Konflikten mellem Ungarn og Ukraine eskalerede brat torsdag den 5. marts, da ungarske myndigheder tilbageholdt syv ukrainske statsborgere og beslaglagde to pansrede køretøjer, der viste sig at indeholde 40 millioner dollar, 35 millioner euro og 9 kilo guld på vej fra Østrig til Ukraine. Budapest oplyste, at der var indledt efterforskning for mulig hvidvask, mens Kyiv kaldte aktionen ulovlig og anklagede Ungarn for at holde bankansatte tilbage og beslaglægge midler, som ifølge Ukraine var led i en rutinemæssig transport for den statslige Oschadbank. Reuters og AP’s dækning efterlader ingen tvivl om, at der er tale om en reel og alvorlig diplomatisk konfrontation, ikke blot endnu en mediestorm mellem de to lande.

Sagen opstod imidlertid ikke i et tomrum. I ugevis har Budapest og Kyiv ligget i strid om Druzhba-rørledningen, som fører russisk olie via Ukraine til blandt andet Ungarn og Slovakiet. Ungarn hævder, at Ukraine bevidst forsinker reparationen efter det, som Kyiv har betegnet som et russisk angreb, og som førte til en afbrydelse af olieforsyningerne til Ungarn og Slovakiet. Ukraine siger, at skaderne på infrastrukturen tager tid at udbedre. Orbán har koblet denne strid direkte til EU-politikken og har blokeret både nye Rusland-sanktioner og et EU-lån på 90 milliarder euro til Ukraine. Det er denne fastlåste konflikt om energi, finansiering og krig, der danner bagtæppet for den seneste optrapning. 

En formulering, der ikke kunne bortforklares

Det egentlige politiske vendepunkt kom, da Volodymyr Zelenskyj torsdag offentligt sagde, at han håbede, at “en person” i EU ikke fortsat ville blokere de 90 milliarder euro. Ellers ville Ukraine give vedkommendes adresse til de væbnede styrker, “så de kan ringe til ham og tale med ham på deres eget sprog”. Le Monde i Frankrig og la Repubblica i Italien betegnede udsagnet som en direkte trussel mod Orbán, og skrev, at der ikke var nogen reel tvivl om, hvem hentydningen gjaldt. Når en krigsførende præsident i et EU-naboland midt i en diplomatisk konflikt henviser til sine væbnede styrker i samme åndedrag som en medlemsstats regeringsleder, er der tale om en diplomatisk overskridelse af en helt anden karakter end den sædvanlige polemik mellem regeringer.

Det blev også den dominerende læsning uden for Ungarn. I Frankrig skrev Le Monde, at Zelenskyj “truede” Viktor Orbán. I Tyskland omtalte Die Zeit/dpa udsagnet som en ukrainsk trussel, mens ZDF kaldte det en “diplomatisk afsporing”. I Italien fremhævede la Repubblica netop formuleringen om at give Orbáns adresse til de ukrainske styrker. Forskellene i tone mellem medierne var begrænsede; fællesnævneren var, at Zelenskyj gik for langt. 

EU-Kommissionens reaktion har imidlertid været stærkt afdæmpet. Ingen kommissærer har udtalt sig, men en vicetalsmand har ved den daglige pressebriefing på et direkte spørgsmål uden for dagsordenen betegnet udtalelserne som “uacceptable”.

Zelenskyjs udtalelse om “give vedkommendes adresse til de væbnede styrker, så de kan ringe til ham og tale med ham på deres eget sprog”, har således ikke givet anledning til nogen formel reaktion fra hverken EU-kommissionen eller EU-Parlamentet.

Hvorfor sagen er særlig følsom i Ungarn

Forholdet mellem Ungarn og Ukraine er historisk og befolkningsmæssigt følsomt. I regionen Transkarpatien i Ukraine, som støder op til grænsen til Ungarn, lever der omkring 150.000 etniske ungarere, og Budapest har i årevis beskyldt Kyiv for at indskrænke mindretallets sproglige og uddannelsesmæssige rettigheder. Transkarpatien blev ved fredsaftalerne efter 2. verdenskrig overført fra Ungarn til sovjetisk Ukraine. Det betyder ikke, at nutidens konflikt kan reduceres til historie, men det forklarer, hvorfor forholdet til Ukraine i ungarsk politik er mere følsomt end i store dele af Vesteuropa. 

En valgkamp, der blev vendt på hovedet

Det sidste og politisk måske mest interessante punkt er, at episoden ikke blot gav Orbán en ny konflikt med Kyiv; den ændrede også dynamikken i den ungarske valgkamp. Ifølge The Guardian blev Orbáns udfordrer Péter Magyar, som ellers havde forsøgt at undgå at blive trukket direkte ind i Ukraine-striden, tvunget til offentligt at tage Orbán i forsvar. Magyar sagde, at ingen udenlandsk statsleder kan tillade sig at true en ungarer. Samtidig rettede han skarp kritik mod Kyiv og opfordrede EU til at afbryde samarbejdet med Ukraine, indtil Zelenskyj havde forklaret sig og givet en undskyldning. Det er et markant tegn på, hvor politisk eksplosiv sagen er blevet i Ungarn. Selv Orbáns hovedmodstander blev presset ind på et spor, hvor national loyalitet kom før den hjemlige magtkamp.

Netop derfor bør sagen ikke reduceres til hverken Orbáns valgkamp eller til endnu en grov formulering fra en krigstræt ukrainsk præsident. Begge elementer er til stede, men de udgør ikke sagens kerne. Orbán bruger utvivlsomt konflikten politisk, og Reuters har beskrevet, hvordan krigen i Ukraine og spørgsmålet om Ungarsk sikkerhed er blevet centrale temaer frem mod valget den 12. april. Men det ændrer ikke ved det principielle: Zelenskyjs udtalelse overskred en diplomatisk grænse, som andre europæiske regeringsledere ville være blevet forsvaret imod, hvis de havde været målet. Det er netop derfor, at udtalelsen blev mødt med skarp kritik i pressen langt ud over Ungarns grænser.

Men ikke fra EU-institutionerne i Bruxelles.