samizdat

Fragmenter til et tidsbillede af Europa i opbrud


Vælgerne straffede ikke de borgmestre, der bad dem skrotte den gamle dieselbil

Borgmestre i Grenoble, Lyon og Rouen, der har indført eller fastholdt omstridte miljøzoner, blev genvalgt. Resultatet antyder, at grøn bypolitik fint kan overleve, når den ledsages af målrettede sociale kompensationer.

Samizdat, den

I Grenoble lovede den konservative udfordrer Alain Carignon, der tidligere har været borgmester i byen, under valgkampen op til kommunalvalget at suspendere miljøzonen for “Crit’Air 3”-køretøjer, hvis han vandt. Crit’Air 3 (orange mærkat) gælder for ældre dieselbiler (2006-2010) og benzinbiler (1997-2005). Han tabte klart. Laurence Ruffin, kandidaten for en bred venstrealliance med deltagelse af det grønne parti Les Écologistes, fik 56,6 procent af stemmerne. Grenoble har været pioner på området siden 2017 og er den eneste store franske by, der allerede udsteder bøder til biler, der kører uden gyldig Crit’Air-mærkat.

Resultatet i Grenoble var den mest direkte afstemning om miljøzoner i dette kommunalvalg, men det stod ikke alene. I Lyon blev den grønne borgmester Grégory Doucet genvalgt med 50,7 procent, en snæver sejr over erhvervsmanden Jean-Michel Aulas, der havde gjort gratis offentlig transport og modstand mod den grønne omstillings tempo til bærende kampagnetemaer. I Rouen i Seine-Maritime blev den socialdemokratiske borgmester Nicolas Mayer-Rossignol genvalgt trods protester fra højrefløjen, der under valgkampen ligefrem opfordrede vælgerne til at fjerne alle borgmestre, der støtter miljøzoner.

Kompensationernes logik

Hvad disse tre byer har til fælles, er ikke blot, at de har indført miljøzoner. Det er, at de har kombineret restriktionerne med omfattende sociale kompensationsordninger. Paris-regionen, Métropole du Grand Paris, har behandlet 9.922 ansøgninger om støtte til udskiftning af forurenende køretøjer og har udbetalt i alt 39,8 millioner euro i tilskud gennem programmet Métropole Roule Propre. Paris har også forlænget sin bødefri overgangsperiode til udgangen af 2026, en pragmatisk indrømmelse fra viceborgmesteren for den grønne omstilling, Daniel Guiraud fra Socialistpartiet, der i et interview stillede det retoriske spørgsmål, hvorfor man skulle straffe folk for at være fattige, hvis man ikke samtidig giver dem mulighed for at skifte køretøj?

I Rouen har metropolen indført et Pass 24h, der giver bilejere op til 24 dages fri kørsel om året i miljøzonen uanset Crit’Air-klassificering. Ordningen er gratis og giver en konkret ventil for dem, der endnu ikke har råd til et nyere køretøj. Grenoble har forlænget den bødefri overgangsperiode for Crit’Air 3-biler til juni 2026 og udskudt restriktionerne for erhvervskøretøjer til 2028 efter at have erkendt, at udbuddet af miljø-rigtige erhvervsbiler endnu er utilstrækkeligt.

Hvor de grønne tabte

Det er værd at bemærke, at de grønne borgmestre ikke overlevede overalt. I Bordeaux tabte borgmester Pierre Hurmic til macronisten Thomas Cazenave med 49 mod 51 procent. I Strasbourg mistede den grønne borgmester Jeanne Barseghian rådhuset til socialdemokraten Catherine Trautmann, der vendte tilbage efter 25 år. I Poitiers tabte den grønne borgmester Léonore Moncond’huy ligeledes. Marine Tondelier, leder af Les Écologistes, erkendte på valgnatten, at de uforsonlige magtkampe på den franske venstrefløj havde ‘vundet afstemningen’.

Men tabene skyldtes i mindre grad miljøzonerne end andre faktorer. I Bordeaux handlede valgkampen primært om byplanlægning og bilens plads i byen, ikke specifikt om miljøzonens udformning. I Strasbourg havde Barseghian allerede udskudt Crit’Air 3-restriktionerne med to år efter forbedringer i luftkvaliteten. Nederlaget hang snarere sammen med alliancens sammensætning og konkurrencen fra en stærk socialdemokratisk kandidat. Det overordnede billede er, at vælgerne ikke systematisk straffede borgmestre for at have indført miljøzoner, men at zonerne kun kunne overleve politisk, når den sociale dimension var synlig og troværdig.

Et nationalt politisk vakuum

Den franske stats egen holdning til miljøzonerne befinder sig midt i et juridisk og politisk tomrum. Den 20. januar 2026 stemte et fællesudvalg af deputerede og senatorer for at afskaffe zonerne fuldstændigt som led i et lovforslag om forenkling af erhvervslivet. Forslaget var drevet af Rassemblement National og den konservative Droite Républicaine. Men regeringen udskød den endelige afstemning til efter kommunalvalget, og juridiske eksperter som advokatfirmaet Gossement vurderer, at bestemmelsen vil blive underkendt af forfatningsrådet, fordi den mangler saglig sammenhæng med den lov, den er indsat i. Forfatningsrådet underkender rutinemæssigt den slags fremmedelementer i lovgivningen.

Paris, Lyon og Grenoble har allerede meddelt, at de vil fastholde deres zoner uanset lovgivningens udfald. Santé publique France, den nationale sundhedsmyndighed, anslår, at 40.000 dødsfald om året skyldes luftforurening. For de nyvalgte borgmestre er regnestykket derfor ikke, om de kan aflyse den grønne omstilling, men hvordan de finansierer den.

Hvad der er værd at følge

Det kommende halvår rummer tre konkrete milepæle. Lyon planlægger at indføre bøder for overtrædelse af miljøzonen fra juli 2026, hvilket bliver den første reelle håndhævelse i en by af den størrelse. Grenobles bødefri overgangsperiode for Crit’Air 3 udløber samme måned. Og den endelige parlamentariske afstemning om afskaffelsen af miljøzonerne er fortsat ikke berammet. Hvis bestemmelsen vedtages og overlever en forfatningsmæssig prøvelse, vil de genvalgte borgmestre kun kunne have kommunale påbud tilbage som eneste retsgrundlag for at opretholde miljøzonerne. restriktionerne. Det ville skabe et kludetæppe af regler, der varierer fra by til by, og yderligere understrege det kommunale niveaus rolle som laboratorium for fransk klimapolitik.