Den 25. marts trak Italiens turistminister Daniela Santanchè sig fra sin post, efter at premierminister Giorgia Meloni dagen forinden offentligt havde krævet hendes afgang. Santanchè, der er tiltalt i flere sager om regnskabssvindel og påstået Covid-bedrageri i sit tidligere forlag, Visibilia, havde først afvist at træde tilbage. I sit afskedsbrev skrev hun, at hun gik “udelukkende efter anmodning fra lederen af mit parti’, men at hun afviste at blive gjort til syndebuk for nederlaget ved folkeafstemningen. Samme dag trådte justitsundersekretær Andrea Delmastro og justitsministeriets stabschef Giusi Bartolozzi tilbage efter pres fra Meloni. Tre profiler ude på to dage.
Udskiftningerne i og omkring regeringen fulgte i kølvandet på Melonis hidtil mest markante politiske nederlag. Ved folkeafstemningen den 22.-23. marts afviste omkring 54 procent af vælgerne den såkaldte Nordio-reform af retsvæsenet, der ville have adskilt dommeres og anklageres karriereveje. Valgdeltagelsen lå tæt på 59 procent, usædvanligt højt for en italiensk folkeafstemning, og resultatet blev bredt tolket som en tillidsafstemning om Meloni. Elly Schlein, leder af det socialdemokratiske Partito Democratico, kaldte resultatet en sejr for retsvæsenets uafhængighed; Giuseppe Conte fra Femstjernebevægelsen gik videre og kaldte det en “opsigelse” af regeringen.
En valglov i støbeskeen
Samtidig med at Meloni rydder op i sit kabinet, rykker et mindst lige så vidtrækkende projekt, som det hun lige tabte, frem på den politiske scene. Hendes koalitionspartier nåede i slutningen af februar til enighed om et lovforslag, der skal erstatte den nuværende valglov med et nyt system, der er baseret på forholdstalsvalg suppleret med en mandatbonus til vinderen af valget. Efter forslaget vil en koalition, der opnår mindst 40 procent af stemmerne, automatisk få flertal gennem en bonus på 70 ekstra mandater i underhuset og 35 i senatet, dog med et loft på 60 procent af pladserne. Hvis ingen blok opnår 40 procent af stemmerne, kan der udløses en anden valgrunde mellem de to største, forudsat at begge ligger over 35 procent. Lovforslaget skal nu gennem parlamentets behandling, og oppositionen har allerede markeret hård modstand.
Det er ikke svært at se, hvem reformen er tænkt til at gavne. Det italienske analysebureau YouTrend har beregnet, at under det gældende Rosatellum-valgsystem ville hverken højre- eller venstreblokken opnå flertal ved næste valg, der senest skal finde sted i december 2027. Men med det nye forslags bestemmelser om, at der udløses en mandatbonus til den koalition, der har flest stemmer, ville den nuværende centrum-højre-koalition af Fratelli d’Italia, Lega og Forza Italia kunne omsætte et forspring på nogle få procentpoint til 57 procent af pladserne i begge kamre. Meningsmålingsinstituttet Noto Sondaggi vurderede for avisen La Stampa, at centrum-højre under den nye lov ville vinde 242 pladser i underhuset mod oppositionens 152.
Oppositionen har reageret skarpt på regeringens udspil. Partito Democratico beskylder regeringen for at ændre spillets regler, fordi den frygter nederlag under de gældende regler. Desuden er der kommet tekniske indvendinger. Nicola Lupo, professor i offentlig ret ved Luiss-universitetet i Rom, har over for Euronews påpeget, at mandatbonussen er udformet sådan, at den teoretisk kan tilfalde centrum-højre i det ene kammer og centrum-venstre i det andet. Fordi begge kamre skal godkende en regering, ville resultatet i så fald medføre præcis den politiske lammelse, som reformen angiveligt skal forhindre.
Et mønster, der gentager sig
Italiens valglovgivning er blevet ændret adskillige gange siden begyndelsen af 1990’erne, og hver reform har fået sit eget øgenavn: Mattarellum, Porcellum, Italicum, og den nuværende Rosatellum. Mønsteret er påfaldende: de fleste er vedtaget af siddende regeringer med henblik på at forbedre deres egne chancer for genvalg, men de fleste af disse regeringer har efterfølgende tabt valget. Berlusconis Porcellum-reform fra 2005 blev i 2013 underkendt af forfatningsdomstolen, fordi lovens bestemmelser om en ubegrænset mandatbonus er i strid med grundloven. Renzis Italicum-reform fra 2015 blev aldrig brugt ved et valg. Da hans tilhørende forfatningsreform faldt ved folkeafstemning i december 2016, fulgte forfatningsdomstolen op i januar 2017 med at underkende centrale elementer i selve valgloven, herunder dens to-rundesystem. Stefano Bonaccini, europaparlamentsmedlem for Partito Democratico, opsummerede mønsteret over for Reuters: Alle, der før Meloni har ændret valgloven for personlig og politisk vindings skyld, har efterfølgende tabt.
Melonis kalkule synes at hvile på en vurdering, der lander på, at det nuværende system udgør en større risiko end forsøget på at få en ny lov igennem parlamentet. Ved valget i 2022 vandt centrum-højre et komfortabelt flertal, men kun fordi venstrefløjen var splittet. En samlet venstreopposition med Femstjernebevægelsen, Partito Democratico og den grønne venstrealliance AVS ville under den gældende valglov, Rosatellum, kunne udnytte enkeltmandskredsene i Syditalien, hvor Femstjernebevægelsen har stærkt fodfæste. Det er præcis det scenarie, YouTrend vurderer, at den nye lov har til formål at neutralisere.
Økonomien som modspiller
Den politiske usikkerhed forstærkes af et forværret økonomisk klima. OECD nedjusterede i sidste uge Italiens vækstprognose for 2026 fra 0,6 til 0,4 procent som følge af stigende energipriser efter den amerikansk-israelske krig mod Iran og lukningen af Hormuzstrædet. Inflationen forventes at stige til 2,4 procent, og forbrugertilliden faldt ifølge det nationale statistikkontor Istat i marts markant, fra 97,4 til 92,6 Den italienske industrisammenslutning Confindustria vurderede i en udtalelse, at væksten i bedste fald kan nå 0,5 procent, men kun hvis krigen i Mellemøsten slutter inden udgangen af marts. ECB har samtidig advaret om, at energichokket truer både inflation og vækst i euroområdet, og centralbanken holdt i marts renten uændret, efter at den ellers havde signaleret yderligere lempelser.
For Meloni er det økonomiske pres politisk følsomt, fordi hun før krisen profilerede sig som Europas foretrukne samtalepartner i Washington. Den position er blevet mere tvetydig. Meloni har offentligt kritiseret aspekter af den militære eskalering mod Iran, men hendes grundlæggende proamerikanske orientering gør det vanskeligt at distancere sig fra konsekvenserne. Og konsekvenserne rammer direkte Italiens store industrisektor og afhængigheden af energiimport .
Et spørgsmål om timing
Reuters rapporterede efter Melonis nederlag ved folkeafstemningen om retsreformen, at truslen om et tidligt valg er i spil over for Melonis koalitionspartnere. Logikken er, at ingen i den nuværende koalition har interesse i at gå til valg under et system, der gør resultatet både usikkert og uforudsigeligt.
Meloni har hidtil udtrykt vilje til at sidde valgperioden ud, og en ændring af valgloven kræver blot parlamentarisk flertal, ikke en forfatningsændring. Oppositionen kan forventes at trække processen i langdrag og søge at mobilisere den samme folkelige skepsis, der bar folkeafstemningens nej-flertal i marts.
Daniele Albertazzi, professor i italiensk politik ved University of Surrey, vurderede over for France 24, at nederlaget ved den nyligt afholdte folkeafstemning om retsreformen har punkteret Melonis image som uovervindelig. Hvis centrum-venstre finder sammen, er den fortælling slut. Det er præcis den fortælling, ændringen af valgloven har til formål at beskytte.
