Den 26. februar klokken fire om morgenen stod Hannah Spencer, en blikkenslager fra Manchester, på scenen i Manchester Central og holdt sin sejrstale. Hun havde netop vundet suppleringsvalget i Gorton and Denton med godt 40 procent af stemmerne og en margin på over 4.000 stemmer. Det var Det Grønne Partis første sejr i et suppleringsvalg nogensinde og partiets femte parlamentsmedlem.
Resultatet var en ydmygelse for Labour, der havde holdt kredsen i næsten et århundrede. Ved parlamentsvalget i juli 2024 vandt partiet distriktet med næsten 51 procent af stemmerne. Reform UK’s kandidat, den kontroversielle politolog Matt Goodwin, kom ind på andenpladsen med knap 29 procent. Men den reelle historie handlede ikke om et enkelt partis sejr. Den handlede om, at hele det politiske landskab i Storbritannien er ved at bryde op.
Topartisystemets sammenbrud
Få dage efter valget i Gorton and Denton offentliggjorde meningsmålingsinstituttet YouGov tal, der ville have været utænkelige for få år siden. Reform UK lå på 23 procent, De Grønne på 21, mens Labour og De Konservative delte tredjepladsen med 16 procent hver. Det er første gang, YouGov har registreret De Grønne foran Labour. De Grønne er nu det mest populære parti i alle aldersgrupper under 50.
Ifølge Electoral Reform Society, en organisation der arbejder for reform af valgloven, viser meningsmålingerne i februar i år fem partier inden for blot ni procentpoint af hinanden, og ingen af de traditionelle store partier ligger i top to. Organisationen påpeger, at valgkredsordningen, det såkaldte first past the post-system, blev designet til topartipolitik og er ude af stand til at håndtere den nuværende fragmentering.
John Curtice, professor i politik ved University of Strathclyde og en af Storbritanniens mest respekterede valgforskere, vurderede efter Gorton and Denton, at begge de store partier nu er under et pres uden fortilfælde fra både Reform på højrefløjen og De Grønne på den socialt progressive fløj.
Reforms forsøg på at ligne et regeringsparti
Midt i denne turbulens forsøger Reform UK at omdanne sig fra protestbevægelse til troværdigt regeringsalternativ. Den 17. februar præsenterede partileder Nigel Farage sit såkaldte skyggekabinet. Robert Jenrick, der skiftede fra De Konservative til Reform i januar, blev udnævnt til skyggefinansminister, mens den tidligere indenrigsminister Suella Braverman fik ansvaret for uddannelse og ligestilling. Næstformand Richard Tice blev udpeget til et bredt erhvervs-, handels- og energiområde, og partiets politiske strateg, Zia Yusuf, en muslimsk forretningsmand med srilankanske rødder, fik ansvaret for indre anliggender og indvandring.
Symbolikken er tydelig. Farage vil demonstrere, at Reform ikke blot er hans personlige projekt, men et bredt funderet parti med kompetent ledelse. Eller som han selv formulerede det ved pressemødet: Hvis han blev kørt ned af en bus, ville Reform stadig have sit eget brand og sin egen identitet.
Udnævnelserne afslører dog også en spænding. Jenrick erklærede som noget af det første, at Reform vil genindføre loftet over børnepenge for familier med mere end to børn, hvilket direkte modsiger Farages tidligere udmeldinger om at ville fjerne loftet. Da New Statesman spurgte ind til uoverensstemmelsen, svarede Farage ved pressemødet, at han ville tale på Jenricks vegne i den sag. Dagen efter skiftede Jenrick mening og går nu ind for at fjerne loftet. Det er en tidlig indikation af, at forholdet mellem den nye skyggefinansminister og partilederen kan blive vanskeligt at håndtere.
Splittelsen til højre for Farage
Reform presses imidlertid ikke kun fra venstre af De Grønne. Til højre er et nyt rival-parti under hastig opbygning. Den 13. februar annoncerede Rupert Lowe, tidligere Reform-parlamentariker for Great Yarmouth, at hans bevægelse Restore Britain ville omdannes til et regulært politisk parti. Organisationen blev officielt registreret som parti den 4. marts 2026.
Restore Britain placerer sig markant til højre for Reform. Partiet går ind for massedeportation af personer uden lovligt ophold, netto-negativ indvandring, et forbud mod burka og niqab samt en folkeafstemning om genindførelse af dødsstraf. Lowe hævder, at partiet allerede har over 80.000 medlemmer.
Elon Musk opfordrede på sin platform X sine følgere til at tilslutte sig partiet med ordene om, at Lowe er den eneste, der faktisk vil gennemføre det. Ifølge Find Out Now, et britisk analyseinstitut, ligger Restore Britain på 7 procent i en meningsmåling fra begyndelsen af marts, og støtten trækkes primært fra tidligere Reform-vælgere og personer, der ikke stemte ved seneste valg.
Hope not Hate, en NGO der kortlægger yderligtgående politiske bevægelser i Storbritannien, vurderer, at Restore er del af en bredere “re-racialisering” af den britiske yderste højrefløj med en åbent racemæssig dagsorden, og at partiet samler en koalition fra højre for Reform helt ud til åbne fascister.
Som Farage engang har sagt, så skulle alle de, der anklager ham for højreekstremisme, måske snarere se ham som ‘den voksne i rummet’, der kan dæmme op for det.
Et valgår som prøvesten
De kommende måneder bliver afgørende. I maj afholdes lokalvalg i store dele af England, og Reform skal her bevise, at meningsmålingernes opbakning kan omsættes til mandater under et valgsystem, der systematisk straffer partier med stor men spredt støtte. I de seneste ugentlige kommunale suppleringsvalg har Reform vundet to ud af fem afholdte valg og blev nummer to i de resterende tre, hvilket tyder på et parti med et reelt lokalt fodfæste.
Men spørgsmålet er, om Restore Britain kan splitte højrefløjens stemmer nok til at underminere Reforms fremgang. Og om De Grønnes fremstød kan konsolideres, eller om det forbliver et kortvarigt ekko af Gorton and Denton.
Den britiske politologe Louise Thompson fra University of Manchester advarede i The Conversation mod at overfortolke suppleringsvalg, men tilføjede, at Gorton and Denton virker anderledes, fordi det forstærker en tendens snarere end at bryde med den.
Fem partier inden for ni procentpoint. Et valgsystem konstrueret til to. Noget må give efter.
