Green about Greenland
Eurointelligence, 6 Jan 2026
Eurointelligence is a team of writers who specialise in European politics and economics
Ville en amerikansk overtagelse af Grønland reelt betyde enden på NATO, som den danske statsminister Mette Frederiksen hævdede i går? Vi er ikke så sikre. Hvad det forgangne år har demonstreret uden for enhver rimelig tvivl, er, at Europa ikke besidder sit eget sikkerhedskoncept. Selv de halvhjertede forsøg, såsom EU’s SAFE-program til koordinering af forsvarsindkøb, er overvejende kosmetiske. Som præsidenten for Kiel-instituttet for verdensøkonomi mindede os om, er den primære effekt af de øgede militærudgifter at øge afhængigheden af USA yderligere. Hverken Frankrig, Tyskland, Storbritannien eller nogen andre i EU mener det alvorligt med deres bestræbelser på at styrke et fælles europæisk forsvar. Med andre ord: De er ikke i en position til at mønstre et troværdigt forsvar af Grønland.
Scenariet om en amerikansk overtagelse af Grønland er ikke hypotetisk. Frederiksen har ret i, at Trump mener det alvorligt med Grønland. Kalshi, et marked for forudsigelser, sætter sandsynligheden til 36 %. De kartografiske “fladjordsteoretikere” i Europa har tidligere haft en tendens til at undervurdere den strategiske betydning af det Arktiske Hav med dets nærhed til Rusland, Kina og USA samt dets betydning for regional sikkerhed. Det er sværere at gennemskue motiverne bag Trumps angreb på Venezuela end at få øje på de militære argumenter for en overtagelse af Grønland. Grønland ville være en ideel affyringsrampe for amerikanske ballistiske missiler. Trump selv nedtonede betydningen af landets kritiske mineraler, men vi ser dette som et røgslør. Grønland besidder uudnyttede forekomster af sjældne jordarter og metaller. Hvis dette blot var et sikkerhedsrelateret spørgsmål, kunne det løses gennem en bilateral aftale mellem USA og Danmark – for at give USA lov til at opbygge en omfattende militær tilstedeværelse på Grønland. Det er tydeligt, at Trump ønsker kontrol. Det, han siger om Grønland, lyder ikke i vore ører som en invitation til forhandling.
Der er ingen mangel på forargelse i Europa – af den slags, der handler om at signalere de rette værdier. Vi kan ikke lade være med at bemærke en monumental naivitet i visse af kommentarerne. Frederiksen udtalte til dansk TV, at:
“Man kan ikke bare gå ind og overtage en del af et andet lands territorium.”
Jo, det kan man godt. Det kaldes krig, og det er en påmindelse om, at resten af verden ikke følger Europas retsstatslogik – en logik, som Europa konsekvent undlader at bakke op med de militære investeringer, der kræves for at forsvare den. Selvom de støtter EU-medlemskabet, har Danmark og de andre nordiske lande ikke været de største fortalere for en uddybning af den europæiske integration.
Det er derfor, Frederiksens løfter om at kæmpe for de grundlæggende demokratiske værdier, eller EU’s løfte om at opretholde principperne om national suverænitet, territorial integritet og grænsernes ukrænkelighed, klinger hult i vore ører. Europæere misser aldrig en lejlighed til at erklære deres ædle præferencer. Den faktiske adfærd (the revealed preference) er dog, at de konsekvent nægter at stille de nødvendige ressourcer til rådighed for at opretholde disse principper. Især er de hverken villige til eller militært i stand til at true med militære modforanstaltninger mod USA. 
