og handel med indflydelse (2021). Også dømt i ulovlig valgkampagnefinansiering
- Tidligere premierminister François Fillon dømt for at give sin hustru fiktivt job som parlamentarisk assistent (2020)
Grækenland:
- “Novartis-skandalen”: 10 ministre inkl. tidligere premierminister Antonis Samaras anklaget for bestikkelse (2018)
- Nikos Pappas, tidligere kabinetschef under Alexis Tsipras, under efterforskning for korruption ved tildeling af TV-licenser
Holland:
- Børne-støtteskandalen (Toeslagenaffaire): Systematisk magtmisbrug ramte tusindvis af familier. Regeringen Rutte III faldt (2021)
- Pieter Omtzigt afslørede sagen; systemet diskriminerede etniske minoriteter
Irland:
- Tidligere Taoiseach (premierminister) Bertie Ahern undersøgt for uforklarlige bankindskud under Mahon Tribunal (2008-12)
- Relativt begrænsede korruptionssager på højeste niveau
Italien:
- Matteo Salvini (tidligere vicepremierminister og indenrigsminister) står overfor retssag for kidnapping og magtmisbrug i forbindelse med blokering af migrantskib (Open Arms-sagen, 2019)
- “Mafia Capitale”: Massimo Carminati og Salvatore Buzzi dømt for korruption involverende Roms bystyre (2014-15)
Kroatien:
- Tidligere premierminister Ivo Sanader dømt til 6 års fængsel for bestikkelse og korruption (2012, bekræftet 2014)
- Sundhedsminister Vili Beroš arresteret for korruption (2024)
Letland:
- Borgmester i Riga Nils Ušakovs suspenderet for korruption (2019)
- “Oligark-parti” KPV LV’s grundlægger Artuss Kaimiņš tiltalt for hvidvaskning (2020)
Litauen:
- Liberalernes leder Eligijus Masiulis arresteret for at modtage €100.000 i bestikkelse (2016)
- Arbejdspartiets leder Viktor Uspaskich dømt for bogføringsbedrageri (2013)
Malta:
- Premierminister Joseph Muscat tvunget til at træde tilbage efter undersøgelse af journalist Daphne Caruana Galizias mord, der afslørede korruption på højeste niveau (2019)
- Tidligere kabinetschef Keith Schembri og minister Konrad Mizzi involveret i Panama Papers; offshore selskaber (2016)
Polen:
- “Amber Gold”: Ponzi-scheme med forbindelser til politikere i Donald Tusk-regeringen (2012)
- Justitsminister Zbigniew Ziobro anklaget for politisering af retsvæsen (løbende – teknisk magtmisbrug)
Portugal:
- Tidligere premierminister José Sócrates arresteret for korruption, hvidvaskning og skatteunddragelse (2014). Frikendt 2023 på nogle punkter
- “Operação Marquês” omfattede også banker og erhvervsfolk
Rumænien:
- Tidligere premierminister Victor Ponta trådte tilbage efter korruptionsanklager (2015)
- Liviu Dragnea, leder af regerende socialdemokrater, idømt 3,5 år for magtmisbrug (2019)
Slovakiet:
- Tidligere premierminister Robert Fico’s regering faldt efter mordet på journalist Ján Kuciak, der efterforskede forbindelser mellem regering og ‘Ndrangheta (2018)
- Forretningmand Marián Kočner sigtet for at bestille mordet; afslørede korruption på højt niveau
Slovenien:
- Tidligere premierminister Janez Janša dømt for korruption i våbenindkøbssag (2013, senere omstødt)
- Borgmester i Ljubljana Zoran Janković under gentagne korruptionsundersøgelser
Spanien:
- Se hovedartikel ovenfor: Ábalos, García Ortiz, Begoña Gómez m.fl.
- Tidligere PP-kasserer Luis Bárcenas: 33 års fængsel for korruption (2018)
Tjekkiet:
- Premierminister Andrej Babiš tiltalt for EU-subsidiebedrageri (Stork’s Nest-sagen). Frikendt 2023
- Pandora Papers afslørede Babiš’ brug af offshore-selskaber til at købe ejendomme i Frankrig (2021)
Tyskland:
- Maskeaffæren: CDU/CSU-politikere Georg Nüßlein og Nikolas Löbel tog provision på formidling af COVID-19 maskekontrakter (2021)
- Tidligere EU-parlamentsmedlem og kommissær Günther Oettinger under efterforskning for interessekonflikter ved overgang til privat sektor
Ungarn:
- Pál Völner, statssekretær i justitsministeriet, trådte tilbage efter korruptionsanklager (2021)
- EU-midler: Kommissionen fryser milliarder til Ungarn pga. systematisk korruption og manglende retsstatslige garantier (2022-løbende)
Østrig:
- Forbundskansler Sebastian Kurz trådte tilbage efter korruptionsanklager vedr. manipulation af meningsmålinger og bestikkelse af medier (2021)
- “Ibiza-affæren”: Vice-kansler Heinz-Christian Strache (FPÖ) fanget på video i bestikkelsesaftale; regering faldt (2019)
