Da det tyske forbundsstatistikkontor fredag offentliggjorde konkursstatistikken for 2025, var billedet dystert. I alt 24.064 virksomheder indgav konkursbegæring i løbet af året, en stigning på godt ti procent i forhold til 2024. Det er det højeste niveau siden 2014.

Mange af de konkursramte virksomheder har været på markedet i flere år, ofte mellem tre og ti år, og det er i høj grad etablerede små og mellemstore virksomheder, der nu bliver presset.

Volker Treier, cheføkonom i den tyske industri- og handelssammenslutning DIHK, opsummerede det med en enkel beregning: i gennemsnit går en virksomhed konkurs hvert tyvende minut i Tyskland. Og der er, som han udtrykte det, kun ringe håb om bedring i år.

Tallene fra statistikkontoret ligger en smule over de estimater, som kreditvurderingsbureauet Creditreform publicerede i december. Creditreform opgjorde antallet til 23.900 konkurser og anslog de samlede tab for kreditorer til omkring 57 milliarder euro. I gennemsnit overstiger de truede fordringer to millioner euro pr. sag. Omkring 285.000 lønmodtagere blev direkte berørt.

Strukturel krise, ikke konjunkturbølge

Det er fristende at betragte konkursbølgen som et naturligt efterslæb fra to års recession. Europas største økonomi voksede kun beskedent i 2025 efter at have skrumpet i både 2023 og 2024. Men forklaringen rækker ikke.

Christoph Niering, formand for den tyske insolvensadministratorforening VID, forsøgte i første omgang at dæmpe dramatikken ved at påpege, at niveauet stadig ligger langt under finanskrisens 32.687 konkurser i 2009. Men han tilføjede i samme åndedrag, at tallene sandsynligvis vil fortsætte med at stige i 2026, fordi hele brancher står over for grundlæggende udfordringer.

Creditreforms analysechef Patrik-Ludwig Hantzsch identificerede kerneproblemet: mange virksomheder er dybt forgældede, har svært ved at optage nye lån og kæmper med strukturelle byrder som høje energipriser og et tungt reguleringsmiljø. Det rammer især de små og mellemstore virksomheder, som udgør rygraden i den tyske økonomi. Mikrovirksomheder med op til ti ansatte tegner sig for over 81 procent af alle konkurser.

Allianz Trade, forsikringskoncernen Allianz’ kreditvurderingsenhed, registrerede 94 storkonkurser i Tyskland i 2025, det vil sige virksomheder med en omsætning over 50 millioner euro. Det er rekord. Tyskland stod alene for omkring en femtedel af alle storkonkurser på verdensplan.

Bilindustriens blødende flanke

Mest iøjnefaldende er krisen i bilindustrien og dens underleverandører. Siden 2020 har Creditreform registreret 155 konkurser blandt tyske bilunderleverandører, heraf 19 alene i 2025. Et anslået 43.000 ansatte er blevet direkte berørt over perioden.

Listen over fyringsrunder og fabrikslukninger er lang. Volkswagen har aftalt nedlæggelsen af 35.000 stillinger inden 2030 og har allerede fjernet 15.000 af dem. ZF Friedrichshafen skærer 7.600 job i sin elbilsdivision. Bosch, Continental og Audi følger trop med nedskæringer i tusindtal. Ford lukkede sin fabrik i Saarlouis efter produktionsstoppet af Focus-modellen i november 2025.

Ifølge konsulentfirmaet EY blev 120.000 industriarbejdspladser nedlagt i Tyskland på bare ét år frem til september 2025, heraf 49.000 i bilindustrien alene. Arbejdsgiverforeningen Gesamtmetall opgjorde i slutningen af året tempoet til næsten 10.000 tabte arbejdspladser om måneden i metalindustrien.

Hospitaler og plejehjem i knæ

Bilindustrien er den mest synlige krise, men sundhedssektoren bløder stille. Creditreform konstaterede, at netop sundheds- og plejesektoren er blevet særligt hårdt ramt, med flere store konkurssager i 2025. Sektorens kreditvurdering er blandt de laveste overhovedet.

Baggrunden er et årelangt misforhold mellem stigende driftsomkostninger og begrænset mulighed for at justere priserne. Ifølge en undersøgelse fra konsulentfirmaet Roland Berger afsluttede tre ud af fire tyske hospitaler 2024 med underskud, og blandt offentlige hospitaler var tallet næsten 89 procent. Dertil kommer akut personalemangel. Tyskland mangler ifølge officielle opgørelser over 35.000 sygeplejersker og 15.000 læger.

Kan Merz’ milliardplan vende udviklingen?

Kansler Friedrich Merz, der tiltrådte efter valget i februar 2025, har sat gang i en massiv finanspolitisk ekspansion. En reformpakke har løsnet den tyske gældsbremse og frigjort en infrastrukturfond på 500 milliarder euro over tolv år, kombineret med markant højere forsvarsudgifter. Goldman Sachs vurderede i efteråret, at den samlede offentlige udgiftsstigning ville nå 2,2 procent af BNP inden 2027 og løfte væksten til 1,4 procent i 2026.

Men optimismen er blevet nedjusteret. I januar 2026 sænkede den tyske regering selv sin vækstprognose for 2026 til én procent, ned fra 1,3 procent i oktober. Økonomiminister Katherina Reiche medgav, at de forventede stimuli fra den finanspolitiske indsats ikke er slået igennem så hurtigt eller så kraftigt som antaget. Det tyske økonomiske råd, Sachverständigenrat, var endnu mere forbeholdent og anslog væksten til 0,9 procent, blandt andet fordi en del af infrastrukturfondmidlerne anvendes til at dække løbende udgifter frem for produktive investeringer.

Creditreforms administrerende direktør Bernd Bütow fastslog det kort: Tyskland mister konkurrenceevne. Høje omkostninger, bureaukrati og vedvarende økonomisk svaghed vil fortsat drive konkurstallene opad.

En lang vej tilbage

Allianz Trade forventer, at antallet af tyske virksomhedskonkurser stiger yderligere med omkring én procent i 2026 til cirka 24.450 sager. Et egentligt vendepunkt ventes tidligst i 2027, og selv da vil niveauet forblive historisk højt.

Bag de statistiske opgørelser gemmer sig et billede af et industriland, der samtidig gennemgår en smertefuld transformation og en finanspolitisk genopladning, uden garanti for at det ene når at opveje det andet. Forbundsindustriforeningen BDI’s formand Peter Leibinger har kaldt situationen den dybeste krise i Forbundsrepublikkens historie og har afvist den udbredte antagelse om, at der blot er tale om et konjunkturudsving. Når selv brancherepræsentanterne opgiver den trøst, er der grund til at lytte.