samizdat

Fragmenter til et tidsbillede af Europa i opbrud


RN’s store satsning: Marseille skal bevise, at partiet kan vinde en storby

Søndag stemmer Frankrigs næststørste by for første gang under nye valgregler. Rassemblement National ligger lunt i meningsmålingerne og ser kommunalvalget som et afgørende skridt mod præsidentvalget i 2027.

Samizdat, den

I november sidste år blev den 14-årige lillebror til Amine Kessaci, en af Marseilles mest kendte aktivister mod narkohandel, skudt og dræbt i det, myndighederne betegnede som et intimideringsdrab. Drabet fik præsident Macron til at indkalde til krisemøde i Élysée-palæet og rejse til Marseille i december. Men den lokale politiske effekt var mindst lige så mærkbar. Kessaci sluttede sig til den siddende borgmesters valgkamp, mens Rassemblement Nationals kandidat, Franck Allisio, krævede undtagelsestilstand i byen. ‘Sikkerhed’ er blevet det dominerende tema i kommunalvalgkampen op til 1. runde af valget på søndag.

De seneste meningsmålinger fra Ifop, Cluster17 og OpinionWay viser alle det samme billede: RN’s Allisio og den siddende borgmester Benoît Payan ligger side om side med omkring 30-35 procent hver i første runde. Det er ti procentpoint højere end RN’s hidtidige rekord i byen, sat af Stéphane Ravier ved valget i 2014.

Fra Sarkozys kontor til Le Pens parti

Allisio er ikke den karikatur af en yderliggående kandidat, som venstreorienterede vælgere måske forventer. Født i Marseille af forældre med italienske rødder, der boede i Tunesien, før de kom til Frankrig, var han rådgiver for Nicolas Sarkozy, inden han i 2015 skiftede til det daværende Front National sammen med Marion Maréchal Le Pen. Hans valgkomité omfatter personer med nordafrikansk-muslimsk og jødisk baggrund, og han taler mere om kriminalitet end om indvandring, selv om mange af hans vælgere blander de to emner sammen.

Denne profil er central for RN’s strategi. Forskeren Gilles Ivaldi fra Sciences Po har overfor TV-stationen Public Sénat peget på partiets grundlæggende problem: trods 31 procent af stemmerne ved EU-valget og 29 procent ved parlamentsvalget i 2024 kontrollerer RN kun en håndfuld kommuner, heraf én eneste storby, Perpignan med 120.000 indbyggere. Det forestående kommunalvalg skal lukke dette hul.

En republikansk front, der smuldrer

Nøglen til anden valgrunde den 22. marts er spørgsmålet om alliancer. I Marseilles nye valgsystem, indført ved lov i august 2025, stemmer vælgerne for første gang på to stemmesedler: én for bydelsråd og én for det samlede byråd, der derefter vælger borgmesteren. En liste skal samle mindst en tredjedel af stemmerne for at sikre flertal, og alt tyder på en såkaldt quadrangulaire, hvor fire lister går videre.

Bag Payan og Allisio ligger Martine Vassal fra den konservative højrefløj og Sébastien Delogu fra La France Insoumise begge omkring 13-15 procent. Det er Vassals vælgere, der bliver afgørende. Allisio har allerede under den seneste tv-debat opfordret hende til en højrealliance i anden runde, men Vassal har blankt afvist et samarbejde. Men den traditionelle “brandmur”, hvor alle øvrige partier samler sig mod RN, er under pres. En Elabe-måling for BFMTV fra februar viste, at 63 procent af franske vælgere foretrækker at blokere La France Insoumise frem for RN. Kun 45 procent ville gøre det modsatte. Det er en markant forskydning i det politiske landskab.

Jean-Luc Mélenchon rejste til Marseille den 7. marts og opfordrede til en “teknisk fusion” mellem Delogus og Payans lister i anden runde. Payan afviste. Omkring 200 borgere samledes samme weekend på Vieux-Port for at kræve en samlet front fra venstrepartierne, men stemningen var præget af pessimisme. “Debatten er for polariseret. Folk forstår ikke faren ved, at det yderste højre kommer til magten,” sagde en ung far til France Bleu Provence.

Marseille som trædesten til Élysée

RN’s ledelse lægger ikke skjul på, at Marseille handler om mere end lokalpolitik. Partiet stiller med et rekordstort antal på over 600 lister ved dette kommunalvalg på landsplan, og 33 af dets 119 parlamentsmedlemmer er selv kandidater. Hver erobret borgmesterpost giver flere stemmer til senatsvalget i september, hvor partiet ifølge senator Aymeric Durox kun mangler få pladser for at kunne danne en selvstændig gruppe.

Ud over Marseille sigter RN mod Toulon, hvor den lokale højrefløj er splittet efter at byens borgmester gennem 22 år, Hubert Falco, i 2023 blev dømt for korruption og måtte forlade sin post, og mod Nice, hvor den tidligere konservative partiformand Éric Ciotti nu stiller op med RN-støtte mod den siddende borgmester Christian Estrosi. Fondation Jean-Jaurès, en tænketank med tilknytning til Parti Socialiste, konkluderede i en analyse i februar, at RN’s tiltrækningskraft vokser i alle store byer, om end fra et lavt niveau.

“Hvis Marseille tipper, rykker vi flere felter frem,” har en unavngiven RN-politiker udtalt til Nice Presse. Det ideelle scenarie for RN er ifølge Gilles Ivaldi tre til fire storbyer og en snes mellemstore byer.

Hvad der står på spil

Marseille er Frankrigs næststørste by med 880.000 indbyggere, formet af århundreders indvandring fra hele Middelhavsområdet. Byen rummer landets næststørste muslimske og jødiske befolkningsgrupper efter Paris. Den har været på venstrefløjens hænder siden 2020, da koalitionen Le Printemps Marseillais brød 25 års konservativt styre.

At RN kan true med at vinde netop her, siger noget om partiets forvandling fra Jean-Marie Le Pens protestbevægelse til et parti, der systematisk opbygger lokale magtpositioner. Det siger også noget om den franske venstrefløjs tilstand, hvor den interne strid mellem socialister og Mélenchons bevægelse blokerer for den type samling, der holdt RN ude ved parlamentsvalget i 2024.

Søndag aften kender vi resultatet af første runde. Uanset udfaldet vil den vigtigste kamp finde sted i dagene efter, når listerne skal beslutte, hvem de vil alliere sig med, og hvem de vil lade i stikken.