Belgien står over for en dobbelt krise. Narkokriminaliteten har nået et niveau, hvor dommere og anklagere er blevet mål for attentater. Samtidig er det system, der skal håndtere truslen, præget af underbemanding, kapacitetsmangel og institutionel udmattelse. Det gælder domstolene, politiet og fængselsvæsenet.

I november 2025 gennemførte det belgiske føderale politi razziaer på 18 adresser, især i Bruxelles og Leuven. Otte mænd blev anholdt i en efterforskning af et muligt attentat mod Bruxelles’ statsanklager Julien Moinil. Ifølge den føderale anklagemyndighed havde hovedmistænkte baggrund i organiseret narkotikahandel og forbindelser til albanske kriminelle netværk. Anklagemyndigheden understregede dog samtidig, at den på det tidspunkt hverken kunne be- eller afkræfte, om der faktisk forelå en konkret attentatplan. Trusselsniveauet mod Moinil var allerede i juli blevet hævet til niveau 4, det højeste, og siden da havde han levet under permanent politibeskyttelse.

Moinil er 39 år og tiltrådte som statsanklager i Bruxelles i januar 2025 efter næsten fire år uden fast chef for anklagemyndigheden i hovedstaden. Han kom til posten med en profil som hård anklager i sager om alvorlig og organiseret kriminalitet. Som føderal anklager havde han været en central figur i de store narkosager, der fulgte efter dekrypteringen af Sky ECC. I en af de største retssager i dette kompleks blev 119 personer i 2024 dømt i et sagsforløb, der udløste omkring 700 års fængsel. At netop en sådan anklager endte som mål i en efterforskning om et muligt attentat, siger noget væsentligt om situationen i Belgien: presset på staten kommer ikke længere kun udefra, men retter sig direkte mod dens egne nøglefunktioner.

Advarslen indefra

I oktober 2025 blev et usædvanligt åbent brev fra en anonym undersøgelsesdommer i Antwerpen offentliggjort på de belgiske domstoles egen hjemmeside. Dommeren advarede parlamentets justitsudvalg om, at Belgien var på vej i retning af en narkostat. Hun havde selv tilbragt fire måneder i et sikkerhedshus efter trusler fra narkokriminelle.

Brevet beskrev et system, hvor bestikkelse og pres var trængt ind i havnens nøglefunktioner, toldvæsenet, politiet og dele af selve retsapparatet. Dommeren fremhævede tre kendetegn ved en narkostat: en stærk illegal økonomi, korruption og vold. Efter hendes vurdering var alle tre elementer nu så tydeligt til stede i Belgien, at advarslen ikke længere kunne afvises som retorisk overdrivelse.

Havnen og infiltrationen

Antwerp-Bruges er Europas næststørste havn og et af de vigtigste indgangspunkter for kokain til Europa. EU’s narkotikaagentur konstaterede i sin 2025-rapport, at EU-landene i 2023 beslaglagde rekordhøje 419 ton kokain for syvende år i træk, og at Belgien, Spanien og Nederlandene fortsat var de vigtigste indgangslande. Samme rapport pegede på et vigtigt mønster: antallet af mindre beslaglæggelser var stigende, hvilket tyder på, at smuglerne bevidst spreder risikoen over flere og mindre forsendelser.

Netop den udvikling kan aflæses i Antwerpen. I første halvår af 2025 beslaglagde belgisk told 16,7 ton kokain i havneområdet. Det var mindre end året før, men antallet af beslaglæggelser steg til 82, altså 20 flere end i samme periode i 2024. Gennemsnitsmængden per beslag faldt dermed markant. Den belgiske toldchef Kristian Vanderwaeren sagde direkte, at de kriminelle netværk spreder deres risiko ved at sende mindre partier. Samtidig blev 51 ton kokain på vej til Belgien opsnappet i Sydamerika i første halvår 2025 mod 20 ton i samme periode året før. Det peger ikke på en svækket handel, men på en mere fleksibel og geografisk forskudt smugling.

Efter rekordåret 2023 faldt de beslaglagte mængder i Antwerpen kraftigt i 2024. I 2025 steg de igen til omkring 55 ton, men lå stadig langt under toppen i 2023, hvor over 120 ton blev opsnappet. Det ændrer ikke ved hovedpointen: Myndighederne tolker ikke faldende beslag som tegn på, at problemet er på retur. Tværtimod siger belgiske myndigheder, at netværkene i stigende grad benytter nye ruter og mindre havne. Det er den klassiske vandsengseffekt.

Der er samtidig tegn på noget endnu mere alvorligt end selve smuglingen. I januar 2026 oplyste myndighederne, at mere end 300 ansatte i Antwerp-Bruges-havnen var blevet suspenderet efter nye narkorelaterede sikkerhedstjek. Det understøtter pointen fra dommerbrevet: Problemet handler ikke kun om containere og ruter, men også om infiltration af de institutioner, der skal holde havnen sikker.

Bruxelles som frontlinje

Hvis Antwerpen er indgangsporten, er Bruxelles i stigende grad frontlinjen. Den 17. december 2025 havde politiet registreret 96 skyderier i Bruxelles-regionen i løbet af året, allerede flere end i hele 2024. Otte mennesker var blevet dræbt. De officielle opgørelser peger på et niveau, som for få år siden ville have været utænkeligt i en vesteuropæisk hovedstad.

Volden er koncentreret i bestemte kvarterer og omkring bestemte knudepunkter. Den 5. februar 2025 førte skud nær metrostationen Clémenceau i Anderlecht til delvise lukninger af metroen og en politiaktion i tunnelsystemet. Dagen efter blev en mand ramt i benet ved samme station, og den 15. februar blev en 19-årig skudt og dræbt samme sted. I december oplevede Saint-Gilles to skyderier og to eksplosioner på fem dage. Det er ikke enkeltstående hændelser, men lokale udslag af en vedvarende territoriekamp om narkomarkeder og distributionspunkter.

Moinil advarede allerede i august 2025 om, at enhver borger i Bruxelles i princippet kan rammes af en vildfaren kugle. På det tidspunkt havde hovedstaden registreret 57 skyderier siden årets begyndelse, heraf 20 alene siden sommerens start. Han efterlyste flere ressourcer til politi og anklagemyndighed og sagde, at årtiers eftergivenhed ikke kan repareres på én dag.

Regeringens svar har været vidtgående på papiret, men hakkende i praksis. I september 2025 lancerede indenrigsminister Bernard Quintin en plan for de store byer, som blandt andet omfattede blandede politi- og militærpatruljer i Bruxelles’ hotspots, kameraudbygning og specialiserede politienheder. Forsvarsminister Theo Francken sagde samtidig, at en lovramme for militær støtte var klar. Men ved udgangen af 2025 var der stadig ingen soldater på gaden. Planen strandede i regeringsuenighed, især fordi spørgsmålet blev koblet sammen med den akutte fængselskrise. I februar 2026 blev forslaget genoplivet i en ny form med tale om 90 soldater i Antwerpen og Bruxelles, men også da stod tidsplanen uklar.

Belgien har et klart fortilfælde for synlig militær tilstedeværelse i byrummet. Operation Vigilant Guardian blev lanceret i januar 2015 som led i terrorbekæmpelsen og sluttede først 1. september 2021. Det nye forslag adskiller sig imidlertid fra den tidligere indsats ved at være rettet mod organiseret kriminalitet snarere end terror. Derfor er det ikke blot et spørgsmål om at genbruge en gammel model, men om at flytte militæret ind i en ny og juridisk mere uklar type indenrigsopgave.

Gennembruddet, der også belaster systemet

Det største slag mod de kriminelle netværk kom, da belgiske, franske og hollandske myndigheder i 2021 knækkede Sky ECC, en krypteret beskedtjeneste, som i årevis havde været central for europæiske narkonetværk. Belgiske myndigheder oplyste i februar 2026, at mere end 1.200 personer nu var dømt i sager, der udsprang af operationen. Beskederne førte ikke kun til anholdelser af kriminelle, men også til sager mod advokater og ansatte i offentlige institutioner, herunder en medarbejder ved anklagemyndigheden i Antwerpen.

Omfanget er i sig selv opsigtsvækkende. Mere end en milliard beskeder blev brugt i efterforskninger. Der blev åbnet 470 sager mod brugere af systemet, identificeret næsten 5.000 potentielle mistænkte, og over 200 eksisterende efterforskninger blev styrket med nyt materiale. Politiet og anklagemyndigheden opgjorde samtidig beslag og konfiskationer til over 224 millioner euro og fængselsstraffe til i alt 3.684 år. Operationen viste, hvor dybt organiseret kriminalitet var trængt ind i belgiske og europæiske logistiske og juridiske strukturer.

Men netop operationens succes blotlægger også systemets begrænsninger. Når tusindvis af mistænkte identificeres på én gang, bliver spørgsmålet ikke kun, om staten kan opklare kriminaliteten, men om den faktisk kan føre alle sagerne forsvarligt og rettidigt gennem domstolene. Sky ECC blev et gennembrud, men også en stresstest af et retsvæsen, der allerede før operationen var hårdt belastet.

Dertil kommer retssikkerhedsspørgsmålet. I november 2025 udsatte en domstol i Antwerpen en højprofileret narkosag, efter at forsvarere havde påpeget uforklarede ændringer i elektroniske bevisfiler med Sky ECC-materiale. Forsvarsadvokaten Kris Luyckx har desuden i en række sager rejst mere grundlæggende tvivl om lovligheden og efterprøvbarheden af de dekrypterede data. Det betyder ikke, at sagskomplekset falder sammen, men det viser, at selv statens mest succesfulde modoffensiv mod narkonetværk også åbner nye juridiske fronter.

Et fængselsvæsen på bristepunktet

Den ophobning af sager, som Sky ECC har bidraget til, rammer et fængselssystem, der allerede befinder sig i vedvarende undtagelsestilstand. Den 23. december 2025 havde Belgien 13.397 indsatte i fængsler med officiel kapacitet til 10.795. I alt 614 indsatte sov på gulvet. I Bruxelles sov 58 på gulvet i Haren-fængslet alene. Det er tal, der siger mere end mange politiske erklæringer.

Krisen udløste i oktober 2025 et usædvanligt offentligt opråb fra fængselsledelsen selv. Omkring 100 ansatte og ledere samledes foran fængselsadministrationens hovedkontor i Bruxelles. Mathilde Steenbergen, generaldirektør for fængselsvæsenet, sagde åbent, at situationen ikke længere var håndterbar, og at administrationen aldrig tidligere havde oplevet så alvorlig overbelægning. Parallelt krævede fængselsdirektører, at to indsatte blev løsladt for hver ny indsættelse, indtil ingen længere sov på gulvet.

Justitsminister Annelies Verlinden har svaret med både nødtiltag og mere langsigtede planer. Regeringen har arbejdet med tidlig løsladelse for visse kategorier indsatte og med nye fængselspladser, mens en specialkommission blev nedsat i august 2025 for at formulere en mere strukturel løsning. Men kommissionens endelige rapport ventes først senest i september 2028. Det siger noget om misforholdet mellem problemets akutte karakter og statens reelle handlekraft.

En belgisk krise med europæiske konsekvenser

Belgien er ikke en narkostat. Men Belgien er et land, hvor narkokriminaliteten nu belaster så mange led i staten samtidig, at advarslen ikke længere kan afvises som alarmisme. Havnen er under pres, gadevolden har fået en varig karakter i dele af Bruxelles, dommere og anklagere lever med konkrete trusler, og fængslerne er overfyldte i en grad, der undergraver både drift og legitimitet.

Tre spørgsmål bliver afgørende i den nærmeste tid. For det første om regeringen faktisk kan omsætte sine planer om militær støtte og forstærket sikkerhed til en juridisk og operationelt holdbar indsats. For det andet om det belgiske retsvæsen kan absorbere de tusindvis af Sky ECC-relaterede spor uden at bryde sammen under vægten af dem. Og for det tredje om smuglernes forskydning mod mindre havne og mere fleksible ruter betyder, at succes ét sted blot flytter problemet videre i Europa. Den belgiske sag er derfor ikke kun belgisk. Den er en tidlig test af, hvor robust den europæiske retsstat er, når organiseret kriminalitet får kapital, logistik og voldskapacitet nok til at udfordre staten på dens egne institutionelle hjemmebane.