Den 10. marts 2026 afviste Ukraines parlament, Verkhovna Rada, lovforslag nr. 14025 om beskatning af digitale platforme. Kun 168 deputerede stemte for, langt fra de nødvendige 226. Det, der lignede en teknisk afstemning om beskatning af salg på OLX og Bolt, var i virkeligheden det lovgivningsmæssige køretøj, den ukrainske regering havde valgt til at opfylde et centralt benchmark i landets nye låneaftale med Den Internationale Valutafond. Regeringen havde planlagt at bruge forslaget som ramme for en række yderligere skatte- og afgiftsændringer, der skulle tilføjes ved andenbehandlingen. Da parlamentet forkastede forslaget, mistede regeringen den strategi. Selve IMF-benchmarket, der kræver vedtagelse af en samlet skattepakke inden udgangen af marts 2026, står formelt set stadig åbent, men to uger senere er det nu reelt uopfyldeligt.
Regeringen har nemlig endnu ikke registreret et nyt lovforslag i Verkhovna Rada. Det er nu bekræftet af deputerede, og det betyder, at den parlamentariske behandling ikke kan begynde. Selv hvis forslaget blev indsendt i dag, ville den normale lovgivningsproces kræve udvalgsbehandling, forligsforhandlinger og endelig vedtagelse i parlamentet. Med en uge til fristens udløb er det nu praktisk umuligt at nå i mål, hvis de demokratiske lovgivningsprocedurer skal følges. IMFs marts-benchmark forventes derfor at blive overskredet.
Situationen er tilmed forværret, siden skattepakken nu præsenteres samlet. I stedet for den trinvise tilgang, hvor den relativt ukontroversielle platformskat gik forud for de hårdere elementer, står parlamentet nu over for en alt-eller-intet-pakke, der binder småpakkeafgiften, krigsskatten, momsregistreringen og platformsskatten sammen. De aktuelle prognoser tyder på et afstemningsresultat, der vil ligge betydeligt under de 226, der kræves for et en vedtagelse.
Processen er således ikke blot gået i stå, men er formelt blevet blokeret på det før sagen overhovedet er sat på parlamentets formelle dagsorden. Det betyder, at Ukraine nu står over for tre samtidige og sammenvævede kriser, som alle skal håndteres inden for de nærmste dage, hvis landet skal undgå en akut likviditetskrise i løbet af foråret.
IMF-programmet og den overskredne frist
IMFs bestyrelse godkendte den 26. februar 2026 en ny fireårig Extended Fund Facility for Ukraine på 8,1 milliarder dollar. Programmet indgår i en samlet international finansieringsramme, som IMF selv anslår til 136,5 milliarder dollar for perioden 2026–2029. Tallet er ikke kun IMF-lånet, men fondens estimat af Ukraines samlede eksterne finansieringsbehov over fire år, inklusive EU-faciliteter, G7-lån, bilateral støtte og gældslettelse. Alene i 2026 vurderer IMF gabet til 52 milliarder dollar. Den første tranche på 1,5 milliarder dollar blev lovet udbetalt umiddelbart. Men programmets fortsatte udbetalinger er betinget af, at Ukraine opfylder en række strukturelle benchmarks, hvoraf det mest presserende var vedtagelsen af en skattepakke inden udgangen af marts.
IMFs benchmarktekst definerer tre kerneelementer i den krævede pakke: beskatning af indkomst fra digitale platforme, ophævelse af den nuværende skattefrihed for pakker fra udlandet med en værdi under 150 euro og indførelse af momspligt for selvstændige under det forenklede skattesystem med en omsætning over 4 millioner hryvnja fra januar 2027. Derudover forpligter den ukrainske regering sig til at fjerne den såkaldte sunset-klausul, der gør den forhøjede krigsskat på 5 procent midlertidig. Finansministeriets samlede udkast fra 20. marts knytter forlængelsen til Radas fremtidige beslutning om afslutning af reformen af de væbnede styrker. Det er en anden og mere betinget konstruktion end en simpel permanent forlængelse.
De enkelte elementer kan virke besynderligt detaljerede som genstand for international lånekonditionalitet. De er det ikke. Pakkeundtagelsen på 150 euro er i praksis blevet et massivt hul for billige kinesiske varer via platforme som AliExpress og Temu, der ankommer momsfrit, mens ukrainske producenter betaler moms. IMFs residente repræsentant i Ukraine, Priscilla Toffano, har formuleret logikken som et retorisk spørgsmål: hvad er meningen med, at et land i krig giver momsfritagelse til udenlandske producenter frem for indenlandske? Beskatningen af digitale platforme følger samme princip. Platformen OLX omsætter for enorme beløb, men indkomsten beskattes reelt ikke, fordi der ikke eksisterer nogen automatisk informationsudveksling mellem platformene og skattemyndighederne. EU har allerede indført dette via DAC7-direktivet. IMF kræver, at Ukraine følger efter. Det handler både om indtægter og om at forberede Ukraine på EU-tilnærmelse. Toffano har fremlagt tallene: Ukraine har 0,5 registrerede momsbetalere per 100 indbyggere. Gennemsnittet i EU er 7,7. I absolutte tal har Ukraine omkring 240.000 momsbetalere, mens Polen har omkring 2,4 millioner.
Premierminister Julija Svyrydenko kaldte det samlede udspil “the Beautiful Tax Bill” og forventede vedtagelse allerede i marts. Den forventning er nu opgivet. Den samlede pakke, som skulle løse problemet med den mislykkede trinvise tilgang, har i stedet forværret det politiske modstandsbillede, fordi den tvinger deputerede til at stemme for alle de kontroversielle elementer på én gang.
Spørgsmålet er nu, hvad der sker efter den overskredne frist. IMF-programmets første og anden gennemgang er planlagt til henholdsvis juni og september 2026, baseret på kvantitative mål for udgangen af marts og juni. En overskredet strukturel benchmark medfører ikke automatisk et sammenbrud i programmet. IMF kan i princippet acceptere en forsinket opfyldelse, omformulere benchmarket eller give en waiver ved den første gennemgang, hvis fonden vurderer, at den ukrainske regering viser tilstrækkelig reformvilje. Men det forudsætter, at skattepakken rent faktisk bliver vedtaget, blot med forsinkelse. Så længe lovforslaget end ikke er registreret i parlamentet, er selv det scenarie usikkert.
Parlamentets oprør
Afvisningen af lovforslag 14025 var ikke primært et oprør mod skatteindholdet. Det var et oprør mod processen og mod præsidentkontoret.
Deputeret Jaroslav Zjeleznjak, første næstformand i det relevante finansudvalg, formulerede det direkte på Telegram efter afstemningen: regeringen og præsidentkontoret ville lægge upopulære beslutninger, som Zelenskyj og Svyrydenko selv havde underskrevet, over på parlamentet. Parlamentet nægtede. Oppositionspolitikeren Nina Juzjanina tilføjede, at parlamentarikerne ofte blev holdt i mørke om, hvad de reelt stemte om. Fædrelandet-lederen Julija Tymosjenko kaldte forslaget “skandaløst, folkefjendsk og uretfærdigt.”
Bag den parlamentariske retorik ligger en dybere krise i forholdet mellem Zelenskyj og Verkhovna Rada. Kilder citeret af Kyiv Post taler om voksende intern friktion mellem præsidentadministrationen og lovgiverne. Der er desuden rapporter om private spændinger mellem præsidentkontoret og finansminister Serhij Martjenko om de “upopulære betingelser” knyttet til IMF-programmet. Næstformanden for Folkets Tjener-fraktionen, Andrej Motovilovets, vurderer, at Europa og IMF kan ende med at nægte Ukraine midler, fordi parlamentet gentagne gange ikke formår at stemme for vigtige lovforslag.
Krisen har en håndgribelig dimension. Ifølge Motovilovets har omkring 40 deputerede erklæret sig villige til at nedlægge deres mandater. Deputeret Aleksandr Jurtjenko har sat tallet til 50–60 og nævner lav løn på omkring 50.000 hryvnja om måneden, træthed efter en lang valgperiode og frygt for de anti-korruptionsmyndigheder, NABU og SAPO, der i december afslørede en gruppe deputerede, som angiveligt solgte stemmer. Men mandatnedlæggelse er ikke en enkel udgang. Ukrainske parlamentarikere har udsættelse fra mobilisering, så længe de sidder i Rada. Nedlægger de mandatet, bliver de almindelige reservister og kan mobiliseres. For listepladser rykker den næste kandidat op. For enkeltmandskredsene kræves nyvalg, men der kan ikke afholdes valg under krigstilstand, og pladserne ville stå tomme.
Det er præcis denne mekanisme, Zelenskyj satte i spil den 14. marts, da han i en samtale med journalister sagde: “Enten tjener deputerede staten i parlamentet, eller også er jeg klar til at drøfte loven om ændringer af mobilisering, så deputerede kan komme til fronten.” Fraktionsleder David Arakhamija nedtonede efterfølgende udtalelsen og sagde, at præsidenten ikke mente tvangsmobilisering, men lovændringer, der ville gøre det muligt for deputerede at melde sig frivilligt. Den læsning overbeviste ikke mange i parlamentets korridorer. Effekten af Zelenskyjs udtalelse var dobbelt: den fjernede mandatnedlæggelse som realistisk exit for utilfredse deputerede, men den forstærkede også den antagonisme, der forhindrede vedtagelsen af skattepakken i første omgang.
Der er en yderligere komplikation. Flere ukrainske medier rapporterer, at Zelenskyj har forbudt regeringen at indsende det nye lovforslag til parlamentet, fordi han ønsker, at parlamentarikerne selv foreslår skatteforhøjelserne, så initiativet ikke associeres med ham og regeringen. Oplysningen er svær at verificere uafhængigt og bør læses som et rapporteret udsagn fra kilder tæt på parlamentariske fraktioner, ikke som en bekræftet kendsgerning. Men den er konsistent med den kendsgerning, at lovforslaget per 24. marts stadig ikke er registreret. Uanset om årsagen er en bevidst politisk kalkule fra præsidentens side eller en reel uenighed mellem regering og parlament om, hvem der skal bære den politiske omkostning, er resultatet det samme: processen er gået i stå.
Samtidig ankom en IMF-delegation ledet af Gavin Gray til Kyiv den 18. marts. Fonden præsenterede besøget som en “staff visit” og ikke som en formel forhandlingsmission for en programgennemgang. Men signalværdien var tydelig, og delegationens tilstedeværelse har tilsyneladende ikke været tilstrækkelig til at bryde den politiske fastlåsning.
Orbán blokerer
Mens den ukrainske regering kæmper med sit eget parlament, er selve den europæiske udbetalingsmekanisme blokeret på EU-niveau.
Det Europæiske Råd besluttede den 18. december 2025 at yde Ukraine et rentefrit lån på 90 milliarder euro for 2026 og 2027, finansieret gennem EU-lånoptagelse på kapitalmarkederne med EU-budgettet som sikkerhed. Lånet blev vedtaget via forstærket samarbejde med deltagelse af 24 medlemsstater. Tjekkiet, Ungarn og Slovakiet er undtaget fra budgetforpligtelserne. Europa-Parlamentet godkendte lånet den 11. februar 2026. Rådets position på den juridiske ramme blev vedtaget den 4. februar 2026. Den første udbetaling var planlagt til begyndelsen af april.
Ungarns premierminister Viktor Orbán har imidlertid blokeret implementeringen. Han forbinder sin modstand med skaderne på Druzhba-olieledningen, der forsynede Ungarn og Slovakiet med russisk råolie gennem Ukraine. Olieflowet stoppede den 27. januar 2026, efter hvad ukrainske myndigheder beskriver som et russisk droneangreb, der ramte infrastrukturen ved Brody-oliehubben i det vestlige Ukraine. Udenrigsminister Andrij Sybiha offentliggjorde billeder af brande og skader. Satellitdata fra NASA FIRMS bekræfter en brand på stedet, den eneste af sin art i det seneste år. Naftogaz bekræftede angrebet, men specificerede ikke, hvad der præcist var ramt, og erklærede force majeure.
Men omfanget af skaderne og tempoet i reparationsprocessen er omstridt. Slovakiets premierminister Robert Fico mødtes den 10. marts med Kommissionsformand von der Leyen og fremlagde satellitbilleder, som han hævdede beviste, at rørledningen stadig var teknisk funktionsdygtig trods ukrainske rapporter om irreversible skader. Både Orbán og Fico beskylder Ukraine for bevidst at forsinke reparationer som politisk pression. Ukraine har ikke givet uafhængige inspektører adgang til anlægget, hvilket nærer mistanken.
Hertil kommer, at Ukraine efterfølgende selv angreb Druzhba-systemet på russisk territorium. Den 22.–23. februar slog ukrainske langdistancedroner Kaleykino-pumpestationen i Tatarstan i brand, en kritisk knude i Druzhba-netværket, der fungerer som blande- og trykstation for råolien, før den sendes videre mod Europa. Ukraines generalstab tog selv æren for angrebet og tilføjede, at man nu kunne forvente “klynken fra Orbán og Fico.” Aktionen illustrerer den ukrainske regerings dobbelte strategi: den ramte Ruslands olieeksportinfrastruktur som led i den økonomiske krigsførelse, men underminerede samtidig sit eget argument om, at Druzhba-afbrydelsen alene skyldtes russisk aggression.
Orbán kalder situationen “eksistentiel” for Ungarn og afviser enhver forbindelse til det ungarske parlamentsvalg den 12. april. Den vurdering deles ikke af hans kolleger.
Ved EU-topmødet den 19.–20. marts 2026 brugte lederne halvanden time på at forsøge at overtale Orbán. Det lykkedes ikke. Finlands premierminister Petteri Orpo anklagede Orbán for at bruge Ukraine som våben i sin valgkamp. Hollands Rob Jetten kaldte vetoet “uacceptabelt.” Den tyske kansler Friedrich Merz kaldte det et hidtil uset “alvorligt illoyalt skridt” og tilføjede, at det vil “efterlade sit mærke.” Belgiens Bart De Wever sagde, at det er uacceptabelt at træffe en beslutning sammen med de øvrige ledere og derefter sige, at man ikke er klar til at eksekvere den.
Slovakiets Fico sluttede sig til blokeringen, og topmødets konklusioner om Ukraine blev derfor kun godkendt af 25 af de 27 medlemsstater. Orbán har desuden koblet pipeline-spørgsmålet til den 20. sanktionspakke mod Rusland, som nu også er blokeret.
Kommissionen forsøgte at bryde dødvandet ved at tilbyde at sende et teknisk hold til Kyiv for at vurdere skaderne og finansiere reparationsarbejdet. Et hold er angiveligt i Kyiv, men afventer sikkerhedsgodkendelse til at inspicere anlægget. Zelenskyj accepterede formelt tilbuddet i et brev til EU-lederne, men adgangen var per topmødetidspunktet endnu ikke givet. Orbán afviste hele forslaget som “eventyr.” Zelenskyj påpegede fra sin side det paradoksale i, at Kommissionen arbejder på at reparere en ledning, der transporterer russisk olie til EU, mens der samtidig forberedes et lovforslag om forbud mod import af russisk olie fra udgangen af 2027.
Von der Leyen sagde efter topmødet, at EU “vil levere på den ene eller den anden måde.” Merz meddelte, at lederne har bedt Kommissionen finde alternative udbetalingsveje. Men det er uklart, hvad disse veje konkret kan være inden for de eksisterende juridiske rammer.
Den usynlige forbindelse mellem kriserne
De tre flaskehalse behandles i den europæiske debat som adskilte problemer. I praksis er de forbundne, om end forbindelsen er mere politisk-finansiel end strengt juridisk.
EU’s makrofinansielle bistand til Ukraine har historisk været betinget af, hvad der i EU-jargon hedder “continuous successful implementation of an IMF programme.” Den nye EU-ordning har imidlertid sine egne, selvstændige konditionaltiliter: demokratiske mekanismer, retsstatsprincipper, korruptionsbekæmpelse, en ukrainsk finansieringsstrategi og yderligere policy-betingelser via memorandum of understanding og Ukraine Facility. EU-udbetalingerne er derfor ikke et simpelt derivat af IMF-programmets status. Men i den politiske virkelighed vil en IMF-vurdering af, at Ukraine ikke opfylder sine benchmarks, uundgåeligt skabe betydelig usikkerhed omkring Kommissionens villighed til at udbetale, uanset de formelle juridiske betingelser. German Marshall Fund har i sin analyse af det nye EU-lån noteret, at lånets eksistens muliggør IMFs godkendelse af det nye EFF-program og dermed sikrer kontinuiteten i den internationale finansielle assistance. De to instrumenter er gensidigt afhængige, selv om den juridiske afhængighed er indirekte.
Med udsigt til overskridelse af IMF-fristen ændrer hele denne dynamik karakter. Så længe marts-benchmarket blot var under pres, var forbindelsen til EU-lånet hypotetisk. Nu er den tæt på at være en realitet. Når IMF-delegationen vender tilbage til Washington med en konstatering af, at skattepakken hverken er registreret eller vedtaget, skal fonden tage stilling til, hvordan den håndterer afvigelsen ved den første programgennemgang i juni. Kommissionen vil følge den vurdering tæt.
Orbáns blokade har indtil nu købt tid for den ukrainske regering, fordi alle parter vidste, at pengene alligevel var blokeret i Bruxelles. Den uformelle buffer er ved at slippe op. Hvis Orbán løfter blokeringen efter valget den 12. april, eller hvis EU finder en teknisk omvej, vil spørgsmålet om IMF-konditionaliteten stå ubesvaret og akut. Kommissionen vil på det tidspunkt skulle vurdere, om Ukraine opfylder betingelserne for udbetaling af makrofinansiel bistand under den afsatte ramme på 30 milliarder euro, og IMFs vurdering vil være central for den afgørelse.
Tidshorisont og scenarier
EU-embedsmænd vurderer, at Ukraine har brug for en betydelig del af de 90 milliarder euro inden for de kommende uger. Ukraines regering bruger størstedelen af sine indtægter på forsvar og er afhængig af udenlandsk bistand til at betale pensioner, lønninger i den offentlige sektor og andre sociale udgifter. Flere kilder, heriblandt Reuters og ukrainske finansanalytikere, har beskrevet situationen som potentielt kritisk, hvis ny finansiering ikke når frem i løbet af foråret. Dragon Capital-analytikeren Serhij Fursa har formuleret det skarpt: “Intet IMF-program, ingen penge.”
Med den overskredne marts-frist bliver mulige løsningsmodeller reduceret. Den mest gunstige udgang er, at skattepakken vedtages med en forsinkelse på nogle uger, at IMF accepterer den forsinkede opfyldelse, og at Orbán-blokeringen ophæves efter det ungarske valg den 12. april. I det scenarie kan de første udbetalinger nå frem i løbet af maj, med et par ugers forsinkelse i forhold til den oprindelige plan. Det er stadig det mest sandsynlige forløb, men det hviler nu på en længere række af forudsætninger end for blot en uge siden.
Det værste scenarie er, at den parlamentariske fastlåsning fortsætter, at den samlede pakke forbliver uregistreret eller falder ved afstemning, og at IMF ved den første gennemgang i juni må konstatere, at benchmarket ikke er opfyldt. I det tilfælde vil den formelle kæde til EU-udbetalingerne blive aktiveret. Det ville betyde, at Ukraine mister adgangen til både IMF-trancher og en væsentlig del af EU-støtten på et tidspunkt, hvor landets kassebeholdning allerede vil være kritisk lav.
Belgiens De Wever er formentlig stadig tættest på sandheden om Orbán-dimensionen, når han rejser muligheden for, at EU kan blive nødt til at vente til efter det ungarske valg med at implementere lånet. Men det er den ukrainske dimension, der nu er mest bekymrende. Selv en villig Orbán og en handlekraftig Kommission kan ikke kompensere for en Verkhovna Rada, der ikke kan eller vil levere de nødvendige stemmer til at acceptere de lånebetingelser, som den ukrainske regering har forhandlet sig frem til.
Ifølge EU-topmødets konklusioner fra den 19.–20. marts ser alle stats- og regeringschefer – minus Ungarn og Slovakiet – “frem til, at den første udbetaling til Ukraine sker i begyndelsen af april” og opfordrer til “intensiveret kontakt til tredjelande for at hjælpe med at lukke det resterende gab på 30 milliarder euro i Ukraines finanser.” Formuleringerne var optimistiske allerede, da de blev skrevet. Fire dage senere virker de løsrevne fra situationen i Kyiv.
