Senatore Lucio Malan fra premierminister Giorgia Melonis parti Fratelli d’Italia (Brødre af Italien) forventer ikke at få brug for hverken skærebrænder, dynamit og en flugtbil for at kunne gennemføre det bankkup, som han er i færd med at gøre klar til. Planen er at bruge ændringsforslag til den italienske finanslov som brækjern. “Guldreserverne tilhører det italienske folk,” erklærede han for nylig i Senatet, i en udtalelse, der markerede startskuddet på et kup, der har været under forberedelse i to årtier.
Hvælvingen
95.493 guldbarrer er registreret i Banca d’Italias systemer, hver enkelt værdisat og våget over. Halvdelen befinder sig fysisk i kælderhvælvingerne under det pompøse Palazzo Koch i Rom, hvor Banca d’Italia har sit hovedsæde. Resten af guldbarrerne er fordelt mellem Fort Knox, Bank of England og schweiziske banker. Med en samlet værdi på omkring 300 milliarder dollar svarer reserven til 13 procent af Italiens årlige BNP.
Guldet har ligget der i årtier som nationens ultimative forsikring mod finansielt kaos.
Vagtholdet
Den Europæiske Centralbank har i denne sag indtaget rollen som finansiel alarmcentral, og den 2. december sendte ECB en formel note til det italienske økonomi- og finansministerium.
“Det er ikke klart for ECB, hvad det konkrete formål med den foreslåede bestemmelse er. Af denne grund, og i mangel af enhver forklaring på formålet med den foreslåede bestemmelse, opfordres de italienske myndigheder til at genoverveje bestemmelsen.”
Fire dage senere gentog ECB-præsidenten Christine Lagarde advarslen under en høring i Europa-Parlamentet: “Banca d’Italia har fuld autoritet over Italiens guldreserver. Traktaterne [om euro-samarbejdet] siger meget klart, at reserverne og forvaltningen af reserverne varetages af den nationale centralbank i hver medlemsstat.”
Eller på dansk: “Keep your small dirty fingers away from the gold!”
Motivet
Melonis regering sidder med Italiens 3 billioner euro store statsgæld som en blyklods om anklerne. EU har indledt en formel underskudsprocedure mod landet, og budgetunderskuddet skal derfor ned fra 3,4 procent i 2024 til under 3 procent i 2026.
Samtidig forventer vælgerne, at Meloni lever op til sine valgløfter om skattelettelser til middelklassen. NATO-aftalerne peger i retning af stigende udgifter til militæret. Og den italienske økonomi vokser kun 0,5-0,7 procent årligt.
I denne politiske klemme repræsenterer Banca d’Italias guld en fristende løsning.
Planen
Det er ikke første gang nogen har forsøgt at gennemføre dette kup. Italienske politikere har gennem to årtier drømt denne drøm, uanset deres politisk observans.
I 2004 og 2009 forsøgte økonomiminister Giulio Tremonti under Berlusconis regering at få fat i guldet for at bruge noget af det til finansiering af det svulmende budgetunderskud. I 2009 introducerede Tremonti også en lov om at beskatte “urealiserede guldgevinster” i et kreativt forsøg på at få fingrene i pengene uden direkte at røre guldet. ECB satte en stopper for det med henvisning til centralbankens “institutionelle og finansielle uafhængighed.”
I 2007 prøvede Romano Prodis koalitionsregering. I 2014 forsøgte Enrico Lettas regering. I 2018 vendte koalitionen mellem Lega og Fem Stjerner-bevægelsen tilbage til idéen. Hver gang mødte forsøgene standhaftig modstand fra Banca d’Italia og ECB.
Nu er det Melonis tur. Denne gang pakkes det ind som “folkelig suverænitet” og en “autentisk fortolkning” af eksisterende lovgivning.
Komplikationen
Guldet udgør en vigtig del af fundamentet under euroen. Nationalbankernes uafhængighed – og det guld de forvalter – udgør grundlaget for den tillid, der er afgørende for, at det fælles monetære system kan holde sammen.
Enhver krænkelse af en nationalbanks autonomi, og herunder forvaltningen af guldreserverne, ville være uforenelig med EU-traktaterne. En overførsel af guld fra en nationalbanks balance til statsbudgettet ville omgå forbuddet mod monetær finansiering af offentlige underskud.
Melonis folk svarer med omformuleringer. Først hed det, at guldet “tilhører staten på vegne af det italienske folk.” Nu hedder det bare “tilhører det italienske folk.” De har gjort det til en “autentisk fortolkning” af eksisterende lovgivning i stedet for ny lovgivning.
Men måske handler det slet ikke om at lykkes – i hvert fald ikke lige nu. Måske handler det mere om at prøve, igen og igen. For hver gang en italiensk regering forsøger dette kup, gør de det utænkelige en smule mere tænkeligt, og de får skridt for skridt etableret en historie om “folkelig suverænitet” over guldreserverne.
Kilder:
ECB’s opinion til det italienske økonomi- og finansministerium blev sendt 2. december 2025 og offentliggjort 3. december 2025 på ECB’s hjemmeside. Dokumentet kan findes via ECB’s opinions-sektion under 2025-opinions vedrørende Italien.
Christine Lagardes udtalelser stammer fra hendes høring i Europa-Parlamentets Økonomi- og Monetære Udvalg den 4. december 2025.
Artiklen bygger desuden på rapportering fra Reuters, Financial Times, Il Sole 24 ORE, Bloomberg, Euronews og Central Banking Magazine fra november-december 2025.
Historiske referencer til tidligere italienske forsøg på at mobilisere guldreserverne er dokumenteret i ECB’s 2019-opinion om lignende italienske forslag samt i rapportering fra Financial Times.
