Da det ukrainske parlament, Verkhovna Rada, den 10. marts skulle stemme om det lovforslag, der i folkemunde kaldes “OLX-skatten” — og som refererer til IMF’s krav om beskatning af digitale platforme — var der brug for 226 stemmer. Det blev ikke til mere end 168. I syvende forsøg.
Yaroslav Zheleznyak, oppositionspolitiker fra Holos og forfatter til Radarens mest læste insider-kanal på Telegram, kommenterede i realtid: “Regeringen og præsidentkontoret ville lægge de upopulære beslutninger over på Rada. Rada sagde nej.”
Fra den modsatte fløj betegnede Julija Tymosjenko afvisningen af forslaget som “en sejr”. Batkivshchyna, et andet Rada-medlem, kaldte lovforslaget “skandaløst, folkefjendtligt og uretfærdigt.” RBC-Ukraine bragte citatet. Tymosjenko har selv andre problemer — i januar endevendte NABU hendes partis hovedkvarter en hel nat og sigtede hende efterfølgende for bestikkelse af parlamentsmedlemmer. NABU offentliggjorde lydoptagelser, hvor en stemme, der lyder som hendes, tilbyder tre medlemmer af parlamentet 10.000 dollar om måneden for at stemme efter aftale i bestemte sager. Tymosjenko kaldte forløbet for “en politisk udrensning” og skrev på Telegram: “De ledte efter korruption. De fandt erfaring, principper og én meget ubekvem kvinde.”
Hendes fraktion stemte imod OLX-skatten. Og det gjorde en forskel, for Sluga Narodu — Zelenskyjs eget parti — kan ikke længere bære noget igennem alene. Partiet har mistet sit flertal fordi mange medlemmer af gruppen enten er flygtet til udlandet, er gået under jorden eller sidder i fængsel for korruption.
Kuverterne
For at forstå hvorfor situationen i parlamentet foreløbigt er havnet i dette kaos, skal man kende til det, som de ukrainske medier diskret kalder “kuvert-motivation.” NABU og SAP — den Specialiserede Anklagemyndighed for Antikorruption — har bekræftet eksistensen af et system med kontante udbetalinger til parlamentsmedlemmer for at stemme efter nærmere anvisning. Hverken NABU eller SAP har specificeret, hvem der stod for kuvert-udbetalingerne. Men ukrainske medier knytter det generelt til præsidentkontoret.
I december fik parlamentarikerne så en længe ventet lønforhøjelse. Det skulle have fjernet behovet for kuverterne, men lønforhøjelsen var langt fra stor nok. Mange parlamentarikeres motivationen til at stemme for upopulær lovgivning forduftede.
Kyiv Posts politiske redaktør forklarede det lige ud af landevejen: den officielle månedsløn for en ukrainsk deputeret er 30.000 hryvnia — omkring 4.500 kr. En Uber-chauffør i Kyiv tjener mere. Kuverterne var det, der fik maskineriet til at fungere. Nu er maskineriet stoppet.
Truslerne
Den 15. marts reagerede Zelenskyj. “Folkevalgte skal enten tjene i parlamentet i overensstemmelse med ukrainsk lovgivning, eller også er jeg klar til at diskutere, at deputerede kan sendes til fronten.”
Konteksten var, at næstformanden for Sluga Narodu-fraktionen, Andrij Motovilovets, netop havde meddelt, at omkring 40 deputerede var klar til at nedlægge deres mandater.
Zelenskyjs trussel var en gentagelse af tidligere kontroverser med parlamentet. Tidligere var et lovforslag om mobilisering af deputerede blevet sat på Radaens dagsorden. Det var forfattet af parlamentsmedlem Dubinskyj — som nu selv sidder i fængsel, sigtet for landsforræderi. Samme uge blev endnu et gammelt lovforslag sat på dagsordenen. Det foreslog det modsatte — at deputerede kun kan sendes i krig hvis de melder sig frivilligt. Regeringen spiller åbenlyst på to heste, og enhver kritik i offentligheden kan derfor altid “modbevises” og stemples som propaganda.
Ingen fra Zelenskyjs inderkreds har offentligt støttet hans trusler om at sende modvillige parlamentsmedlemmer til fronten. Hverken præsidentkontoret, parlamentet, regeringen eller loyale politiske kommentatorer har udtalt sig om truslerne.
Undtagen én. Vladimir Petrov, en politisk blogger tæt på præsidentkontoret: “Jeg ser en alvorlig risiko for, at parlamentsmedlemmer bag denne ‘træthed’ skjuler intentioner om at gennemføre et statskup. Jeg er overbevist om, at det finansieres af Rusland.”
Danylo Hetmantsev — formand for skatteudvalget — svarede skarpt. Han kaldte Petrov en “Jermak-djævel” – med henvisning til Zelenskyjs tidligere og nu afsatte stabschef – der agiterer for endeløs krig, mens han selv gemmer sig fra mobilisering på en kirkegård. Petrov havde nemlig fået en undtagelse fra mobilisering til fronten med henvisning til at han arbejder på en kirkegård for dræbte soldater.
De tomme sæder
Tirsdag den 24. marts aflyste Rada sit plenarmøde. Årsag: manglende medlemmer. Onsdag og torsdag var ikke bedre.
Zheleznyak kaldte det på sin Telegram-kanal den mest inaktive uge i hele 2026 : “Vi er nået til en forudsigelig konklusion — det er umuligt at diskutere, samle stemmer og stemme om noget i Rada, når lovforslaget endnu ikke er fremlagt for parlamentet”.
Men problemet var ikke bare manglen på lovforslag. Ifølge deputeret Hontjarenko fra European Solidarity var rygter om “demonstrativ tæskning” begyndt at cirkulere i kvarteret omkring regeringskontorerne. Præsidentkontoret planlagde angiveligt en fysisk afskrækkelsesaktion mod flere Sluga Narodu-deputerede for at tvinge resten til at stemme for alt, der kom oppefra. Resultatet var det modsatte: omkring 60 deputerede valgte slet ikke at møde op i parlamentet og blokerede dermed enhver beslutning.
Optagelser fra salen i Radaen viste en næsten tom sal.
En unavngiven deputeret fra Sluga Narodu sagde til BBC: Zelenskyj læsser upopulære beslutninger som skatteforhøjelser over på parlamentet, og bagefter dumper han så de upopulære parlamentarikere.
Katastrofens retorik
Den 26. marts tog finansudvalgets formand Hetmantsev ordet i Radaens sal. Hans tale var usædvanligt direkte: I 2025 lykkedes det ikke at opfylde 14 af de krav, der er knyttet til udbetalinger fra EU, og 3,9 milliarder euro blev derfor aldrig udbetalt. I første kvartal 2026 var status endnu værre. Alle fem såkaldte indikatorer er stadig ikke indfriet. Verdensbanken vil ikke frigive 3,3 milliarder dollar uden de fire love, der nu er enten blokeret eller som regeringen endnu ikke har fremsat forslag om. Udbetalinger fra EU-lånet på 90 milliarder euro hænger direkte sammen med IMF’s betingelser, og EU kan derfor ikke lovligt starte udbetalinger før IMF-betingelserne er opfyldt. Desuden er alle udbetalinger til Ukraine blevet blokeret i EU’s ministerråd på grund af veto fra Ungarn.
“Vi kan miste landet på denne måde,” sagde han. “Dette er ikke tidspunktet til populisme.”
På Facebook var han mere direkte: “Kollaps af IMF-programmet — og vi er tættere på end nogensinde — vil betyde finansiel katastrofe.”
Det lukkede møde
Dagen efter, den 27. marts, indkaldte premierminister Svyrydenko og finansminister Martjenko fraktionslederne i parlamentet til et møde bag lukkede døre. Zheleznyak var med og rapporterede straks til sin Telegram-kanal efter mødet.
Svyrydenko meddelte, at meldingen fra regeringen nu er, at første tranche af EU-lånet på 90 milliarder euro tidligst kommer til sommer. Ukraine opfylder ikke kravene. Orbán blokerer. Fico har meddelt, at han vil træde til og opretholde vetoet, hvis Orbán taber valget i Ungarn den 12. april.
Martjenko fremlagde regeringens estimat af underskuddet: 52 milliarder dollar. Behov: 5 milliarder om måneden. Man er allerede 3,5 milliarder bagud for årets to første måneder. Zheleznyak citerede Martjenko: “Foreløbig er der penge på kontoen. Men hvis det her fortsætter, overvejer Finansministeriet at begrænse ikke-militære betalinger på samme måde, som det skete i 2022.”
Euromaidan Press citerer en kilde for den mest præcise beskrivelse af det politiske klima i lokalet: “Nogle deputerede er irriterede over, at Radaen skal stemme for de upopulære beslutninger, mens regeringen deler penge ud. Og andre siger: vi vil også gerne dele penge ud.”
Splittelsen
Fredag den 28. marts vedtog regeringen indholdet af sit udspil til Radaen. Zheleznyak rapporterer på Telegram: tre separate lovforslag. Platformsskatten for sig. Militærafgiften for sig. Pakkefriheden for “personlige gaver” for sig. Ikke “one big beautiful bill”, men tre mindre forslag, som regeringen håber, vil være lettere at sluge.
Men hvad med det stærkt upopulære forslag om momsregistrering af mindre virksomheder? Det er ikke med i denne omgang.
“De vil forsøge at overbevise IMF om at fjerne dette krav,” skriver Zheleznyak.
Søndag den 30. marts sendte regeringen formelt de tre lovforslag til Radaen, hvilket ikke er ensbetydende med at forslagene bliver sat på parlamentets dagsorden.
I dag, den 31. marts — IMF’s formelle deadline — rapporterer Kyiv Post, at det “manglende” forslag om momsregistrering af mindre selvstændige virksomheder, ikke er blevet taget af bordet men at det ifølge Finansministeriet “er under færdiggørelse”. Det er ikke droppet. Det er heller ikke indsendt. Det er i limbo.
Imens, på Telegram
Det parlamentariske drama er kun halvdelen. Den anden halvdel udspiller sig på de ukrainske Telegram-kanaler og tech-fora.
FOP UA-kanalens opslag om IMF-kravet om obligatorisk moms for individuelle iværksættere fik 25.000 visninger på én dag. Kommentarerne er entydige: der vil ske “masseudvandring til Estland.” “IT mister sin konkurrenceevne.” Reddit-tråden r/UkraineBusiness er fuld af brugere, der googler estiske selskabsskatter. IT Ukraine Association forventer, at 15-20 procent af landets IT-specialister vælger at forlade landet i løbet af 2026. For de af dem, der ikke er kvinder, vil det reelt betyde, at de skal flygte ud af landet. (De kan dog næppe forventes at komme til Danmark. Kort før valget foreslog Socialdemokraterne, at de danske regler skulle forhindre mandlige ukrainske it-specialister i at slå sig ned i Danmark.)
Den ukrainske regerings forslag om undtagelse af beskatning for pakker op til en 45-euro-grænse for såkaldte “toldfrie gaver” har udløst et helt selvstændigt underholdningsformat på de sociale medier i Ukraine. Blogs er fyldt med kreative råd om, hvordan man kan udnytte smuthullet, for eksempel ed at få udenlandske webshops til at markere forsendelser som “personlige gaver.” Galgenhumoren er præcis og praktisk.
På forbrugerfora diskuteres “OLX-skatten” med en skepsis, der er mere opgivende end vred: det er ikke platformene, der ender med at betale, men priserne på brugte varer og transport kan nu forventes at stige med 5-10 procent.
Ser er en voksende diskurs — ikke fra oppositionen, men fra almindelige bloggere — om at de internationale donorer stiller for hårde krav til befolkningen midt i en krig.
Mange siger, at regeringen “leger med ilden” ved at øge skattetrykket, mens befolkningen allerede er presset til det yderste.
Hvad nu?
Tre lovforslag er indsendt til fra regeringen til parlamentet. Intet er endnu blevet sat på parlamentets dagsorden. Næste samling i parlamentet er fra den 7.-9. april. finansminister Martjenko flyver til Washington den 13. for at rapportere til IMF. Men hvad har han med?
Spørgsmålet er, om opsplitningen af lovgivningen vil virke. Kan regeringen samle de nødvendige 226 stemmer, når den ved tidligere forsøg kun kunne samle 168 stemmer?
Zheleznyak forudser, at det “kan give problemer.”
Bloomberg skriver, at Ukraine risikerer at stå uden penge til krigen allerede i juni.
Og midt i alt dette — trusler om fronttjeneste, rygter om tæskehold, tomme pladser i parlamentet, kuverter, der ikke længere bliver delt ud, en minister med halvtomme hænder, der forbereder sig på et møde i Washington — sidder Zheleznyak fortsat ved sin Telegram-kanal og rapporterer. Møde for møde. Afstemning for afstemning.
Kilder: Kyiv Post, dev.ua, UNN, Interfax-Ukraine, Euromaidan Press, BBC News, Financial Times, Bloomberg, Ukrainska Pravda, Carnegie Endowment, ALVA Privacy, InKorr/Хвиля. Primære Telegram-kanaler: Yaroslav Zheleznyak, Danylo Hetmantsev. Reportagen er baseret på engelsksprogede oversættelser af ukrainsksprogede kilder.
Samizdat har tidligere bragt artikler om det politiske og tekniske indhold af den lovgivning, der følger af aftalerne IMF og EU.
Ukraines parlament er ved at falde fra hinanden, mens pengene slipper op / 19.03.2026
Ukraine: Krisen mellem regering og parlament er spidset til / 28.03.2026
