Frankrig advarer om cadmium i drikkevand. Danmark har et massivt overforbrug
Den franske myndighed for fødevaresikkerhed, ANSES, offentliggjorde onsdag 25. marts en rapport, der tegner et dystert billede af den franske befolknings eksponering for cadmium. Næsten halvdelen af den voksne befolkning overskrider de toksikologiske grænseværdier, og de franske niveauer er tre til fire gange højere end i sammenlignelige europæiske lande som Belgien, England og Italien. ANSES kræver nu øjeblikkelig handling.
Cadmium er et tungmetal, der har været klassificeret som kræftfremkaldende, mutagent og reproduktionstoksisk siden 2012. Stoffet akkumuleres i kroppen med en halveringstid på 20 til 30 år og kan ramme nyrer, knogler, det kardiovaskulære system og flere organer. Ifølge ANSES’ rapport kan omkring en fjerdedel af alle tilfælde af knogleskørhed, osteoporose, i Frankrig tilskrives cadmium.
Gødningen er kilden
Kilden til cadmiumforurening er velkendt og banal. Landbrugets tilførsler udgør ifølge ANSES over 80 procent af det samlede cadmiuminput i landbruggets dyrkningsarealer, primært via fosfatgødning fremstillet af importeret råfosfat. Frankrig tillader i dag op til 90 mg cadmium pr. kg P₂O₅ i fosfatgødning, mens EU-grænsen er 60 mg. ANSES anbefaler en grænse på 20 mg, en anbefaling myndigheden allerede fremsatte i 2019 uden at det førte til lovgivning. Den grønne parlamentariker Benoît Biteau, der i december 2025 fremsatte et lovforslag om totalforbud mod cadmiumholdig gødning, arbejder ifølge det franske medie Reporterre nu på en blødere version med en gradvis nedsættelse til 20 mg inden 2030.
Danmark tillader mere end Frankrig
Perspektivet fra Frankrig peger direkte på en overset risiko i den danske debat om drikkevand. Ifølge Miljøstyrelsens faktaark om cadmium må dansk handelsgødning med et fosforindhold på 1 procent eller derover indeholde op til 110 mg cadmium pr. kg fosfor. Det er en grænse, der overstiger både den franske og den europæiske norm, og som ligger mere end fem gange over det niveau, ANSES betragter som forsvarligt. Det er en kendsgerning, der er bemærkelsesværdigt fraværende i den danske valgkamps debat om drikkevand og pesticider.
Pesticider har været et erkendt problem i relation til drikkevand i over 40 år. Ifølge vandværkernes boringskontrol i 2025 er der fundet pesticidrester i over halvdelen af de aktive drikkevandsboringer i landet. Miljøministeriets seneste analyse konkluderer, at 27 års forsøg på at beskytte grundvandet har slået fejl. De første danske forsøg på lovgivning er væsentligt ældre, men det gør ikke sagen bedre. Et ekspertpanel nedsat af ministeriet anbefaler at sænke grænseværdien for nitrat fra 50 til 6 mg pr. liter. SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet kræver et nationalt sprøjteforbud på de ca. 160.000 hektar sårbare grundvandsdannende arealer. I de sidste dage inden valget tilsluttede socialdemokraterne og andre partier sig kravet. Skovrejsning på udtaget landbrugsjord er et bærende virkemiddel i den grønne trepart, som et bredt flertal støtter.
Skovrejsning kan frigøre det, der allerede ligger i jorden
Men forskning fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet peger på en komplikation, som de færreste valgkampsstrateger har gjort sig klart. Landbrugsjord tilføres små mængder cadmium, der ophobes i de øverste jordlag, fordi jordens pH holdes oppe ved kalkning. Når der plantes skov på tidligere landbrugsjord, falder pH-værdien i jorden, hvorefter det ophobede cadmium frigøres, og på visse jordbundstyper kan det opløste cadmium ende i grundvandet i problematiske koncentrationer. Forskerne har målt cadmiumkoncentrationer i jordvæsken op til 4,6 μg/l under rodzonen. Det er over det dobbelte af grænseværdien for cadmium i drikkevand på 2 μg/l. Risikoen er størst på sandede jorde, altså jorde der er udbredte netop i de dele af Jylland, hvor grundvandsdannelsen er mest sårbar.
Det er ikke et argument mod skovrejsning. KU-forskerne fastslår, at skovrejsning er en god idé, hvis det gøres med omtanke, herunder valg af løvtræer frem for nåletræer. Men det er et argument for, at den danske debat om drikkevandsbeskyttelse lider af en blind vinkel.
En advarsel fra Frankrig
Fokus på pesticider og nitrat er velbegrundet. Den næsten fuldstændige tavshed om tungmetaller i gødning og deres langsigtede opbygning i dansk landbrugsjord er det ikke. Frankrigs ANSES har i femten år dokumenteret problemet og gentagne gange krævet handling uden at opnå det. Den franske erfaring illustrerer, hvad der sker, når en sundhedsmyndighed står alene med en advarsel, som landbrugsøkonomiske interesser har incitament til at nedtone. I Danmark har vi en tilsvarende dynamik, og cadmiumforurening er af den grund stort set fraværende i debatten om drikkevandet.
