Dr. Burkhard Ruppert
Berlin steuert auf die Versorgungslücke zu – mit Ansage.
“Schönreden hilft nicht!”
Kassenärztliche Vereinigung Berlin, 22.01.2026
“Hvis vi fortsætter sådan her, vil det ikke være muligt at sikre en tilstrækkelig adgang til praktiserende læger i Berlin.” Denne kontante advarsel kommer fra Dr. Burkhard Ruppert, chef for de praktiserende lægers organisation i Berlin.
I Tyskland er medlemskab af den lægefaglige organisation obligatorisk for læger, der praktiserer inden for rammerne af den offentlige sektor. Lægernes organisation er regionalt opdelt, og de regionale foreninger varetager en del af den økonomistyring og administration, som i Danmark varetages af Regionerne.
Som chef for de praktiserende lægers organisation i Berlin sidder Dr. Burkhard Ruppert i en position, hvorfra han har et detaljeret indblik i den primære sundhedstjeneste i hele den tyske hovedstadsregion.
I en officiel kommentar, der blev offentliggjort af Medizinische Versorgung in Berlin den 22. januar 2026, skriver Ruppert, at Berlin er ramt af to selvforstærkende udviklinger.
For det første vokser byens indbyggertal samtidig med, at en stigende del af indbyggerne er over pensionsalderen. For det andet nærmer en betragtelig del af de praktiserende læger sig også pensionsalderen, og i nogle bydele har det vist sig vanskeligt eller umuligt at finde læger, der ønsker at overtage de praksisser, der bliver ledige, når læger går på pension.
Det nuværende system er ikke blot presset, men er ifølge Ruppert kommet til vejs ende. Der skal radikale løsninger til, og det bliver nødvendigt at udvikle et helt nyt setup i relation til den primære sundhedssektor.
Ifølge Ruppert skal digitale løsninger og AI bringes aktivt i spil som obligatorisk indgang til de praktiserende læger. Først efter en AI/digital vurdering, eller triage, skal patienter kunne bestille tid hos en praktiserende læge. Og først efter et lægebesøg skal der kunne henvises til hospitaler og speciallæger. I korthed er princippet: “Digitalt før lægen – Lægen før hospital/speciallæge”.
Ingen mangel på læger
Berlin er et godt sted at begynde, mener Ruppert, fordi han ikke ser nogen anden vej.
På den ene side har hovedstaden mange læger. Der er store hospitaler og et sundhedssystem, som mange andre byer ville misunde. På den anden side vokser køerne i almen praksis, flere har lukket for nye patienter, og dækningen bliver mere ujævn. Der er ikke en klassisk “mangel på læger” i traditionel forstand. Det er et kapacitets- og fordelingsproblem i en storby, hvor demografi og arbejdsmarked trækker i hver sin retning.
Flere yngre læger vælger at arbejde på deltid eller i fleksible teams, og den reelle “FTE-kapacitet” (fuldtidsækvivalenter) følger derfor ikke nødvendigvis med, selvom antallet af autorisationer stiger. Effekten kan være, at en by som Berlin formelt set kan have “mange læger”, men alligevel have for få konsultationstimer.
Østberlin i klemme
Det tredje element – og det, der i stigende grad sætter ild til debatten – er geografi og økonomi. Presset er hårdest i de mindre velhavende bydele og i områder med stor tilflytning. Det er her, behovet for praktiserende læger ofte er størst, men det er også her, det er sværest at fastholde stabile praksisser.
Når en lægepraksis lukker eller reducerer åbningstider, er konsekvensen at belastningen af systemet flytter til andre bydele eller til lægevagter eller akutmodtagelser på hospitalerne. Problemet går ikke væk, men bliver omfordelt, og det skaber nye flaskehalse og medfører stigende omkostninger.
Samtidig tales der i andre sammenhænge om øget kommercialisering og nye klinikformer, som kan forstærke skævhederne. Når læge- og klinikmarkedet i højere grad organiseres i større enheder, kæder eller rent kommercielle konstruktioner, følger etableringen ofte en forudsigelig logik. Hvor er det lettest at rekruttere personale? Hvor er patientmix mest attraktivt og omsætningen mest stabil? Hvor er betalingsvilligheden og -evnen størst?
Det betyder ikke, at større enheder altid er et problem. Men det betyder, at markedets normale fordelingsmekanismer sjældent peger mod de kvarterer, hvor sygdomsbyrden og kompleksiteten er størst.
I Østberlin er der lige nu 130 ledige stillinger som praktiserende læge. Der er problemer med at finde vikarer, og der er udfordringer med at sikre den fortsatte drift af de lægepraksisser, der bliver ledige, “…på trods af at vi giver et tilskud på 60.000 euro til overtagelsen”, sagde Ruppert ved en sundhedspolitisk konference i Berlin sidste år.
Læger og AI i Europa: Dette er den første i en serie artikler om adgangen til praktiserende læger i forskellige egne af Europa. De spændinger, der er beskrevet ovenfor om lægedækningen i Berlin, kan genfindes ud over Europa. Mange steder er det langt værre.
Medizinische Versorgung in Berlin – Richtige Welle kommt erst noch
Die Bevölkerung wird immer älter und mit ihr ein Großteil der Ärzteschaft. Die Kassenärztliche Vereinigung fürchtet Unterversorgung im ambulanten Bereich.
Von Plutonia Plarre, TAZ, 23.1.2026
https://taz.de/Medizinische-Versorgung-in-Berlin/!6148309&s=Burkhard%2BRuppert/
