Europas bilindustri i frit fald (I)

Den igangværende omstilling til elektrificering af samfundet og gradvis udfasning af fossile brændstoffer har medført en eksistentiel krise for den europæiske bilindustri. Første del af et essay om omstillingen i den europæiske bilindustri.

Det industrielle kollaps 

Europas bilindustri står over for den mest alvorlige krise, branchen har oplevet. Hvad der engang var garanten for industriel stabilitet og vækst, har i løbet af 2024 udviklet sig til en sektor i frit fald. Tallene taler deres eget tydelige sprog: Bilproduktionen i EU-markedet faldt med over 6 procent i 2024, og mere end 80.000 job blev skåret væk på et enkelt år. Krisen er ikke længere en fremtidig risiko; den er en aktuel realitet, der rammer både producenter, underleverandører og hele regioner.

En geografi i forandring

Opbremsningen i produktionen er ikke jævnt fordelt, men viser tydeligt, hvor hårdt de traditionelle industrinationer er ramt. Italiensk bilproduktion faldt i 2024 med over 40 procent, mens Belgien oplevede en tilbagegang på omkring 30 procent. Frankrig mistede næsten 13 procent af produktionen.

Selv Tyskland, sektorens absolutte kraftcenter, står over for en dybtgående omstrukturering. Volkswagens overenskomst fra december 2024 illustrerer alvoren: 35.000 job nedlægges inden 2030, og produktionskapaciteten reduceres med 734.000 enheder. Fabrikker i Osnabrück og Dresden står over for lukning eller produktionsstop – de første større fabrikslukninger i VW’s 87-årige historie.

Centraleuropa agerer i nogen grad redningsbåd, men billedet er komplekst. Mens Spanien og Tjekkiet opnåede vækst – primært ved at overtage produktion fra dyrere lande – oplevede Slovakiet en tilbagegang, og lande som Rumænien og Ungarn kæmper med at løfte aktiviteterne højere op i værdikæden end simpel samling.

Ringe i vandet: Underleverandørernes krise

Krisen begrænser sig ikke til de store bilmærker. De store bilfabrikker beskæftiger direkte 2,5 millioner mennesker, men medregnes følgeindustrierne, er tallet omkring 14 millioner. Netop underleverandørerne rammes nu hårdt. I 2024 annoncerede industrien af underleverandører nedlæggelse af 54.000 arbejdspladser – mere end i 2020-2021 tilsammen.

Krisen begrænser sig ikke til de store bilmærker. De store bilfabrikker beskæftiger direkte 2,5 millioner mennesker, men medregnes følgeindustrierne, er tallet omkring 14 millioner. Netop underleverandørerne rammes nu hårdt. I 2024 annoncerede industrien af underleverandører nedlæggelse af 54.000 arbejdspladser – mere end i 2020-2021 tilsammen.

Navne som Bosch, Michelin, Schaeffler og Continental gennemfører alle større omstruktureringer. Når disse job forsvinder, rammer det bredt, da nedskæringerne ofte sker i områder, der i forvejen er sårbare.

Bundlinjen bløder

De menneskelige omkostninger spejles i de finansielle resultater for 2024, hvor krisen slog ud i lys lue. Stellantis oplevede et kollaps i nettooverskuddet på 70 procent, mens BMW’s driftsoverskud faldt med 40 procent. Volkswagen Group står trods en svagt stigende omsætning over for en eksistentiel krise med et fald i driftsoverskuddet på over 15 procent. Kun aktører som Renault og Volvo, der har satset tidligt og målrettet på elbiler, formåede at levere gode resultater.

Den regionale sårbarhed

Det mest bekymrende aspekt ved denne krise er den regionale sårbarhed. I modsætning til tidligere omstillinger i servicesektoren, hvor arbejdskraften var mere mobil, er bilindustrien ofte forankret i specifikke industrielle regioner.


FAKTABOKS

Tysk industri i strukturel tilbagegang

Nedturen i tysk industri fortsætter uden udsigt til bedring. De politiske investeringsprogrammer har ikke formået at vende udviklingen, der presses af faktorer som Kina, energiomkostninger, amerikanske toldsatser og geopolitisk usikkerhed.

Nøgletal for industrien (opgjort september):

Samlet beskæftigelse: Faldet med 2,2 % det seneste år. I forhold til 2019 er faldet på 4,8 %.

Bilindustrien: Sektoren er hårdest ramt med et jobtab på 6,3 % det seneste år. Siden 2019 er beskæftigelsen reduceret med hele 13 %.

Øvrige sektorer: Både maskinindustrien samt computer- og elektroniksektoren skrumper. Kemisk industri er stabiliseret, men uden tegn på opsving.

Forsvarsindustrien: Det aktuelle boom i forsvarsmateriel fylder for lidt i statistikken til at ændre det samlede negative billede.

Udsigten: 41 % af de tyske industrivirksomheder planlægger yderligere jobnedskæringer i løbet af de kommende 12 måneder.

Kilde: Eurointelligence / Handelsblatt

I Wolfsburg arbejder hver tredje indbygger direkte eller indirekte for Volkswagen, og i Torino definerer Stellantis byens identitet. Når fabrikker her lukker, findes der sjældent alternative arbejdsgivere til de specialiserede samlebåndsarbejdere. Den store politiske udfordring bliver derfor ikke blot at håndtere tabet af arbejdspladser, men at finde svar på de massive udfordringer, der opstår, hvis industriel produktion permanent ophører i regioner, der i over hundrede år har defineret Europas industrielle DNA.


Dette er den første del af et essay om omstillingen i den europæiske bilindustri.