Da AfD’s partileder Tino Chrupalla lørdag talte på partiets sachsiske kongres i Löbau, formulerede han ikke et oppositionsprogram. Han formulerede et regeringsprogram. AfD skal have en ministerpræsident i Sachsen og en kanslerkandidat på forbundsplan i 2029. Amerikanske tropper skal trækkes ud af Tyskland. Ukrainske flygtninge skal sendes hjem. Frankfurter Allgemeine Zeitung refererede talen søndag. Chrupalla roste den spanske regerings modstand mod at lade amerikanske baser blive brugt i krigen mod Iran og sagde, at Tyskland ikke længere skal lade sig trække ind i internationale militære operationer. Budskabet var ikke protest. Det var en erklæret ambition om at omforme Tysklands udenrigs- og sikkerhedspolitik fra grunden.
Det er den kontekst, de seneste meningsmålinger skal læses i.
INSA-målingen for Bild, gennemført 23.–27. marts blandt 1.205 respondenter, placerer AfD og CDU/CSU lige på 26 procent hver. SPD ligger på 14 procent, De Grønne på 12. Tallene bekræfter en tendens, der har været stabil siden årsskiftet. En GMS-måling fra januar satte AfD til 27 procent og CDU/CSU til 24, det hidtil største forspring for AfD i en landsdækkende måling. PolitPro-gennemsnittet af alle institutter viser i dag CDU/CSU marginalt foran med 26 mod 24,8, men forskellen er inden for den statistiske usikkerhed.
Tallene er interessante, men de er ikke det mest sigende. Det er de to delstatsvalg, der allerede er afholdt i marts.
I Baden-Württemberg den 8. marts vandt De Grønne under Cem Özdemir med 30,2 procent, et fald på 2,4 procentpoint i forhold til 2021, men tilstrækkeligt til at holde CDU bag sig med 29,7 procent. AfD næsten fordoblede sin stemmeandel til 18,8 procent. Ifølge en analyse fra SpecialEurasia var partiets fremgang tæt forbundet med usikkerhed omkring omstillingen i bilindustrien og den bredere restrukturering af fremstillingssektoren i delstaten. SPD kollapsede til 5,5 procent, og FDP røg for første gang i delstatens historie under spærregrænsen. Centre for Eastern Studies (OSW) i Warszawa vurderer, at det svage CDU-resultat og SPD’s katastrofale valgaften vil skærpe spændingerne inden for Merz-regeringen i Berlin.
I Rheinland-Pfalz den 22. marts vandt CDU med 31 procent, mens SPD, der havde ledet delstatsregeringen uafbrudt siden 1991, faldt til 25,9 procent. AfD fordoblede sin stemmeandel til 19,5 procent, det højeste resultat for partiet i en vesttysk delstat. Konrad-Adenauer-Stiftung peger i sin valganalyse på, at AfD i særlig grad tiltrak tidligere sofavælgere, og at omkring en fjerdedel af de stemmeberettigede tilskriver partiet kompetence på asyl- og sikkerhedsområdet. Også her mistede FDP sin parlamentariske repræsentation.
Mønsteret er klart. CDU vinder valg på delstatsniveau, men ikke overbevisende nok til at opbygge momentum på forbundsniveau. AfD vokser markant i begge dele af landet, ikke kun i øst. SPD bløder massivt, og FDP er i færd med at forsvinde som parlamentarisk kraft.
Den afgørende test er Sachsen-Anhalt den 6. september. Den seneste INSA-måling, offentliggjort den 25. marts af Nius, placerer AfD på 38 procent, CDU på 25 og Die Linke på 13. Alle øvrige partier måles tæt på eller under spærregrænsen på 5 procent. Ifølge Brussels Signal har AfD’s delstatsleder Martin Reichardt åbent sagt, at 40 procent af stemmerne under de omstændigheder kan give absolut flertal. Det er første gang, et sådant scenarie er realistisk.
Kansler Merz står samtidig over for et personligt trovædighedsproblem. YouGovs europæiske lederbarometer viser, at hans nettotilfredshed er faldet fra minus 14 i juni 2025 til minus 48 i februar 2026. Kun 23 procent af tyskerne ser ham positivt, rapporterer Euronews. En INSA-undersøgelse for Bild fra denne uge viser, at 41 procent af borgerne forventer, at koalitionen mellem CDU/CSU og SPD bryder sammen før valget i 2029, mens 38 procent tror, den holder. Mest bemærkelsesværdigt er det, at 67 procent af AfD-vælgerne forventer et sammenbrud, mens 70 procent af CDU/CSU-vælgerne fortsat tror på regeringens holdbarhed. De to vælgerskarer lever i forskellige politiske virkeligheder.
Det strukturelle billede er, at Merz ikke har en troværdig strategi for at genvinde tabte vælgere. Højredrejningen i retorikken virker ikke mod AfD, men den koster ham De Grønne og de liberale byvælgere, som CDU har brug for til at danne koalitioner. Det er ikke et nyt dilemma. Det nye er, at Brandmauer-princippet for første gang kan blive testet af simpel parlamentarisk aritmetik i Sachsen-Anhalt. Og at lederen af det parti, som Brandmauer-princippet er designet til at holde fra magten, nu åbent taler om at trække Tyskland ud af den transatlantiske sikkerhedsarkitektur. Hvad de øvrige partier gør med begge dele, har ingen endnu givet et troværdigt svar på.
