Normalisering af det yderste højre
Kroatien har længe været betragtet som Balkans succeshistorie, et stabilt EU-medlem, der pr. 1. januar 2023 blev fuldt integreret i eurozonen og Schengen-samarbejdet. Men bag facaden af europæisk integration tegner der sig i 2025 et billede af en nation, hvor grænsen mellem konservativ mainstream og højreradikal ekstremisme er ved at smuldre.
Siden optagelsen i EU i 2013 har Kroatien vist sig som en samarbejdsvillig partner, der i modsætning til Ungarn har fulgt den linje, der blev udstukket fra Bruxelles, herunder sanktionerne mod Rusland. Den konservative regering under premierminister Andrej Plenković og partiet Den Kroatiske Demokratiske Union (HDZ) har længe været garant for denne stabilitet, og Plenković er ofte blevet beskrevet som en liberal konservativ med stærke bånd til Bruxelles.
Men begivenheder i sommeren og efteråret 2025 viser et markant skred i det indenrigspolitiske landskab. Den yderste højrefløj har fået ny vind i sejlene, og retorikken er flyttet fra de sociale mediers ekkokamre og ud på gaderne.
Der er tre bærende temaer i den politiske højredrejning: en kulturel rehabilitering af fascistisk kultur, en politisk motiveret dæmonisering af gæstearbejdere og en genopblussen af anti-serbisk vold.
Fascismen er blevet en folkefest
Et synligt udtryk for dette skred mod højre fandt sted den 5. juli 2025 i Zagreb. Her afholdt rockmusikeren Marko Perković, kendt under kunstnernavnet “Thompson”, en koncert, der ifølge arrangørerne trak op mod en halv million mennesker. Selv mere konservative kilder anslår 300.000 deltagere.
Thompson er en kontroversiel figur, hvis sange sættes i forbindelse med Ustaše-bevægelsen, der styrede Kroatien som en nazistisk marionetstat under 2. Verdenskrig. Hans koncerter indledes rutinemæssigt med råbet “Za dom spremni” (For fædrelandet – klar!), den kroatiske version af nazisternes “Sieg Heil”.
Det opsigtsvækkende ved begivenheden i 2025 var ikke blot de fascistiske hilsner blandt publikum, men den politiske elites respons. Premierminister Plenković deltog i en prøve før koncerten og lod sig fotografere med sangeren, ligesom flere ministre og parlamentsmedlemmer åbenlyst pralede med deres deltagelse. Ifølge kritikere fungerede koncerten som et boost for den yderste højrefløj, hvor regeringen ved sin tilstedeværelse legitimerede en ideologi, der ellers har været henvist til periferien.
Historikeren Ivo Goldstein peger på, at denne udvikling ikke er opstået i et vakuum. Han argumenterer for, at HDZ under Plenković, trods et moderat image, har indgået strategiske alliancer med det yderste højre – specifikt partiet “Homeland Movement” – for at sikre magten. Ved at integrere disse kræfter i det parlamentariske grundlag har man, ifølge Goldstein, “sluppet ånden ud af flasken”.
Den nye fjende
Mens rehabiliteringen af Ustaše-symboler trækker tråde tilbage til fortiden, peger en anden tendens direkte ind i en moderne europæisk konfliktzone: migration. En ny aktør, “Initiative for a Better Croatia” (ZBH), har i efteråret 2025 mobiliseret protester under paroler som “Stop importen af udenlandsk arbejdskraft” og “Imod befolkningsudskiftning”.
ZBH præsenterer sig selv som en borgergruppe, og gruppens netværk omfatter højreradikale influencere og politikere fra partiet Most. De undgår racistiske tilkendegivelser i deres officielle materiale og fokuserer i stedet på “sikkerhed” og “beskyttelse af kroatisk kultur”.
Ved at fokusere på etnicitet lykkes det ZBH at kanalisere social utilfredshed over i en nationalistisk agenda. Deres krav om strammere sikkerhedstjek og sprogkrav fremstår umiddelbart rimelige for den brede befolkning.
Volden rykker ud på gaden: Anti-serbiske aktioner
Den mest foruroligende konsekvens af udviklingen i det politiske klima er overgangen fra retorik til fysisk pres. I efteråret 2025 har der været en række angreb rettet mod det serbiske mindretal, en gruppe, der ellers i en årrække har nydt relativ beskyttelse gennem HDZ’s regeringssamarbejde med det serbiske parti SDSS.
I november eskalerede situationen i landets næststørste by, Split. Maskerede mænd, angiveligt tilknyttet fodboldfangruppen Torcida, stormede et serbisk kulturarrangement, hvor en gruppe børn og et pensionistkor optrådte. Angriberne råbte fascistiske slogans og truede deltagerne. Lignende hændelser fandt sted i Zagreb og Rijeka, hvor udstillinger og sportsbegivenheder med serbisk deltagelse blev forsøgt afbrudt.
Reaktionerne på denne vold har afsløret dybe kløfter i toppen af kroatisk politik. Præsident Zoran Milanović har fordømt angrebene i skarpe vendinger og kaldt gerningsmændene for “skurke”, der bør retsforfølges. Premierminister Plenković har også fordømt volden, men har afvist at regeringen bærer et medansvar.
Kritikere som Vesna Terselič fra Documenta, Centre for Dealing with the Past, peger på, at når ledende politikere går let hen over fortidens forbrydelser og undlader at gribe ind over for hadefuld retorik, skaber det et rum, hvor voldelige grupper føler sig accepterede.
Historierevisionisme
Kernen i den nuværende krise er Kroatiens uafklarede forhold til landets historie. Selvom den kroatiske forfatning nævner den antifascistiske modstandskamp som en del af nationens grundlag, vinder en anden fortælling frem på højrefløjen, hvor Ustaše-regimet rehabiliteres som patrioter.
Denne revisionisme har været undervejs siden Kroatiens selvstændighed, men er blevet markant styrket siden 2013-2014, startende med en folkeafstemning om ægteskab (der udelukkede homoseksuelle).
Når regeringsrepræsentanter deltager i begivenheder, hvor fascistiske hilsner normaliseres, svækker det institutionernes evne til at opretholde retsstatens principper og beskytte mindretal. Som journalist Jurica Pavičić udtrykker det, er der tale om en kombination af opportunisme og en fornemmelse af, at det politiske momentum i hele Europa er rykket til højre.
Korruption og svindel
Som et af EU’s fattigste lande modtager Kroatien et nettobidrag fra EU på omkring 15 milliarder euro om året, men forvaltningen af disse midler er usikker. Regeringen erkender, at kontrolinstanserne er underbemandede.
Fimi Media-skandalen, der blev afgjort ved den kroatiske højesteret i 2023, afslørede, hvordan statslige midler systematisk blev trukket ud af offentlige virksomheder og ministerier gennem fiktive kontrakter med bureauet. Pengene blev herefter kanaliseret videre til det regerende parti HDZ og til den daværende premierminister Ivo Sanader personligt.
Den globale kontrolinstans for hvidvask- og terrorfinansiering, der er blevet etableret af G7, har siden 2023 indført skærpet overvågning af Kroatien på grund af mangler i indsatsen mod hvidvask, mens en lav placering hos Transparency International vidner om, at korruption fortsat opfattes som et indgroet fænomen i samfundet. Historiske sager som Fimi Media-skandalen og den Europæiske Anklagemyndigheds (EPPO) aktuelle efterforskning understreger desuden, at både ineffektive kontrolmekanismer og politisk indblanding fortsat skaber problemer for anvendelsen af EU-tilskud.
En advarsel
Udviklingen i Kroatien i 2025 er et lærestykke i, hvor hurtigt demokratiske normer kan smuldre i et fuldt integreret EU-land. Det, der starter som politisk opportunisme – hvor mainstream-partier flirter med yderfløjene for at sikre sig magten – kan udvikle sig til en ukontrollabel proces, der truer samfundets sammenhængskraft.
Premierminister Plenković står nu i en situation, hvor han forsøger at slukke den ildebrand, som han har været med til at antænde. Men med volden rykket ud på gaderne og en ungdomsgeneration, der i stigende grad radikaliseres mod højre gennem musik og fodboldkultur, kan det vise sig vanskeligt at få “ånden tilbage i flasken”.
Udvalgte kilder:
- Europe Solidaire Sans Frontières: Croatia’s far right anti-migrant campaign (18 September 2025)
- Deutsche Welle: In Croatia, resurgent far right shifts political climate (23. nov. 2025)
- Osservatorio Balcani Caucaso Transeuropa: Croatia: the right has been playing with the fire of nationalism for too long (10. nov. 2025)
- Balkan Insight: Croatian Leaders Condemn Far-Right Disruption of Serbian Cultural Event (4. nov. 2025)
- euronews: Croatian right-wing singer Marko Perković and fans make pro-Nazi salutes at record-breaking concert (07. july 2025)
- Croatian Parliament: EU Funds Ministry’s State Secretary: Croatia’s absorption of EU funds 16.36 billion higher than its contribution
Tidligere artikler i serien om højrebølgen i Europa
