I oktober 2024 indtraf en begivenhed i litauisk politik, som vakte en kortvarig international opsigt. Et parti grundlagt af en politiker, der var blevet ekskluderet fra parlamentet for antisemitiske udtalelser, vandt 20 mandater og indtrådte i regeringen. Partiet Dawn of Nemunas og dets leder Remigijus Žemaitaitis repræsenterer ikke blot en politisk sensation, men et moralsk chok for både Litauen og landets EU-partnere.
Den litauiske højrefløj adskiller sig fra Estlands og Letlands. Hvor EKRE i Estland dominerer som ét samlet parti, og hvor National Alliance i Letland er en integreret del af magtens centrum, er den litauiske højrefløj præget af fragmentering. Den opererer gennem flere partier: det mainstream-konservative Homeland Union, det venstrepopulistiske Farmers and Greens Union, og senest det kontroversielle Dawn of Nemunas.
Denne mangfoldighed afspejler en dybere forskel. Litauen havde kun 7-9 % russere efter Sovjetunionens opløsning modsat Letlands 34 % og Estlands 30 %. Der var ingen massiv demografisk trussel og ingen samlende anti-russisk parole til at forene hele højrefløjen. I stedet handler litauisk nationalkonservatisme om traditionelle værdier, landbrugsinteresser, kløften mellem land og by – og nu, tilsyneladende, om antisemitisme pakket ind i anti-establishment retorik.
Hvorfor Litauen slap for det værste – og fik noget andet
Da Litauen genvandt sin selvstændighed i 1991, udgjorde etniske litauere næsten 80 % af befolkningen.
Landet havde ikke gennemført den massive industrialisering og den tilhørende russiske indvandring, som nabolandene oplevede i Sovjettiden. Derfor kunne Litauen uden større politiske vanskeligheder tilbyde automatisk statsborgerskab til alle bosiddende, uanset etnisk eller sproglig baggrund. Der opstod derfor ingen klasse af “non-citizens”.
Uden den eksistentielle frygt for at blive et mindretal i sit eget land, kom litauisk nationalisme til at handle om noget andet end sproglig overlevelse. Den fokuserede på kulturel bevarelse og modstand mod modernisering.
I Litauen stemmer storbyerne (Vilnius, Kaunas) overvejende konservativt på mainstream-partiet Homeland Union (TS-LKD), mens landområderne støtter populistiske bevægelser og partier med fokus på landbrugets interesser. Det er en dyb kløft mellem det moderniserende, vestligt orienterede Litauen og det traditionelle, landlige Litauen, der føler sig hægtet af, og som nærer en dyb skepsis over for moderniseringen.
Tre centrale aktører i en fragmenteret højrefløj
1. Farmers and Greens Union (LVŽS): Den umulige hybrid
Dette parti udfordrer gængse kategorier. Det er økonomisk venstreorienteret (støtte til landbrug, social solidaritet) men moralsk dybt højreorienteret. Partiet kæmper mod “kønsideologi”, forsvarer den traditionelle familie og fører kampagner for en “ædru livsstil”. Deres retorik er ikke “folket mod eliten”, men “landet mod byen”. Efter en jordskredssejr i 2016 er partiet dog kollapset vælgermæssigt og appellerer nu primært til den mest traditionelle del af landbefolkningen.
2. Homeland Union (TS-LKD): Den professionelle konservatisme
Homeland Union er Litauens statsbærende, borgerlige parti – pro-EU, pro-NATO og økonomisk liberalt. Partiets ledere er akademikere og jurister, der taler flydende engelsk og ser Rusland som den primære eksistentielle trussel. Det er partiet for den uddannede middelklasse, der ønsker stabilitet og vestlig integration, men som mangler baggrund for at kunne forstå og respektere virkeligheden i de litauiske landsbyer.
3. Dawn of Nemunas: Fra skandale til magt
Den mest alarmerende udvikling er Remigijus Žemaitaitis’ opstigning. Efter at være blevet udelukket fra parlamentet i foråret 2024 for antisemitiske udtalelser, stiftede han partiet Dawn of Nemunas. Han vendte sin eksklusion til en offer-fortælling om at blive forfulgt af “systemet” for at “tale sandhed”.
Ved valget i oktober 2024 fik partiet næsten 15 % af stemmerne. Chokket blev totalt, da Socialdemokraterne valgte at tage partiet med i regeringen for at sikre et flertal. Trods massive internationale protester fra blandt andet Tyskland, Israel og USA, holdt regeringen fast.
Antisemitisme som politisk strategi
Optagelsen af Dawn of Nemunas i regeringen markerer et potentielt skred i europæisk politik. Det viser, at antisemitisme kan normaliseres, hvis den pakkes ind i en bredere anti-establishment fortælling, og at koalitionsmatematik kan trumfe moralske principper. Žemaitaitis’ vælgere – ofte mænd fra lavere sociale lag i det vestlige Litauen – så ikke kun en antisemit, men også en oprører, der turde udfordre eliten.
Dawn of Nemunas trækker på en dyb tradition for jødeforfølgelser i Litauen. Angreb og mord på jøder under 2. verdenskrig skete i ly af den tyske besættelse, men i denne sag skubbede tyskerne på en åben dør. Litauen blev skueplads for en bølge af barbariske rædsler, da litauiske fascister fik frie hænder til at angribe den jødiske befolkning.
Det anslås, at omkring 200.000 jøder blev dræbt under disse angreb. Det svarer til 90-95 procent af den jødiske befolkning i landet, hvilket er den højeste udryddelsesprocent i noget europæisk land under Holocaust.
Litauens højrefløj har rødder i 1920’erne fascisme, og er samtidig et spejl af en splittet nation. Uden den russiske demografiske trussel som samlende faktor, kæmper forskellige fraktioner om at definere, hvad det vil sige at være litauer i en tid præget af hurtig modernisering og globalisering. Mens byerne ser mod Bruxelles, og bønderne ser mod jorden, har en mørkere kraft fundet vej tilbage til magtens korridorer.
