Industriebericht Dezember 2025
Bundesverband der Deutschen Industrie e. V.
02.12.2025
Store dele af den tyske industrisektor er hårdt ramt af dybtgående strukturelle udfordringer. Krisen rammer hårdest i de energiintensive og arbejdskrafttunge sektorer. Det er netop de områder, hvor Tyskland siden 1950’erne har stået stærkest.
Dette er den sidste af tre artikler, der er baseret på den årlige statusrapport fra det tyske industriforbund, BDI.
Mellem Kina og USA
I årets første ni måneder er tysk eksport til Kina faldet med tolv procent. I andet kvartal alene blev der registreret et fald på fjorten procent.
Udviklingen skyldes ikke konjunkturer, men skærpet konkurrence. Kinesiske producenter fremstiller nu de maskiner og biler som Kina tidligere måtte importere fra Tyskland. Desuden er problemet dobbelt: Kina er ikke blot et stærkt udfordret eksportmarked for tysk industri. Kinesiske virksomheder er også en voksende konkurrent på det europæiske marked.
Importen af støbegods fra Kina til EU er steget med fjorten procent i år, samtidig med at tyske støberier lukker. En tredjedel af det stål, der bliver anvendt i EU, kommer nu fra lande uden for unionen, primært fra Kina.
Tyskland konfronteres nu med en dobbelt udfordring: tabte eksportmarkeder og prispres på hjemmemarkedet.
Vestpå er situationen tilsvarende problematisk. USA, der historisk har fungeret som stabiliserende eksportmarked for tysk industri, implementerer nu en mere restriktiv handelspolitik. Tidligere kunne Tyskland uden problemer opretholde et massivt handelsoverskud med USA, men med de nye toldsatser er eksporten til USA nu faldet med otte procent i årets første ni måneder.
I Tysklands store elektroindustri vurderer brancheorganisationerne, at de amerikanske toldsatser kan reducere eksporten til USA med op til tyve procent.
Indenlandske strukturproblemer
Samtidig med eksterne udfordringer konfronteres Tyskland med fundamentale indenlandske problemer. Rapporten fremhæver energiomkostningerne som en kritisk faktor for konkurrenceevnen.
Byggesektoren og den tyske infrastruktur – alt fra veje og jernbaner til fiber og datacentre – har i mange år set faldende investeringer. Selvom der nu er blevet etableret en særlig statslig fond til infrastruktur, så tager det tid at få omsat statsstøtten til konkrete projekter. Byggebranchen forventer først effekt i 2027 eller 2028. Indtil da forbliver aktiviteten generelt på et lavt niveau, og inden for boligbyggeriet ligger produktionen nu 36 procent under niveauet i 2021.
BDI’s fremskrivninger tyder ikke på noget nært forestående opsving. For 2025 forventes nul-vækst i eksporten samtidig med, at den globale handel forventes at vokse med fire procent. Det viser i hvor høj grad den tyske eksportsektor ikke længere er i stand til at deltage i et globalt opsving.
Enkelte brancher sender moderat positive signaler om udsigterne for 2026. Maskinindustrien forventer beskeden vækst på én procent, baseret på en forventning om øget global stabilitet. Men der er ingen forventning om en generel genopretning.
BDI’s analyse er et alarmsignal, og budskabet bliver leveret klart og tydeligt: Uden fundamentale ændring af de generelle rammevilkår – konkurrencedygtige energipriser, øgede investeringer, reduceret bureaukrati – risikerer Europas største økonomi en permanent reduceret position i den global økonomi.
Tyskland og Europa
Nogle af BDI-rapportens vigtigste budskaber er her blevet trukket frem i tre artikler, med vægt på tre perspektiver – makroøkonomisk, sektorspecifik og geopolitisk – der fra forskellige vinkler viser dybden af krisen i tysk industri. Makrodata viser, at Tyskland er blevet afkoblet fra væksten i den globale indsutriproduktion. Sektoranalysen viser kerneindustrier i tilbagegang. Den geopolitiske analyse viser, at den forretningsmodel, der sikrede tysk succes i årtier, næppe længere er holdbar.
Spørgsmålet er, om Tyskland kan formulere og gennemføre en industriel omstilling, der kan danne grundlag for en fornyet konkurrenceevne i et globalt miljø karakteriseret ved øget protektionisme, klimaomstilling og nye handelsmønstre? Svaret på dette spørgsmål vil definere ikke kun Tysklands, men Europas økonomiske fremtid.
