“Beware of the Greenland fan club”
Eurointelligence, 13-01-2026
Museet Europa
Kernen i kritikken fra Eurointelligence er rettet mod dem, der hylder EU’s nuværende form, og som samtidig blokerer for den grad af integration, der kunne gøre unionen til en reel global magtfaktor.
“EU’s værste venner er dem, der svøber sig i det europæiske flag, men som ikke har vist nogen interesse i at støtte en reel europæisk integration. Disse fanboys elsker EU, præcis som det er, med dets decentraliserede beslutningsproces, dets værdibaserede udenrigspolitik og dets anti-tech regulering. Det er den romantiske forestilling om Europa som et museum.”
Denne “museums-mentalitet” er kommet under pres, efterhånden som den geopolitiske virkelighed rammer. Eurointelligence skriver, at reaktionerne fra europæiske ledere bliver stadig mere desperate. Blandt andet nævnes den tyske kansler Friedrich Merz’ overvejelser om at sende tropper til Grønland for at signalere forsvarsvilje over for Trump – en tanke, som Eurointelligence betegner som “surrealistisk”.
Den rationelle overgivelse
Når EU for nylig gav efter i handelsforhandlingerne med Donald Trump, skyldes det ifølge analysen ikke en svigtende dømmekraft eller mangel på forhandlingsevne. Forløbet af handelsforhandlingerne afspejler derimod de sårbarheder, som EU har lagt åbne over årtier. Eurointelligence understreger, at en reel løsrivelse fra USA og NATO ville kræve politiske ofre, som ingen i de europæiske hovedstæder hverken er villige til eller i stand til at bringe.
Skulle EU kunne agere uafhængigt på den globale scene, kræver det ifølge analysen som minimum fire fundamentale skridt, som unionen bevidst har undveget:
- Integration af forsvar: Frankrig ville skulle underlægge sig en fælles europæisk kommandostruktur, inklusive sine a-våben.
- En formel fælles udenrigspolitik: Dette ville kræve et opgør med vetoretten og indførelse af flertalsafstemninger i Rådet.
- Euroen som geopolitisk valuta: En fuld infrastruktur for en finansiel union med begrænset skatteopkrævningsret og fælles gældsudstedelse.
- Adskillelse af banker og nationale regeringer: En fuldendt bankunion og kapitalmarkedsunion.
Som Eurointelligence konstaterer, var finanskrisen og den efterfølgende eurokrise en anledning, hvor man kunne have taget disse skridt. Men de blev valgt fra. Derfor står man i dag i en position, hvor man er tvunget til at acceptere USA’s præmisser.
Grønland som “Det første Brexit”
Analysen drager en historisk parallel til Grønlands udtræden af EF i 1985. Det beskrives som en strategisk brøler, der nu hjemsøger unionen. Mens man i dag diskuterer Arktis’ sikkerhedspolitiske betydning og de værdifulde mineraler i undergrunden, lod man dengang Grønland forlade EF på grund af en strid om fiskekvoter.
“Måske burde EU-lederne spørge sig selv, hvorfor man aldrig gav Grønland et tilbud, der var godt nok til at stoppe dem fra at forlade EU i 1985. Dette var det første Brexit. Men EU’s daværende ledere tænkte ikke et øjeblik på, at Arktis betød noget for deres sikkerhed.”
Hykleriet i den europæiske lejr
Eurointelligence afslutter analysen med en kommentar til de europæiske regeringsledere, der i disse dage kræver en hårdere kurs over for USA, men som historisk har modsat sig de værktøjer, der skal til for at kunne føre sådan en linje:
“Hykleriet hos visse EU-fanboys er, at mange af dem aldrig har støttet det niveau af politisk integration, der er nødvendigt for, at EU kunne være i stand til at rive sig løs fra USA.”
Analysen viser et EU, der har valgt sin svaghed gennem bevidst passivitet, og som nu mærker konsekvenserne i alle fire verdenshjørner: Ukraine i øst, migration fra syd, Trump i vest og Grønland i nord.
