I begyndelsen af marts gennemførte det britiske transportpoliti, British Transport Police, en ugelang operation rettet mod de såkaldte County Lines, de narkolinjer der fragter stoffer fra de store byer ud i provinsen via jernbanenettet. Resultatet var over 60 anholdelser, beslaglæggelse af 34 våben og lukning af 11 aktive narkolinjer. Men det mest iøjnefaldende ved operationen var de mennesker, der blev reddet snarere end anholdt: Mere end 20 sårbare personer blev identificeret, blandt dem to drenge på kun 11 år, der blev fundet ved Eastbourne station i forsøg på at tage en taxa alene. Begge havde cannabis på sig. Tre mænd blev sigtet efter den britiske moderne slaveri-lov for udnyttelse af et barn.

Sagen er ikke enestående. Den er et symptom på en udvikling, der nu strækker sig over hele Europa og som tvinger myndigheder, domstole og politistyrker til at forholde sig til et fænomen, der har været under udvikling i årevis, men som regeringer på tværs af Europa har været for langsomme til at erkende: Organiseret kriminalitet rekrutterer systematisk børn som arbejdskraft, og børnene bliver yngre og yngre.

En europæisk rekrutteringsbølge

Mønstret er slående ensartet på tværs af landegrænser. I Frankrig registrerede indenrigsministeriet over 10.500 mindreårige i narkorelaterede sager i 2025. En undersøgelse offentliggjort af det franske undersøgende medie Mediapart i marts 2026 tegner et billede af børn helt ned til ti år, der hyres som udkigsposter for omkring 80 til 100 euro om dagen, lokkede med kontanter, spillekonsoller og følelsen af at tilhøre et fællesskab. Élodie Becu, vicepræsident med ansvar for børnesager ved retten i Marseille, fortalte Mediapart, at tre mindreårige under hendes opsyn er blevet dræbt i løbet af fire år. Hun beskrev børn, der er blevet skoldede med syre i ansigtet, tvangsragede og udsat for filmede seksuelle overgreb.

I Sverige vurderede politiet i 2024, at omkring 1.700 børn og unge under 18 år var aktive medlemmer af kriminelle netværk, svarende til 13 procent af landets organiserede kriminelle. Det svenske Brottsförebyggande rådet, Brå, udgav i januar 2025 en rapport, der dokumenterede, hvordan rekrutteringen foregår i aldersopdelte lag: Ældre teenagere i 15-20-årsalderen hverver børn i 12-15-årsalderen, som så stiger i graderne ved selv at rekrutterer endnu yngre børn. I Storbritannien anslår myndighederne, at mindst 11.600 børn forsvinder hvert år og kan være i risiko for at blive udnyttet gennem County Lines-netværkene, mens det officielle tal på registrerede udnyttede børn lyder på 2.659.

Det er denne accelererende udvikling, der i april 2025 fik Europol til at oprette den operative taskforce GRIMM, ledet af Sverige og med deltagelse af elleve lande, heriblandt Danmark. Taskforcens fokus er det, Europol kalder “violence-as-a-service”: outsourcing af voldelige handlinger til kriminelle underleverandører, der i stigende grad bruger unge og uerfarne gerningsmænd. I sine første seks måneder resulterede GRIMM i 193 anholdelser.

Europols trusselsvurdering fra 2025, EU-SOCTA, fastslog, at mindreårige nu optræder som aktører i mere end 70 procent af de kriminalitetskategorier, som Europol kortlægger, fra narkotikahandel og cyberangreb til svindel og voldelig afpresning.

Digital rekruttering ændrer spillereglerne

Et centralt element i udviklingen er overgangen fra lokal, kvartersbaseret rekruttering til digital hvervning via sociale medier og krypterede beskedtjenester. Fænomenet med “jobbere” i Frankrig illustrerer dynamikken: Unge fra forstederne nord for Paris rekrutteres online og sendes hundredvis af kilometer sydpå til Marseille, Toulon eller Nice for at arbejde på salgsstederne. I juni 2025 indgik de franske anklagemyndigheder i Paris, Versailles og Aix-en-Provence en ny samarbejdsaftale for at koordinere håndteringen af mindreårige, der anholdes langt fra deres hjemsted.

I Sverige beskrev en tidligere bandemedlem udviklingen over for nyhedsbureauet AFP: Hvor der tidligere fandtes regler om, at man ikke inddrog familie og mindreårige, er grænserne nu opløst. Et barn kan sidde hjemme i sit værelse og modtage en morddkontrakt via sin telefon.

Danmark er ikke forskånet. DR’s dokumentar “Bandernes børnesoldater” kortlagde, hvordan mindst 47 personer, langt de fleste under 20 år og mange under 18, har udført eller forsøgt at udføre grov kriminalitet på bestilling i Danmark siden slutningen af 2023, ofte hvervede fra svenske kriminelle miljøer. Københavns Politi har konstateret, at unge i alderen 15-17 år i stigende grad sigtes for deltagelse i hashhandlen, mens Østjyllands Politi har rapporteret om børn helt ned til tiårsalderen, der udnyttes.

Svigt før straf

Det gennemgående tema i de nationale debatter er påfaldende ens: Børnene, som hverves, var næsten altid blevet bemærket af institutionerne, længe før de blev rekrutteret. De var droppet ud af skolen, havde ubehandlede psykiatriske lidelser eller var anbragt på institutioner. I Frankrig viste tal fra den statslige ungdomskriminalforsorg, PJJ, at halvdelen af de godt 1.000 unge under opsyn i departementet Bouches-du-Rhône i juli 2025 havde været ude af skolesystemet i årevis, og 16 procent var anerkendt som handicappede, i praksis overvejende med kognitive eller psykiatriske diagnoser. Den franske børneombudsmand, Défenseur des droits, har dokumenteret, at 72 procent af mindreårige lovovertrædere har haft længerevarende skolefravær. En dommer i Marseille har betegnet narko-salgssteder som “psykiatriske åben-afdelinger”.

I Storbritannien konstaterede en parlamentarisk høring i 2023, at den daværende børnekommissær vurderede mindst 27.000 børn som medlemmer af County Lines-bander, med yderligere 120.000 børn i risiko for udnyttelse. Børnenes kommissær for England understregede, at mange af de berørte allerede var kendt af socialforvaltningen.

Dommeren Audrey Magnan fra Marseille formulerede det præcist over for Mediapart: Når hun ser de unge lovovertrædere, tænker hun ofte, at en tidlig pædagogisk indsats og en beskyttelsesforanstaltning kunne have forhindret, at de endte i retssalen.

Lovgivning kan ikke løse problemet alene

Reaktionen fra de europæiske lovgivere har overvejende været strafferetlig. Frankrigs lov fra juni 2025 mod narkoterrorisme indførte en ny straffebestemmelse, der kriminaliserer rekruttering af mindreårige til narkohandel med op til syv års fængsel og 150.000 euro i bøde. Danmark vedtog i 2024 en lignende bestemmelse som del af bandepakke IV, der gør det strafbart at foretage handlinger, der er egnede til at involvere mindreårige i kriminalitet. I Storbritannien er ny lovgivning om kriminel udnyttelse af børn og såkaldt “cuckooing” planlagt til 2026.

Men dommere og socialarbejdere i flere lande peger samstemmende på, at strafferetlige redskaber ikke alene kan knække rekrutteringen. I Frankrig sagde en efterforsker i byens narkopoliti til Mediapart, at metoden med at anholde fodfolk og beslaglægge varelagre er “forældet”. Organiseret kriminalitet har simpelthen indkalkuleret tabet af mindreårige håndlangere i deres forretningsmodel. I Sverige beskrev Brå-rapporten rekrutteringen af børn som en integreret del af narkodistributionens forretningsplan: Børn er billige, udskiftelige, og straffes mildere.

Det franske forebyggelsesprogram LIMITS, iværksat af den tværministerielle narkotikakommission Mildeca, har siden 2020 forsøgt at opbygge lokale forebyggelsesstrategier i 30 kommuner med et budget på knap seks millioner euro. Men beløbet blegner i sammenligning med de ressourcer, der bruges på den strafferetlige indsats.

En fælles europæisk blindhed

Det mest foruroligende ved problemet er ikke dets omfang, men den systematiske mangel på viden om det. Det franske indenrigsministeriums statistiske tjeneste erkender over for Mediapart, at ministeriet ikke har data, der kan vise hvor mange mindreårige, der er blevet dræbt eller såret af narkohandlere. Ministeriet vil præsentere et nyt arbejdsprogram senere på måneden, der skal kortlægge vold mod børn i narkomiljøet. I Storbritannien ligger de officielle tal på udnyttede børn langt under de anslåede. I Danmark oplyser Det Kriminalpræventive Råd, at der mangler sammenhængende data for unge under den kriminelle lavalder.

Europa står over for en kriminel industri, der ifølge Europol omsætter for over 30 milliarder euro om året i detailleddet, og som har gjort børnerekruttering til en integreret del af industriens infrastruktur. Svaret kan næppe være endnu en taskforce eller endnu en straffelovsparagraf. I stedet er der brug for, at de systemer og institutioner, der forsøger at beskytte børnene, før de bliver håndlangere, får de nødvendige ressourcer til at udføre deres arbejde.